Michael Jackson-dokumentar er en stærk fortælling om påstået sexmisbrug: »Han er mit idol, min mentor og min gud«
»Leaving Neverland« er en rystende beretning om, hvordan 90ernes største popstjerne udnyttede sin berømmelse til et årelangt misbrug af mindreårige drenge. Men det mest interessante i filmen er ikke de sensationelle anklager mod »The King of Pop«, men derimod den smertefulde indsigt den giver i senfølgerne af seksuelle overgreb.



