Der skrives kirkehistorie i Danmark i disse dage. For første gang er præster fra folkekirken udtaget til strejke af deres fagforening, og for første gang har staten varslet lockout af kirkens præster. Det er en uholdbar situation, hvor vielser, konfirmationer og gudstjenester kommer i fare. 370 af præsterne er overenskomstansatte, og de fleste af dem kan blive berørt af en konflikt.
Som præster er vi kaldet af menigheden til at tjene den. Vi er ikke i kirken for at tjene penge. Det harmonerer ikke med præsteembedet at strejke. Det vil være grotesk at sige til konfirmanderne, at de efter ni måneders forberedelse ikke kan blive konfirmeret pga. en faglig konflikt. Eller at et brudepar må aflyse brylluppet, fordi de ikke kan komme i kirken. Skal vi afvise folk i livskrise, der ønsker en samtale? Skal vi nægte folk at modtage sakramenterne og høre Guds ord ved gudstjenesten, fordi det er konfliktramt arbejde?