5 stjerner: I Kukkojärvi er frelsen at lade sig indskrænke af Guds strenghed

Boganmeldelse: Karin Smirnoffs »Vi tog op med mor« er en elegant detaljerig parade af paradokser, dilemmaer og dobbeltmoral – og en yderst værdig toer i trilogien om Jana Kippo.

Karin Smirnoff er født i 1964 i Umeå. Hun har tidligere arbejdet som journalist, men overtog i 2013 en tømmerhandel i Piteå. I 2017-2019 læste hun Litterär gestaltning ved Lunds Universitet og skrev i den forbindelse sin debutroman »Jeg tog ned til bror«. Fold sammen
Læs mere
Foto: 10010 Janerik Henrsson/TT

Opfølgeren til Karin Smirnoffs stilsikre debut, »Jeg tog ned til Bror«, er lige så yndefuldt snørklet som sin forgænger. Med mindre intensitet og humor, men til gengæld med mere substans. Stadig med sparsom tegnsætning.

»Moderen« er død og er blevet til »mor«. Af respekt. Hun ville begraves i sin hjemstavn Kukkojärvi ved den finske grænse, hvor hun også har efterladt sig et hus til tvillingerne Jana og Bror.

»Ingen karakter er endimensionel, ingen fortælling udtømmelig, og det komplicerede gør det virkelighedsnært.«


Det yderst religiøse lokalsamfund i Kukkojärvi er ikke som livet i Smålanger. »Vi fortolker ikke Biblen. Vi følger den,« som præstens kone, Marta, beskriver det bibelske fællesskab.

Modsat Smålanger, hvor trilogiens første bind udspiller sig, er menneskene i Kukkojärvi hverken forkrampede eller konfliktsky. De er insisterende åbne og vedkommende, og fortæller ærligt om deres verdenssyn.

Marta er kusine til Jana og Bror. Ja, faktisk er de fleste i Kukkojärvi kusiner og fætre til Jana og Bror. Og lynhurtigt finder Bror sig hjemme i sin nyfundne families skød.

Trods familiens umiddelbare åbenhed er Jana ikke imponeret. Af tilfældigheder allierer hun sig med fætteren Jussi og kusinen Magdalene, som – med hver deres historie i bagagen – ikke længere er en del af fællesskabet.

Men ligesom i »Jeg tog ned til Bror« kan Jana tilpasse sig de fleste omgivelser. Samtidig med at hun ikke kan holde ud af at være nogen steder. Og da slet ikke høre til. En dobbelthed, der kendetegner bogen:

»Og du har ret fortsatte jeg. At jeg ligesom savskrigen både er en stand- og trækfugl. Jeg ved ikke hvad der er krop og hvad der er følelse. For mit vedkommende er uforpligtende sex helt okay hvis man vil slukke en brand eller stjæle et par timers nærhed. Abeunger dør uden nærhed. Papegøjer taber fjerene. Jeg tager hvad der bydes. Men for dit vedkommende ved jeg ikke. Du lader til at være en følsom person og jeg vil ikke såre dig. Såret bliver man alligevel sagde Jussi. Men den der flygter får ingenting.«

Bogen deler også med sin forgænger et afslappet forhold til incest på kryds og tværs, og nogle familiestamtræer, der ikke er rare at tænke for længe over.

»Vi tog op med mor« er drevet af spænding, mystik og frustration. Ved hvert sideskift bliver jeg fodret med viden, der hjælper mig med at forstå fællesskabet, Jana, Jussi, Kukkojärvi, Kimmo, Bror, Marta, vold, ære, Præsten, skoledage på Petrusskolen og alt derimellem.

Det mangeartede

Karin Smirnoff giver sig tid til at lade persongalleriets skæbner afvikle sig selv. Hverken forhastet eller kedsommeligt. Således er der plads til, at fællesskabet var lige det, Bror manglede, imens Jana ikke kan trække vejret i dets omgivelser.

Det giver mening, at Marta er sød, hjælpsom og handlekraftig. Og at Marta er en kalkulerende fødemaskine, der insisterer på ikke at forholde sig til volden i hendes omgivelser.

Det giver mening, at Janas frustration over Kukkojärvi vokser, sideløbende med at hendes tilknytning til stedet bryder frem. Jo mere hun lærer om fællesskabet og Jussi, des sværere er det at komme i tanke om, hvad hun egentlig skal tilbage til Smålanger for.

Karin Smirnoff præsenterer konstant nye elementer, karakterer og sidehistorier til fortællingen. Det fastholder en hungren efter mere, og det udføres så elegant, at ingen bihistorie eller -karakter fremstår som et appendiks.

Universet omkring Jana Kippo er så detaljerigt, at man får en fornemmelse af, at historien kunne være startet hvor som helst. Ingen karakter er endimensionel, ingen fortælling udtømmelig, og det komplicerede gør det virkelighedsnært.

I Karin Smirnoffs univers er der aldrig en eller to sider af en sag. Der er minimum så mange sider, som der er karakterer med aktier i den. I den forstand tjener alle argumenter i bogen både for og imod. Præcis som det religiøse fællesskab gør det både umuligt at blive og umuligt at rejse væk.

Vi tog op med mor
Forfatter: Karin Smirnoff. Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Sider: 384, hardback. Pris: 300 kr. Forlag: C & K Forlag