Når de danske folkeskoler slår dørene op til et nyt skoleår, byder de også en ny hverdag velkommen. Første del af folkeskolereformen bliver rullet ud, og det betyder blandt andet, at alle folkeskoler skal tilbyde eleverne lektiehjælp.
På sigt, efter et folketingsvalg, skal det være obligatorisk for eleverne at modtage hjælp. I øjeblikket er det derimod et frivilligt tilbud, og næste år bliver det et tilbud, som alle folkeskoler skal give eleverne.
Netop det tiltag indførte Norge allerede tilbage i 2010 med en lektiehjælpsreform. Nu stiller en rapport fra Norges statslige socialforskningsinstitut for Opvækst, Velfærd og Aldring, NOVA, skarpt på konsekvenserne ved indførslen af lektiecafeen. Og det er ikke køn læsning for Norges svageste elever.
Med reformen blev det obligatorisk for norske skoler at tilbyde lektiehjælp for alle elever fra første til fjerde klassetrin, mens det er op til eleverne selv, om de vil tage imod hjælpen. Skolerne fik til opgave at lægge lektiecafeerne, så flest mulige børn kunne deltage, og det lykkedes i vid udstrækning.
Men selv om de norske elever efter reformen generelt klarede sig bedre i de nationale prøver, blev de svage elevers niveau slet ikke løftet. Faktisk faldt deres niveau en smule efter indførslen af lektiehjælp, og dermed udeblev den udligning af sociale og faglige forskelle mellem eleverne, som netop var et af reformens overordnede formål.
»Lektiehjælpen skulle virke socialt udjævnende, men på det punkt har vi ikke set nogen effekt – tværtimod. I stedet er der sket en stigning i uligheden mellem stærke og svage elever, efter at lektiehjælpen blev indført,« forklarer Anders Bakken, forskningsleder på NOVA.
På de skoler, som tilbød lektiehjælp allerede inden reformen, skete der ikke betydelige ændringer i resultaterne.
»Selv om der tegner sig et betydeligt mønster, kan evalueringen ikke med sikkerhed fastslå, at lektiehjælpen alene har været med til at forstærke eller udjævne uligheden blandt eleverne,« understreger forsknings-leder Anders Bakken dog.
Forklaringen er derfor nuanceret, men forskerne peger især på to faktorer, som ifølge dem har været udslagsgivende i forhold til lektiehjælpen:
For det første betød det store fremmøde i lektiecafeerne, at det blev sværere for de fagligt svage elever at få den nødvendige hjælp, da der pludselig var mange om buddet. For det andet var det ikke alle skoler, som havde råd til at indsætte faguddannet personale, og derfor blev det svært at hjælpe de børn, som havde behov for at få forklaret tingene flere gange på forskellige måder.
»Det er simpelthen ikke seriøst«
Herhjemme vækker rapportens resultater stor bekymring blandt forældrenes landsorganisation Skole og Forældre.
»Det burde have en effekt, når en voksen sidder sammen med eleverne for at lave lektier,« siger formand Mette With Hagensen.
Bekymringen deles af Danmarks Lærerforening, DLF, som finder resultaterne tankevækkende. Her mener formanden, at de norske resultater kan ses som en direkte advarsel mod at indføre samme lektiehjælpssystem i Danmark.
»Vi ser adskillige indikationer på, at det, som bliver indført i Danmark næste år, i bedste fald ikke har en effekt og måske oveni-købet har en negativ effekt i forhold til de mål, vi har sat os for en bedre folkeskole – og samtidig kommer vi til at bruge en masse penge på det,« siger lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen
Han retter derfor en skarp kritik af regeringen og forligspartierne, som ikke har gennemført en større undersøgelse af tilbuddet, men indfører det, fordi »de tror, det kan have en gavnlig effekt«.
