Boganmeldelse: Under Floridas funklende overflade lurer et helvede, hvor kvinder råber, mens de venter på katastrofen

Lauren Groffs »Florida« er en samling sveddryppende sydstatssumpede portrætter af moderne amerikanske kvinder.

»Florida« er en bog om naturens voldsomme kræfter og i den henseende også om klimaforandringernes frygtede konsekvenser, og det er en bog om menneskelig overlevelse i en omskiftelig verden, hvor relationerne mellem folk alligevel er urgamle, skriver Merete Reinholdt. Her et hus ved Mexico Beach, Florida, ødelagt af orkanen Michael i 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: HECTOR RETAMAL

Det kan godt være, at Florida som stednavn får associationer om sol, sommer og storladenhed til at vælte frem på nethinden, men det er kun, indtil man har læst amerikanske Lauren Groffs dystre og næsten dystopiske novellesamling »Florida«.

I 11 gådefulde fortællinger fører hun os om på skyggesiden af solskinsstaten, hvor det uperfekte og farlige ligger som en dampende og kvælende hede over både natur og menneskelige relationer.

»Florida (er) som en langsom og brandvarm druknedød om sommeren«, skriver Groff. I hendes let pludrende beskrivelser af hverdage og undertrykt vildskab fornemmer man det tiltagende iltsvind, man snapper efter vejret og må undervejs lægge bogen fra sig for dog at få en smule luft. Uden at det bliver decideret uhyggeligt eller spændingsladet får samtlige noveller i større eller mindre grad nakkehårene til at stritte, ikke mindst fordi hun på en næsten underspillet måde får vendt vrangen ud på det pæne og hverdagspolerede, så det bliver grumt og truende utæmmet.

»Kvinderne fremstår umiddelbart svage og neurotiske, mens de mandlige figurer er stærke og enten foruroligende eller beskyttende. Men det viser sig ofte, at kvinderne er mere modstandsdygtige, end de selv tror, og at mændene ikke altid er så farlige, som kvinderne frygter, eller i andre tilfælde så solide, som de håber.«


I historien om de to små piger, der bliver efterladt på en øde ø, lurer døden og vanviddet inde mellem skovens træer. Man får tidligt at vide, at søstrene overlever – Groff bruger ofte knebet at forsikre om en eller flere af figurernes fysiske overlevelse – men vejen dertil er fyldt med farer og forhold, der ikke nødvendigvis gør en overlevelse til det mest attråværdige, eller som i al fald får dramatiske konsekvenser for de implicerede.En weekendtur i det fri er endt i et mareridt, da moren aldrig er kommet tilbage fra en sejltur med sin nye kæreste, og den unge ansvarsløse barnepige bare er taget afsted fra øen med lovning om, at hun vil sende en dame ud at hente dem. Det sker ikke, og de to små piger bliver ofre for civilisationens utilstrækkelighed og overlever kun, fordi de i deres barnlige uvidenhed formår at bruge deres dyriske instinkter uden helt at ende som dyr.

Foto: Kristin Kozelsky / PR.

I en anden og noget mere flagrende novelle følger man en kvinde, der oven på gæld og kærestebrud trækker stikket til hverdagen og efter en glidende social deroute ender som hjemløs. Da hun en dag ser to tidligere venner sidde på en café, hvor de drikker sort kaffe og med rynkede pander glor ned i deres bærbare, mindes hun, »mens en ubehagelig følelse væltede ind over mig, hvordan de alle sammen beklagede sig over, at de var for fattige til at købe en caffe latte. Men hvor havde de været rige. Det var en form for rigdom, som man ikke ved, at man har, før man står skælvende udenfor en morgen og ser, hvad man engang var.«

Moderne pige med svovlstikkerne

Flere af historierne har selvundertrykkende eller selvundervurderende mødre i front. Kvinder, der må droppe aftenritualerne med putning og i stedet vandre rundt i Floridas sinistre aftenmørke. Den ene »er blevet en kvinde, der råber« (af sine børn), en anden mister fodfæste og kan ikke længere tage sig af børnene, en tredje jagter fortidens spøgelser med ungerne på slæb og en stigende angst for katastrofen.

Kvinderne fremstår umiddelbart svage og neurotiske, mens de mandlige figurer er stærke og enten foruroligende eller beskyttende. Men det viser sig ofte, at kvinderne er mere modstandsdygtige, end de selv tror, og at mændene ikke altid er så farlige, som kvinderne frygter, eller i andre tilfælde så solide, som de håber.

»Florida« er en bog om naturens voldsomme kræfter og i den henseende også om klimaforandringernes frygtede konsekvenser, og det er en bog om menneskelig overlevelse i en omskiftelig verden, hvor relationerne mellem folk alligevel er urgamle.

De fleste noveller står knivskarpe i Groffs beskrivende realisme, der her og der er tilsat en anelse magi, underspillet humor og konstant urovækkende alvor. Der er flere europæiske referencer (bl.a. en hel Guy de Maupassant-novelle), men »Florida« er først og fremmest en samling sveddryppende sydstatssumpede portrætter af moderne amerikanske kvinder, fremkaldt med den svedige fremkaldervæske, der ligger under solskinstatens – og velsagtens den moderne selviscenesættende SoMe-verdens – funklende, farlige overflade.

Florida

Forfatter: Lauren Groff. Oversætter: Lotte Kirkeby. Sider: 272. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.