Fem stjerner: Magtspillet i moderne politik ligner reality-TV
Professor i politik fra Cambridge David Runciman gennemgår på ganske interessant vis, hvad der sker, når jorden skrider under magtfulde politikere.

Professor i politik fra Cambridge David Runciman gennemgår på ganske interessant vis, hvad der sker, når jorden skrider under magtfulde politikere.

Tony Blairs efter egen mening mageløse opfindelse som premierminister var i sit eget ministerium at oprette en »leveringsenhed«, der skulle sikre, at hans politik blev gennemført i alle ministerier. Den idé er han så glad for, at han nu rejser verden rundt og sælger den til for eksempel præsidenterne i Rwanda og Nigeria.
Til sidstnævnte forklarer han, at »leveringsenheden er lederens våben til at gøre sin regering effektiv hen over hele embedsapparatet og landet«, fortæller professor i politik ved Cambridge University David Runciman i sin nye bog, »Where Power Stops«.