»Hvis man synes, det her er vigtigt, kunne man have lagt ud med at lave nogle storskalaforsøg, som skulle afdække, hvad effekten ved tilbuddet er, før man gør det obligatorisk på alle skoler. Det er simpelthen ikke en seriøs måde at ændre folkeskolen på,« siger Anders Bondo Christensen.
I stedet burde politikerne åbne ører og øjne for forskning på området, og her mener lærernes formand, at Norge fremlægger helt afgørende resultater, som bør tages til efterretning.
»Vores model er jo en hel anden«
Beder man undervisningsminister Christine Antorini (S) om at vurdere de norske resultater, er det et anderledes positivt billede, der tegner sig.
»Samlet set kan man jo se, at de skoler, som har indført lektiehjælpen, og som ikke havde hjælpen før reformen i 2010, er gået frem i de nationale prøver,« siger undervisningsministeren.Samlet set er det rigtigt, men de svageste er jo gået tilbage ...
»Nå ja, men det er også bare for at nævne den ene ting, for det viser undersøgelsen jo faktisk, og det er ret interessant, at der samlet set er et positivt resultat.«
Det afholder dog ikke Christine Antorini fra at ærgre sig over, at Danmark i første omgang må leve med at få en ordning, som ligner den norske så meget.
»Den model, vi ønskede at indføre, er jo en helt anden. Desværre kommer vores midlertidige løsning meget til at ligne den, som Norge kører med, og det er beklageligt – men sådan er det, når man ikke kan nå til enighed i forligskredsen,« siger hun.
Selv om lektiecafeerne først bliver en integreret del af den forlængede skoledag efter næste folketingsvalg, mener hverken organisationen Skole og Forældre eller de Konservative, at det nødvendigvis betyder, at tilbuddet vil hjælpe svage elever yderligere til den tid.
»Hvis vi virkelig vil have lektiecafeer, faglig fordybelse og understøttende undervisning, så skal det også være af en ordentlig kvalitet,« siger Mette With Hagensen.
Og netop fordi kvaliteten er så altafgørende for hele tilbuddets eksistensberettigelse, mener undervisningsordfører Lene Espersen (K) ikke, at det vil overleve:
»Det er et dødfødt projekt. Hvis lektiecafeerne overhovedet skal have nogen troværdighed som lærested, så skal kommunerne sørge for, at det er veluddannet lærerpersonale, som er med til at løfte opgaven.«
Lene Espersen frygter, at kommunerne vil benytte sig af det smuthul i folkeskolereformens aftaletekst, som angiver, at forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag
I praksis betyder det, at både pædagoger og »medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevens udvikling« kan komme til at stå for blandt andet den faglige fordybelse og lektiehjælpstilbuddet.
» Vi skal have strukturen på plads«
På den baggrund mener Niels Egelund, centerleder ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan man skal gribe den faglige fordybelse an, inden ordningen træder i kraft.
»Vi skal først og fremmest sikre, at dem, som virkelig har brug for støtte, også får den. Så bliver vi nødt til at se på, hvor mange elever, man kan samle om én lærer. Er det en hel klasse, eller skal det i virkeligheden være under det halve? De strukturelle forhold skal vi have på plads,« siger han.
Som det ser ud nu, kommer alle disse overvejelser til at foregå, mens man udruller reformen, og det er at spille hasard med folkeskolen, mener lærerformand Anders Bondo Christensen.
»Vi gør hele folkeskolen til et eksperiment, for der er ingen i Danmark, som kender effekten af det, vi sætter i værk. Alle håber bare på det bedste,« siger han.
Det afviser undervisningsministeren. Hun har fuld tiltro til, at skolerne kan nå at blive klar til den nye skoledag, fordi de har helt frem til 2015 til at tilrettelægge forløbet.
»Vi vil ikke komme i den situation, hvor en masse elever møder op, fordi det er et frivilligt tilbud, som man ikke ved, hvor mange bruger. Vi vil heller ikke komme i den situation, at man bliver nødt til at dække tilbuddet med personale uden de fornødne kompetencer,« fastslår Christine Antorini.