Så længe de er fængslet bag lås og slå, har de færreste mennesker formentlig bekymret sig om, hvad bandemedlemmer og terrordømte foretager sig.

Men med terrorangrebet i København er det ændret. Hurtigt stod det klart, at gerningsmanden Omar Addul Hamid El-Hussein var blevet radikaliseret, mens han havde afsonet en dom. Få uger senere fortalte en tidligere indsat til TV 2, hvordan en terrordømt islamist havde siddet fængslet i samme afdeling som en række bandemedlemmer i Vridsløselille Statsfængsel. Den pågældende islamist, der er dømt for at planlægge terror mod Jyllands-Posten, havde fået en heltestatus blandt bandemedlemmerne.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

»Han var en slags åndelig vejleder for en gruppe på 5-7 unge bandemedlemmer på afdelingen, og sammen med dem holdt han uofficielle fredagsbønner. Først foregik det inde på hans egen celle, men vagterne begyndte at holde øje med det, så de flyttede møderne fra celle til celle,« fortalte den tidligere indsatte, der ønskede at være anonym, til TV 2.

Den slags radikalisering må ikke kunne foregå i fængslerne, er politikerne enige om. Men hvor regeringen i forbindelse med terrorpakken har bebudet en evaluering af indsatsen mod ekstremisme i fængslerne, så kræver en række partier nu, at der iværksættes nye initiativer med det sammen. For hvorfor vente. Vi ved godt hvilke tiltag, der kan være med til at forhindre radikalisering i fængslerne. Og der er faktisk penge til overs på kriminalforsorgens budget, lyder det fra bl.a. Simon Emil Ammitzbøll, retsordfører for Liberal Alliance.

»Det er ikke nok, at nedsætte noget gruppearbejde om antiradikalisering, som vi så kan se på engang i fremtiden. Vi ved allerede i dag, at det handler om at lave mindre afdelinger og på anden vis forhindre radikaliserede indsatte i at sprede deres budskaber til andre fanger. Så vi kan lige så godt komme i gang,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Vil ikke vente

Han har som flere andre politikere i forligskredsen omkring Kriminalforsorgen kastet sit blik på de ca. 60 millioner kroner, der er i overskud på forsorgens budget for 2014 på grund af et historisk lavt belæg. De penge vil Simon Emil Ammitzbøll bruge på antiradikalisering i fængslerne. Et krav der bakkes op af både SF og Enhedslisten.

»Der er nogle penge til overs i Kriminalforsorgen, som forligspartierne skal diskutere, hvordan vi skal anvende. Jeg mener, at det er oplagt, at bruge dem i forhold til antiradikalisering. Og jeg er åben for, at vi sætter nogle initiativer igang nu, hvis der er gode argumenter for det,« siger Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.

Ingen grund til at vente på evaluering

De seneste terrorhandlinger i Europa har vist, hvor alvorlige konsekvenser udbredelsen af ekstremistiske holdninger i fængslerne kan få. Det så vi i Danmark lørdag d. 14 februar. Og det oplevede de i Paris, hvor gerningsmændene bag Charlie Hebdo-terrorangrebet også synes at være blevet radikaliseret i fængslet. Derfor blev løftet om en evaluering af antiradikaliseringsindsatsen i fængslerne tilføjet i regeringens terrorpakke i sidste øjeblik, Men det er ikke nok til at tilfredsstille forligspartierne.

»Der er nogle åbenlyse ting, vi lige så godt kan tage fat på med det samme i stedet for at skubbe det foran os og vente på en evaluering,« siger Karina Dehnhardt Lorentzen, retsordfører for SF.

Hun er bekymret for, at regeringen i et valgår finder det mest populært at skaffe flere penge til politiet, mens den mere komplicerede indsats mod radikalisering i fængslerne bare bliver udskudt.

Samme holdning har fængselsfunktionærerne.

»Det er altid populært at give politiet penge. Befolkningen er generelt mere ligeglade med, hvad der sker i fængslerne. Bare de kriminelle er låst inde og nøglen smidt væk. Men det er en kortsigtet tankegang, for vi skal gøre alt for at sikre, at de ikke kommer ud igen som terrorister,« siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

Hjørnespark

Han mener heller ikke, at det er nødvendigt at vente på en evaluering.

»Det er ligesom at skyde noget til hjørnespark. Vi ved godt i kriminalforsorgen, hvad der virker,« siger Kim Østerbye.

Ligesom politikerne peger han på, at endnu flere af de store afdelinger skal sektioneres. Flere fængselsbetjente skal uddannes i at kunne tale og forstå arabisk. Og så skal flere fanger igennem exit- eller mentorprogrammer i forbindelse med deres løsladelse.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, holder fast i, at det er bedst at vente på det, hun betegner som en »kulegravning af systemet«,

»Selvfølgelig tager vi gerne en drøftelse med forligspartierne. Men jeg vil nu holde fast i, at vi skal passe på med ikke at sætte initiativer i gang, som vi ikke ved om har nogen effekt. Der har været mange bud på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Vi skylder at afvente den her kuglegravning af systemet. Det behøver ikke, at tage så lang tid,« siger hun.

Forligspartierne mødes d. 19 marts.