Afskaf lektier, som vi hidtil har kendt dem. Giv i stedet eleverne til opgave at forklare far og mor, hvordan man løser en ligning. Eller lad børnene fortælle hjemme, hvad de har lært om spidsmusen i skolen.

Tiden er inde til et opgør med en af folkeskolens sejlivede grundpiller; lektielæsningen. For lektier hjælper ikke.Sådan lyder opfordringen til skolerne fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Det sker, fordi en Gallup-undersøgelse for Berlingske viser, at halvdelen af forældrene vil lade børnene droppe skolernes lektiecaféer efter sommerferien eller vil lade dem selv bestemme, om de vil gå tidligt hjem i stedet for at gå i lektiecafé. Fire ud af ti forældre ønsker, at børnene deltager i lektiecafé.

Skoleledernes forslag får støtte fra både forældrenes, lærernes og elevernes organisationer.

»Blandt skoleledere taler vi en del om, at tiden med lektier er ved at være forpasset. Store internationale undersøgelser viser, at lektier ikke hjælper noget som helst. Lektier disciplinerer børnene, men det er tiden nok løbet fra. Over for skolerne vil vi slå et slag for, at man nytænker lektierne,« forklarer Claus Hjortdal.

Han forklarer, at lektierne skal »vendes om«, så børnene får små opgaver for, som består i, at de skal fortælle far og mor om noget af det, de har lært i skolen. Det kan være ligninger, USA eller spidsmusen.

»Man lærer meget, når man fortæller om det, man kan. Bare det at formidle det til andre hjælper børnene til at forstå det, de har lært. Samtidig har lektierne på denne måde den fordel, at de kan differentieres, og at alle børn får noget ud af det uanset deres forældres skolebaggrund. Jeg tror, at vi skal bruge de næste to år til at tage stilling til, hvad vi vil med lektier, når lektiecafeerne bliver obligatoriske,« siger Claus Hjortdal.

»Kattelem« er populær

Lektiecafeer udviklede sig til den helt store politiske gyser op til forliget om folkeskolereformen i juni 2013. De Konservative satte hælene i og gjorde partiets opbakning til reformen afhængig af, at deltagelse i lektiecafeer blev frivillig. Derfor skal lektiehjælp placeres i ydertimerne, så børnene har mulighed for at fravælge hjælpen og lave lektier hjemme. Den politiske aftale indebærer, at de øvrige forligspartier efter næste folketingsvalg vil gøre lektiehjælpen obligatorisk, senest i 2016.

Men den frivillige konservative »kattelem« er tilsyneladende populær. En tredjedel af forældrene i Gallup-undersøgelsen vil lade børnene selv bestemme, om lektierne skal laves på skolen eller derhjemme, mens knap en femtedel foretrækker, at lektierne laves hjemme. For de Konservative var det netop hjerteblod, at forældre og børn fortsat skulle have mulighed for at sidde over regnestykkerne derhjemme.

Og det er vigtigt, at forældrene fortsat har mulighed for at følge med, mener Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen. Derfor bakker hun fuldt ud op om forslaget fra Skolelederne om »omvendte lektier«.»Al forskning viser, at lektier ikke har effekt. Det, der har effekt, er, at forældre og børn snakker om skole og læring derhjemme. Det behøver man ikke staveord og regnestykker for at gøre. Det er en rigtig god idé, hvis eleverne i stedet for traditionelle lektier får til opgave for eksempel at spørge far og mor om, hvordan de lærte at dividere, eller hvis børnene skal interviewe naboen eller bedsteforældrene,« siger Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre.

Lektier har ingen effekt

Mange undersøgelser viser, at der ikke kan påvises nogen positiv effekt af lektier. Blandt andet har den anerkendte newzealandske professor John Hattie på baggrund af 800 metaanalyser vurderet lektiers effekt til at være minimal blandt en lang række skolefaktorer.

I de senere år har også danske forskere peget på lektiers tvivlsomme effekt. Men det er ikke det samme, som at lektier aldrig virker, understreger lærer Adam Valeur Hansen, der har skrevet cand.pæd.-speciale om lektier og er forfatter til bogen »Lektier og forældrestøtte«.

»Lektier har bestemt en effekt for nogle børn i nogle fag. Men for andre børn betyder lektier, at de mister lysten til skolen,« sagde han til Berlingske sidste sommer.

Både lærere og elever melder da også, at de vil leve fint uden traditionelle lektier i skolen.

»Vi vil rigtig gerne have et opgør med lektierne, så man bedre kan forstå, hvad man kan bruge det, man har lært, til. I dag kan mange elever ikke rigtig se, hvorfor de skal lave lektier, og hvad det skal bruges til. Lektier er et gammeldags begreb, og det ville være superfedt, hvis lektier kunne integreres i skolen,« siger Miranda Wernay Dagsson, der er formand for Danske Skoleelever.

Næstformand Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening opfordrer også skolerne til at eksperimentere med forskellige former for »nye« lektier:»Det er rigtigt nok, at der ikke er noget forskning, der viser, at man bliver dygtigere, hvis man laver lektier derhjemme. Men det er samtidig vigtigt, at forældre orienterer sig om skolen sammen med deres børn. Derfor er man også på mange skoler begyndt at diskutere, om lektier overhovedet er relevante, og hvordan man bedst kan arbejde med dem.«

Lektiecaféer kræver god kvalitet

Flere skoler har de senere år eksperimenteret med at indføre lektiefri undervisning, hvor lektierne er en integreret del af skolearbejdet. I februar gennemførte Kristeligt Dagblad en undersøgelse, hvor 21 procent af 454 skoleledere svarede, at de har klasser, hvor lektier er integreret helt i undervisningen, så børnene hverken skal lave lektier hjemme eller i en lektiecafé. Fire procent af skolelederne har afskaffet lektier for samtlige klasser på skolen.

Men hvis de nye lektiecaféer, som af mange folkeskoler kaldes fordybelsestimer, skal blive en succes efter sommerferien, skal kvaliteten være i orden. Sådan lyder budskabet fra både lærere og forældre. Ellers vil forældrene hurtigt fravælge de frivillige tilbud.

»Mange forældre vil tænke, at de kan gøre det bedre selv, hvis lektiecaféerne gøres til et spareprojekt med dårlig kvalitet. Men på skoler med et godt tilbud, hvor der både er udfordringer til de fagligt stærke elever og mulighed for at støtte de fagligt svage, vil forældrene vælge det til,« siger Mette With Hagensen fra Skole og Forældre.

Så længe der ikke er krav til kvaliteten af lektiehjælpen, er det godt, at det er frivilligt, om man vil sende sine børn i lektiecafé, mener Dorte Lange fra Lærerforeningen:

»Hvis det bliver bemandet med lærere, der kender fagene så godt, at man kan gå i dybden fagligt, er det en rigtig god idé, at børnene er på skolen, så de fagligt kan få fulgt op på det, de lærte i klassen.

Men vi ser nogle steder, at faglig fordybelse bemandes med en lærer eller pædagog uden nærmere kendskab til faget, og så vil jeg mene, at det er godt, at forældrene har et valg. Hvis faglig fordybelse eller lektiehjælp skal være obligatorisk, skal man stille kvalitetskrav til det.«