Midt i de svenske skove funkler en guldkaret

Boganmeldelse: »Jeg tog ned til bror« fortæller på en helt særlig måde, hvor let det er at kede sig selv og andre ihjel i den svenske provins.

Ved første øjekast kan »Jeg tog ned til bror« ligne blot endnu et drama, der udspiller sig i en lille, stillestående by i Sverige. Vi kender det blandt andet fra Mikael Niemis »Populærmusik fra Vittula«, men pludselig funkler sproget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Svenske Karin Smirnoffs »Jeg tog ned til bror« er et virvar af menneskelige mangler, social slagside og sort humor. Gennem skæve karakterer får vi at se, hvor let det er at kede sig selv og andre ihjel i provinsen.

Karin Smirnoff har begået en kompromisløs og ufortrøden debut i et legende sprog med sparsom tegnsætning.

Jana vender hjem til Smalånger, en fiktiv landsby i Västerbotten, for at få styr på sin alkoholiserede tvillingebror. Men inden hun når så langt, farer hun vild i sneen og må reddes i sikkerhed af den lokale særling, John, og få varmen i hans seng.

Jana er lokalt kendt som pigen, der forsøgte at slå sin far ihjel med en høtyv. Det lykkedes desværre ikke for hende dengang, men senere lykkedes det for Bror.

Fortiden indhenter hurtigt Jana, og hun har svært ved at forlade Smalånger igen. Før hun har set sig om, er overnatningerne hos John blevet vane, og hun har fået det job i hjemmeplejen, hun kom til at ansøge i en brandert.
I takt med, at det farverige persongalleri rulles ud, bliver det tydeligt, at alle i Smalånger har frustrerede relationer til hinanden og ikke mindst til gådefulde Maria, som »gik hen og døde«. Den frustrerende læsning spædes dog væsentligt op med humor. Særligt i hjemmeplejen, hvor det hænder, at Jana må stå skoleret foran en vis Märit Ljungquist, der har et noget mere nært forhold til reglerne end Jana selv.  Det foregår som antydet uden kommatering og anførselstegn:

 

»De fleste drikker sig fra det. John maler, og »modren« beder til Gud, ligesom Jana bad til hesten i stalden om, at sparke »fadren« ihjel.«


»Forstår du hvilken tjenesteforsømmelse du var i stand til at begå og jeg erkendte endnu en gang mea culpa. Derefter måtte jeg love aldrigaldrigaldrig nogensinde under nogen omstændigheder at træffe en tilsvarendeoveriletbeslutning uden hendes samtykke. Jeg ville have lovet hvad som helst for at blive fri for at høre det sprog.

Du kan gå nu sagde hun.

Du drikker tænkte jeg.«

Der er ikke plads til livet i Smalånger. Byens indbyggere maser sig rundt i tilværelsen og opererer med de få respektive magtbeføjelser, de hver især har som postomdeler, præst, hjemmehjælper, forælder eller jagthund. De fleste drikker sig fra det. John maler, og »modren« beder til Gud, ligesom Jana bad til hesten i stalden om at sparke »fadren« ihjel.

Mystiske kvinder går på omgang

Ved første øjekast kan »Jeg tog ned til bror« ligne blot endnu et drama, der udspiller sig i en lille, stillestående by i Sverige. Vi kender det blandt andet fra Göran Tunströms »Juleoratoriet« og Mikael Niemis »Populærmusik fra Vittula«. Hertil kommer, at der i romanen ikke er sparet på velkendte temaer som ulideligt forkrampede træmænd, en mystisk kvinde, der går på omgang blandt byens gifte herrer, ensomhed og den ene og den anden form for incest. Alligevel må man sande, at der engang imellem parkeres en guldkaret på klichéernes holdeplads, og det er lige netop, hvad Karin Smirnoff har formået at gøre.

Smirnoff hiver os ind med sit lyslevende, lakoniske sprog og en komisk vekslen mellem barnlig naivitet og voksen smålighed. Hun fastholder os med snørklede og nivellerede skæbner. Kapitel for kapitel optrevles en mørk, rå, uærlig tilværelse i Smalånger Sogn, der under det tunge snelag rummer både varme og passion.

»Jeg tog ned til bror« er første bog i Karin Smirnoffs planlagte trilogi om Jana Kippo. Den har  indkasseret de svenske boghandlermedhjælperes voksenpris og blev nomineret til den prestigefulde Augustpris.

Jeg tog ned til bror
Forfatter: Karin Smirnoff. Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Sider: 336, hardback. Pris: 299,95. Forlag: C&K Forlag