Fem stjerner til bog om sex: Optegnelser fra underlivet er fascinerende læsning – og ødelægger titlen på en klassiker for evigt

Formidabelt bogværk af Frederik Strand fra Politimuseet følger ordensmagtens krig mod pornografisk materiale gennem trekvart århundrede. Lige indtil ingen kunne holde drifterne tilbage.

Kunst kan sommetider nærme sig pornografien - og omvendt. Især ældre billeder er i top både teknisk og æstetisk. Foto: Politimuseet Fold sammen
Læs mere

Bryster, balder og masser af bare ben. Pornografi har formentlig altid været en del af menneskers liv.

Myndighederne holdt til gengæld den nøgne sandhed nede i mange år og udstak strenge love med detaljerede bestemmelser.

Frederik Strand arbejder som chef for Politimuseet på Fælledvej i København og har været i gemmerne med henblik på den store fortælling fra forbud til frigivelse. »De forbudte billeder« fortæller om dansk pornografihistorie med brug af flere hundrede billeder og underholdende tekster om billedernes baggrund og tiden som helhed.

Kvinder i mere eller mindre hverdagsagtige situationer spiller en stor rolle i pornografiens historie. Foto: Mary Willumsen©2019, Andrew Daneman Fold sammen
Læs mere

Selve forbuddet kom faktisk allerede i 1866 og omfattede både billeder og utugtig litteratur og mere eller mindre bizarre redskaber til begge køn. Utugtig litteratur på det tidspunkt betød hverken Weekend Sex eller de grå sider i Ugens Rapport – men »Håbløse slægter« af Herman Bang og »Nana« af Émile Zola!

Værket er også den muntre fortælling om pornografiens udvikling fra halvt påklædte kvinder i storbyens havnebad til forsiderne på det officielle »organ« for Dansk Nudist-Forbund og egentlige naturfilm for homoseksuelle med diverse præferencer.

... men billederne måtte gerne have noget eksotisk over sig - som her i form af en asiatisk udsende parasol. Foto: Emil Ebbesen Fold sammen
Læs mere

Genren har fulgt de almindelige forandringer i samfundet overordentlig tæt. Altså bare med modsat fortegn: Jo strammere seksualmoral, desto større behov for frie tøjler efter mørkets frembrud. Et helt kit fra 1950erne til brug på bordellet tilbyder både reb, pisk og et helt traditionelt piskeris med knap så klart formål.

»Bogens mange fotografier er faktisk helt utrolig dydige og ikke sjældent tættere på kunstværker end egentlige knaldperler.«


Men værket af Frederik Strand handler især om IV Inspektorat og dens arbejde. Politiets særlige afdeling blev oprettet i 1902 med henblik på rejsning af tiltaler for pornografi. Afdelingens mandlige medarbejdere skulle frem til frigivelsen i 1969 opbygge en gigantisk samling af konfiskeret materiale og har mere eller mindre bogstaveligt holdt den tæt til kroppen.

Inspektoratet fik megen opmærksomhed fra myndighedernes side og havde August Goll som en af heltene: Den jurauddannede politiinspektør skrev digre værker om eksempelvis William Shakespeares forbrydere og kæmpede ellers for uægte børns retsstilling. At op mod hver femte københavner ved århundredets begyndelse blev født uden for ægteskab, har gjort kampen for prævention og hæderlig livsførelse til et nationalt anliggende.

Pornografi i forklædning

Aktørerne i det lumre miljø omgik de stramme restriktioner efter evne. Samuel Ferdinand Nathan med den berygtede kiosk i Borgergade kunne snyde politiet gennem et halvt årti:

Købmandens vældige beholdning af franske postkort og lommespejle med utugtige figurer var skam til eget brug! Ordensmagten fik ham alligevel idømt fire måneders fængsel i 1937 og kunne dermed lukke en af hovedstadens største buler. Mange af os vil også huske sagen om den svenske »Konsten att njuta av livet« – et stykke rendyrket pornografi forklædt som film til undervisning og folkeoplysning.

