Sydkoreansk popmusik. Eksamenssnyd. Ja, selv porno.
Nordkorea er foruroliget over den forstyrrende indflydelse, mobiltelefoner kan have på den isolerede befolkning. Særligt de unge er begyndt at søge informationer og inspiration fra verden udenfor.
I det hermetisk lukkede Nordkorea er antallet af mobiltelefoner efter sydkoreanske vurderinger steget til seks millioner siden år 2008, da landets kommunikationsministerium kastede sig ud i et samarbejde med det egyptiske teleselskab Orascom. Landet har 25 millioner indbyggere.
Tirsdag offentliggjorde den store statslige avis Rodong Sinmun en artikel, hvor den opregnede alle de »negative konsekvenser«, introduktionen af mobiltelefoner har haft på skolevæsner rundt om i verden: Brug af telefonerne i klasseværelserne, eksamenssnyd og udbredelsen af porno.
»Dette beviser, at mobiltelefoner er blevet en motorvej til at indpode eleverne en usund ideologi,« hed det. »De fleste lærere og forældre rundt om i verden mener, at diverse korrupte og reaktionære kulturer spredes via mobiltelefoner og forvirrer elever, som er i færd med at forme deres livsværdier.
Men mere alvorligt er det faktisk, at erotiske budskaber, romaner og videofilm så vel som elektroniske spil med voldeligt indhold spredes via mobiltelefonerne,« skriver avisen videre.
Der nævnes ikke noget om eventuelle forholdsregler, regimet i Pyongyang kunne planlægge.
Et vindue til omverdenen
I lyset af udbredelsen af mobiltelefoner kæmper myndighederne med at opretholde deres stramme kontrol over, hvilke informationer befolkningen får adgang til. Nordkorea blokerer stadig alle computere og mobiltelefoner fra at kunne modtage signaler via internettet, og alle radioer og TV-apparater har en teknisk spærring, så de kun kan modtage regeringens propagandafyldte udsendelser. Denne kontrol med informationsstrømmen ses som en forudsætning for, at landets leder Kim Jong-un kan opretholde grebet om den absolutte magt og fastholde den personkult, som omgiver hans familie.
Ikke desto mindre er nordkoreanerne begyndt at bruge deres mobiltelefoner til at se underholdning udefra, som bliver smuglet ind via Kina. For eksempel bliver sydkoreanske TV-serier delt over telefoner eller andre apparater ved hjælp af USB-stik eller over bluetooth.
I en tale til parlamentet sagde Sydkoreas minister for genforening, Cho Myoung-gyon, at unge nordkoreanere delte videofilm med det berømte, sydkoreanske boyband BTS (Bangtan Boys).
I Nordkorea, hvor der ikke er fri bevægelighed for almindelige mennesker, og få har biler eller adgang til fastnettelefoner, er mobiltelefoner blevet en ny måde at komme i kontakt med andre mennesker på. De er blevet statussymboler for eliten og et nødvendigt arbejdsredskab for en fremvoksende klasse af selvstændige erhvervsdrivende, der bruger dem til at udveksle informationer om priser og koordinere forsendelser mellem de private markeder, der er dukket op i løbet af Kim Jong-uns tid på topposten.
Lukrativt, men farligt
Mobiltelefoner er også blevet en vigtig indtægtskilde for Kims regering. Statsejede selskaber sælger forskellige kinesiske telefoner under eget navn eller mobiltelefoner, som er blevet samlet i Nordkorea med brug af udenlandske komponenter. Prisen er meget høj for nordkoreanske forhold. Kim er også selv blevet set med en mobiltelefon i hånden, og de statslige medier har vist billeder af ham, hvor han inspicerer en af samlefabrikkerne. Kims regering søger at fremme udviklingen af videnskab og teknologi som en vej til at puste nyt liv i landets hensygnende økonomi.
Men regimet i Pyongyang er også begyndt at blokere de nordkoreanske mobiltelefoners mulighed for at betjene det trådløse netværk bluetooth for at forhindre folk i at dele filer. Der bliver også installeret software i alle nye telefoner, som gør det svært at åbne filer udefra, mens det omvendt bliver lettere for myndighederne at spore, hvad brugerne har set, fortæller afhoppere i Sydkorea.
Også indsmuglingen af mobiltelefoner fra Kina bliver der slået ned på. Hvis brugerne bevæger sig op i nærheden af grænsen til Kina, kan den slags telefoner nemlig bruges til at koordinere smuglerier hen over grænsen. For slet ikke at tale om udveksling af dokumenter, billedfiler og samtaler med slægtninge, der er flygtet til Sydkorea.
Oversættelse: Lars Rosenkvist
