Folketingets partier har vidt forskellige planer for Det Arabiske Initiativ, som de seneste 12 år har været rammen for Danmarks ikkemilitære forsøg på at bekæmpe ekstremisme i Mellemøsten.
I hvor høj grad skal Danmark finansiere antiradikaliseringsprojekter uden for landets grænser?
Mens der efter forrige weekends terroranslag i København har været bred politisk opbakning til at opprioritere indsatsen mod ekstremisme i Danmark, er der langt større politisk uenighed om, hvad vi som land skal gøre for at modvirke radikalisering flere tusinde kilometer væk fra vores egne grænser – i Mellemøsten og Nordafrika.
Kernen i diskussionen er Det Arabiske Initiativ, som siden 2003 både har været VK- og SR-regeringens officielle flagskib, når snakken i internationale fora faldt på Danmarks udenrigspolitik i de arabiske lande. Men med cirka 1,6 mia. kr. spredt over en bred vifte af projekter har der samtidig været kritiske politiske miner i forbindelse med den udenrigspolitiske satsning.
Mens Det Arabiske Initiativ indtil videre kun har været berammet frem til 2016, vil regeringen nu videreføre projektet. Med ekstra 40 mio. kr., som bl.a. skal gå til at modvirke radikalisering i fængsler i de arabiske lande, lægger regeringen op til, at Det Arabiske Initiativ fortsat skal være en hjørnesten i Danmarks forsøg på at påvirke udviklingen i den problemfyldte region. »Inspirationen til meget af den terror, vi ser her og rundt omkring i verden, har blandt andet sit arnested i Mellemøsten og Østafrika. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi også bidrager til at bekæmpe terror ved nældens rod, som er en del af formålet med Det Arabiske Initiativ. Det handler om at trække tænderne ud på det, som kan skabe terror – for eksempel uvidenhed,« siger udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S).
Men ikke alle politiske partier er lige begejstrede. I 2010 kritiserede Rigsrevisionen Det Arabiske Initiativ for manglende styring af millionsatsningen. Og selv om alle Folketingets partier – med undtagelse af Dansk Folkeparti – så sent som i 2013 gav fornyet politisk tilsagn om, at initiativet skal fortsætte frem til 2016, er Venstre ikke udelt begejstret for det.
Partiet vil spare 2,59 milliarder kroner om året på udviklingsbistanden, som Det Arabiske Initiativ er en del af, og har endnu ikke løftet sløret for, hvilke projekter en Venstre-ledet regering vil spare på.
»Der er ikke nogen tvivl om, at Det Arabiske Initiativ var en god idé, da verden så ud som den gjorde på det tidspunkt, og at der har været udmærkede projekter i det. Men derfor bliver man stadig nødt til at vurdere, om det også vil være klogt fremadrettet? Der må vi se, hvad vi har fået ud af det, og hvad vi forventer at få ud af det i fremtiden,« siger Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
Regeringen har sat en større evaluering af Det Arabiske Initiativ i søen, som ventes færdig til september. Den skal blandt andet kaste mere lys over resultaterne af de enkelte projekter. En intern rapport har tidligere konkluderet, at »det bør fremstå mere klart, hvad projektets grundlæggende antagelser er.«
Hovedanklagen mod Det Arabiske Initiativ fra flere af de forskere, der beskæftiger sig med området, har været, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem projekterne, og at der er for meget spredt fægtning.
Siden 2003 har Det Arabiske Initiativ gabt over en stor mundfuld. Fra Marokko i vest til Iran i øst. Fra konkrete antiradikaliseringsprojekter over støtte til en efterforskningsgruppe i Syrien, som indsamler beviser på overgreb begået af Islamisk Stat i håb om at bringe flere af IS-lederne for en domstol, hjælp til voldsramte kvinder og tiltag som involverer toneangivende imamer og til blødere dialogprojekter og kulturel udveksling.
Projektets største politiske kritiker er uden tvivl Dansk Folkeparti. Partiet ønsker at nedlægge Det Arabiske Initiativ og vil hellere bruge pengene i Danmark.
»Jeg mener, at man kommer længere med at bekæmpe radikalisering indenfor de danske grænser. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at man brugte pengene på håndscannere i politibiler, så man hurtigt kan scanne de anholdtes fingeraftryk. Det har man i England,« siger DFs udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby.
Der er dog lagt op til en intern armlægning i blå blok, hvis V-formand Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister efter næste valg. Det Arabiske Initiativ er hjerteblod for de Konservative. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller stod i sin tid fadder til projektet og mener, at Det Arabiske Initiativ er afgørende, hvis Vesten »ikke skal give op« over for islamisterne.
»Hvis man begynder at opgive støtten, så opgiver man ethvert håb om, at man kan få en moderat islam, som er indstillet på at samarbejde med Vesten. Så har man givet op. De islamister, som laver terror i Europa, læner sig op ad islamisterne i den arabiske verden. Så skal vi tænke langsigtet, så er der ikke andet at gøre end at fortsætte projektet,« siger Per Stig Møller.
Han kalder regeringens ekstra 40 mio. kr. og videreførelse af projektet for »en rigtig satsning« og håber, at et borgerligt flertal vil videreføre Det Arabiske Initiativ med samme styrke, hvis flertallet skifter efter et valg.
»Det er en nødvendig investering. Hvis vi tror på, at vi kan få et ordentligt forhold til den muslimske verden, at langt de fleste ønsker fred, ordentlige vilkår og fremgang, og at kvinderne ikke ønsker at være undertrykte, så må vi fortsætte. Hvis vi ikke tror, at det er muligt, så skal man spare pengene. Men er det ikke lidt opgivende?« siger Per Stig Møller.