Relativt få fotos i »De forbudte billeder« har kinky undertoner - men undtagelserne findes. Foto: Politimuseet Fold sammen
Læs mere

Den første pornofilm af dansk tilvirkning kommer så sent som i 1947 og bliver straks beslaglagt. Genren som sådan er til gengæld på alder med filmmediet selv og havde ramt Danmark i 1916 med et importeret værk. Næste sag stammer fra 1927 og fører til optrevlingen af et netværk mellem københavnske taxachauffører og deres smugkro. Indehaverne havde taget to kroner i entré samt 35 øre for en pilsner og viste uskyldigt nok den seneste succes fra Charlie Chaplin undervejs.

Man finder knap nok en ærlig tissemand på de op mod 400 sider – eller for den sags skyld en uærlig. Undtagelserne findes på et sæt ret uskyldige spillekort og et opslag med stillinger langt uden for tyngdelovens lange arm.

Bogens mange fotografier er faktisk helt utrolig dydige og ikke sjældent tættere på kunstværker end egentlige knaldperler. De forsvindende få husarer blandt Berlingskes læsere kan med andre ord se frem til forbløffende mange kvinder af både skønhed, sødme og stil. Hvis industrien for hudfilm dengang var dybt belastende for alle parter og en sikker vej til lavt selvværd hos de medvirkende kvinder, fremgår det ikke umiddelbart.

Selv om bogens billeder ikke dækker hele materialet fra inspektoratets mangeårige arbejde, så fortæller udvalget en rørende historie i egen ret:

At vi mænd er og bliver en omgang romantikere. Kvindelige læsere af bogen vil måske nok savne synet af flere herrer fra hedenold. De vil alligevel undre sig endnu over mængden af meget almindelige kvinder med lidt mindre tøj på kroppen og måske et ekstra smil på læben.

Hvor kvinder efter vedholdende rygter er til fjerne mænd, da tænder mange mænd på kvinder i deres nærmeste kreds – hvilket oplagt nok slår igennem på produkterne.

Billeder fra et grænseland

»De forbudte billeder« ender med glimt fra nyere tid. Ikke af pornografi i almindelig forstand – eftersom de fleste former jo for længst er blevet tilladt. Men af legendariske effekter fra den provokerende kunst og dermed fra grænselandet mellem porno og pinlighed.

Hvem husker ikke Wilhelm Freddies kontroversielle buste af en kvinde med reb om halsen og pikerende aftegninger på kinden? Hvem husker ikke fotografierne af »Den kvindelige Kristus« fra 1969 med kunstneren Lene Adler Petersen i nøgenløb gennem Børsens lokaler?

Mange af bogens billeder er smukke i alle henseender. Foto: Politimuseet Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Politimuseet..

Og den mest tankevækkende udvikling handler faktisk om pornografiens frigivelse. Fotoet af forfatterne Klaus Rifbjerg, Leif Panduro og PH minder os om de kulturradikales rolle i den sag. Man kommer også i tanke om vore dages kulturradikale med deres fuldstændige omvending af sympatierne og velkendte had til hudfilmen.

Bogen er kulturhistorie af den allermest vellykkede slags. Grundig research går hånd i hånd med forbilledlig formidling plus en god portion humor. Dens klare snit levner ikke plads til synspunkter fra eksempelvis historikeren Morten Things bog om dansk pornografi og heller ikke til genrens klammere sider.

Man får til gengæld en fascinerende og helt igennem smagfuld billedbog om underlivet fra vores oldeforældres og bedsteforældres ungdom – og titlen på Herman Melvilles lange »Moby Dick« er ødelagt for altid.

Frederik Strand: »De forbudte billeder« på 400 rigt illustrerede sider er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof og koster 399,95 kroner