Hvornår er en europæisk nationalbankdirektør sidst blevet slæbt af sted af politiet?
Det usædvanlige scenarie udspillede sig lørdag, da Letlands antikorruptionspoliti anholdt Ilmars Rimsevics, Letlands nationalbankdirektør siden 2001. Den højtstående lette er også medlem af Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd.
Ifølge antikorruptionspolitiet, kendt under forkortelsen KNAB, skal Rimsevics have forsøgt afpresning for mere end 100.000 euro - svarende til 740.000 kroner.
Sagen er så alvorlig, at den lettiske regering samledes til et krisemøde mandag.
Landets finansminister, Dana Reizniece, har opfordret Rimsevics til at træde tilbage fra posten, mens sagen undersøges.
»Vi er bekendt med beskyldninger om korruption i finanssektoren, som er alvorlige og har en indvirkning på finanssektorens rygte,« sagde finansministeren ifølge mediet Organized Crime and Corruption Reporting Project, søndag.
Flere lettiske medier har koblet weekendens anholdelser af Rimsevics og en lettisk forretningsmand sammen med en sag fra Letlands ottende største bank, Norvik Banka.
Banken hyrede i sidste måned den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen som næstformand for bestyrelsen.
Men ifølge den lettiske avis Diena afkræftede politiet under en pressekonference mandag, at sagen fra Norvik Banka er knyttet til anholdelsen af Rimsevics.
Samtidig oplyste politiet, at man har indledt en efterforskning i en separat bestikkelsessag på baggrund af anklager fra ejeren af Norvik Banka, den russiske forretningsmand Grigorij Guselnikov.
I december rejste Norvik Banka en international voldgiftssag mod den lettiske stat for »urimelig og arbitrær« behandling.
I sagens akter beskylder Grigorij Guselnikov en unavngiven »højtstående person i den lettiske finanssektor« for at have forsøgt at afkræve ham bestikkelse.
Ifølge lettisk TV er en af de anklagede i sagen en kurator, der har siddet varetægtsfængslet siden sidste sommer.
Kurator skal også have forbindelse til den sag, Rimsevics er anholdt i.
Nordkorea-sanktioner overtrådt
I december rejste Norvik Banka en international voldgiftssag mod den lettiske stat for »urimelig og arbitrær« behandling.
I sagens akter beskylder Grigorij Guselnikov en unavngiven »højtstående person i den lettiske finanssektor« for at have forsøgt at afkræve ham bestikkelse.
Krisen i det lettiske banksystem griber dermed om sig.
Foruden voldgiftssagen fik Norvik Banka i juli en bøde på 1,3 mio. euro - svarende til 9,7 mio. kroner - for at overtræde FN- og EU-sanktioner rettet mod Nordkorea.
De amerikanske finansmyndigheder, FinCen, meddelte desuden i sidste uge, at man reelt ville gøre det umuligt for en anden bank i Letland, ABLV Bank, at virke på det amerikanske marked på grund af overtrædelser af Nordkorea-sanktioner samt storstilet hvidvask af penge.
ABLV Bank, der er Letlands tredjestørste, står ifølge meddelelsen fra myndighederne over for et forbud mod at have en såkaldt korrespondentbank-forbindelse i USA.
Fogh håber på udvikling
Ole Risager, der er professor på CBS, var tilbage i 00erne udsendt af Den Internationale Valutafond som seniorøkonom i de baltiske lande. Et sted der dengang havde et ry som »det vilde vesten,« fortæller han.
Selv om han understreger. at der stadig er uvist om Rimsevics er skyldig eller ej, er han ikke overrasket over sagen på det generelle plan, siger han.
»Det var almen viden for os der arbejdede i Baltikum, at en del ledende politikere og ledende topembedsmænd var korrupte.«
Da Berlingske for få uger siden kunne beskrive Anders Fogh Rasmussens nye job, lod han vide, at han håber på, at den nye post kan være med til at »skabe et mere transparent investeringsklima i Letland«.
»Det er rigtigt, at visse dele af Letlands banksektor har været forbundet med hvidvaskning af penge fra Rusland, men banker som Norvik gør en masse for at ændre det billede. Jeg mener, det er i vores interesse at understøtte den positive udvikling, der finder sted,« skrev Anders Fogh Rasmussen i et skriftligt svar.
Han havde mandag ikke mere at tilføje.
Norvik Banka er Letlands ottendestørste bank og et af mange lettiske pengeinstitutter, der har satset på velhavende kunder fra Rusland.
Banken, der har et datterselskab i Rusland med over 20 filialer i primært Kirov-regionen nordvest for Moskva, har et image som såkaldt non-resident-resident bank, altså en bank for kunder, som ikke bor i Letland.
Det er netop non-resident-kunder, som er omdrejningspunktet i den omfattende skandale om hvidvask, som Berlingske har afsløret i Danske Bank i Letlands naboland Estland.
Også i bankens afdeling i Litauen strømmede store og meget mistænkelige pengestrømme fra en yderst lyssky kunde gennem en konto i banken.
Danske Bank har som konsekvens sagt, at man vil kulegrave problemerne på hele det baltiske marked, altså både i Estland, Letland og Litauen.
Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles. Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Moskva.

