Lystne muslimske Sara er sex og Gud i et lækkert legeme

Boganmeldelse: Somaliskfødte Sofie Jamas dampende, flagrende og foruroligende pseudo-kriminalroman »Den nordiske mands hævn« fremstiller danske kvinder som konfliktsøgende og kolde skabninger, som får deres skvattede mænd til at gå i hundene.

»Sofie Jama er en vidende, facetteret og interessant forfatter, og hun har meget på hjerte,« skriver Merete Reinholdt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Den danske kvinde er en kedelig, konfliktsøgende og kold skabning. Hun er muligvis god til at give et blowjob, når det passer hende, men ellers har denne vestlige, ligestillede udgave af kvindekønnet ikke meget positivt at byde på.

Det er muligvis skåret en anelse skarpt, men det er ikke desto mindre det billede, man sidder tilbage med efter at have læst somaliskfødte Sofie Jamas forrygende og foruroligende roman »Den nordiske mands hævn«. Portrætteringen af vestlige kvinder lægger sig tæt op ad det skrækkelige billede, Christian Tafdrup tegnede i filmen »En frygtelig kvinde«, og hvad enten det giver stof til eftertanke eller trang til at sætte sig til modværge, så er det ikke flatterende fremstillet.

»Hun er sex og Gud personificeret i et lækkert og lystent legeme. Hun er den nordiske mands hævn«


Det er der i virkeligheden ikke så meget, der er i »Den nordiske mands hævn«. Alt og alle bliver i både bogstavelig og overført forstand klædt af til skindet, og tilbage står figurer med blottede kønsdele og karaktertræk, nogle dog en anelse kønnere end andre.

Sara bliver besat

En af de særligt vakre er hovedpersonen i den ene af to parallelle historier, den unge muslimske læge Sara. Hendes liv tager en dramatisk drejning, da hun en dag på gaden ser en fremmed mand tabe sine nøgler. Hendes intention er i første omgang at samle dem op og give ham dem, men noget får hende til at lade være. I stedet følger hun efter ham og ender med senere gentagne gange at låse sig ind i hans lejlighed, når han ikke er hjemme.

Sara bliver besat af den tiltrækkende, men tydeligvis mere og mere nedbrudte Martin Conradsen, der viser sig at være en anerkendt kunstner og fraskilt far til to. Hun stalker ham i en grad, så hun kryber helt ind i hans liv og ned i hans seng, hvor hun nøgen tilfredsstiller sig selv.

Sara er i det hele taget – ugift og fyldt 30 – et seksuelt sultent menneske. Hun onanerer, så siderne driver, og var det ikke for Jamas fine og frodige pen, ville det næsten være for meget (lyder det fra en kedelig, kynisk og kold nordisk kvinde). Men Sofie Jama har sproget i sin magt, og det er sjældent, at en forfatter formår at beskrive diverse former for seksuelle udfoldelser med så megen indlevelse og så lidt pinlighed. Det er poetisk porno, og det er potent.

Jama skriver godt, også når det ikke handler om sex. Hendes sprog er skiftevis udtryksmættet (nogle vil muligvis finde det pompøst) og køligt refererende, det er bidende, indimellem humoristisk, og bedst i den del, der handler om Sara.

I den anden af romanens to parallelle historier er sproget ikke nær så sprælsk, og hovedfiguren, politikommissær Olav Vesth, har tilsvarende sværere ved at finde tilfredsstillelse i sit liv. Hans hustru gennem mange år har forladt ham til fordel for en ung spændstig libaneser, og Vesth både drikker og flæber og glemmer at agere professionelt på jobbet.

En kvindelig journalist ved et københavnsk dagblad har med posten modtaget en afskåren tunge. Den viser sig at stamme fra en afdød, ukendt kvinde, og politiet står på bar bund i efterforskningen. Da en kontroversiel kvindelig præst senere modtager en afskåren hånd og Etisk Råd en forvokset klitoris, og da pakkerne er forsynet med breve med korancitater, beder Vesth retsmedicineren Fatima om hjælp.

Hun er sex

Denne del af bogen ligner en kriminalroman, men Jama tager temmelig lemfældigt på genrekonventionerne og bevæger sig snarere over i en parodi uden alligevel at ramme helt. Plottet plastres i stedet til med lange mono- og dialoger om køn, kvinder og kærlighed, hvor den nordiske mand ender med at fremstå som et pjok, og identitetspolitikken bliver endevendt. Det bliver for langt og indimellem for kedeligt og tager desværre lidt af brodden af et ellers skarpladt og, som forlaget skriver, »nådesløst portræt af relationerne mellem nutidens mennesker, både de erotiske, de moralske og de følelsesmæssige.«

Jama er en vidende, facetteret og interessant forfatter, og hun har meget på hjerte. Men selv om hun, som i sin debutroman («Et andet menneske, et andet liv«),formår, at samle sine tråde og de vidt forskellige historier på overraskende og begavet vis, så flagrer de mange budskaber og billedskabende beretninger undervejs i (for) mange retninger.

Det samlede og samlende budskab bliver dog, at den troende og tiltrækkende Sara ikke bare er den, der har svaret på livets store spørgsmål – om end hun undervejs tvivler og søger - men i sidste ende er selve svaret. Hun er sex og Gud personificeret i et lækkert og lystent legeme. Hun er den nordiske mands hævn, indirekte selvfølgelig, for han er selv for skvattet og vag til andet end at gå traumatisk i hundene – efter mødet med den kyniske, tyranniserende nordiske kvinde.

Den nordiske mands hævn
Forfatter: Sofie Jama. Sider: 432. Pris: 300 kr. Forlag: Politiken.