Kære Sophie Løhde.

Du har netop varslet lockout af alle statens ansatte, dvs. over 120.000 offentligt ansatte, med den begrundelse, at »Finansministeriet er nødsaget til at svare igen med en omfattende lockout.«

Din lockout er – ifølge dine egne eller din spindoktors ord – »en konsekvens af de faglige organisationers strejkevarsler i staten.«

Lad os starte med at få en ting på det rene: Det er ikke fagforeningernes skyld, at du og regeringen vælger at rette et så voldsomt angreb på den danske model. Det er jeres handling – og den bør I stå ved. En stor-lockout, som den I har varslet, er uden forhistorie i Danmark, der almindeligvis bryster sig af »den danske model«. Det er smart at give fagforeningerne skylden for, at du lockouter, men det er ikke korrekt.

Det er ikke den første gang, du udtaler dig ukorrekt om de offentligt ansatte og fagforeningerne. Du har sagt om de offentligt ansatte og deres forhandlere, at »de kun vil tage og ikke give«, og at der er et »løngab« mellem de offentligt ansatte og de privatansatte. Det sidste er rigtigt nok, men det er – modsat, hvad du siger – de private, der får mest i løn. Og hvad angår det første, har de gentagne besparelser gjort, at vi har givet og givet, og nu har vi nået bristepunktet. Det er den reelle årsag til, at fagforeningerne nu siger »nok er nok«.

Kom i praktik

Vi vil dog gerne komme dig i møde en sidste gang og invitere dig indenfor: Kom i praktik hos os. Så vil du opleve, hvor meget vi giver.

Du og dine regeringsfæller synes at mene, at vi offentligt ansatte er både dovne og overbetalte. Hvad er det for en virkelighed, I lever i? Har I skabt et parallelsamfund derinde på Borgen? Hvis du faktisk havde været med læreren, sygeplejersken eller pædagogen på job, ville du se omvendt på sagen.

Nu er vi universitetsansatte, så hvis du tog mod vores invitation, ville du opleve, at de seneste års besparelser har ramt os hårdt. Populært sagt yder vi nu det dobbelte på den halve tid – vi underviser mere, og vi underviser flere. Samtidig gør vi alt for ikke at slække på kvaliteten. Vi synes, at de studerende – og det samfund, der bekoster deres uddannelse – har krav på, at vi yder vores bedste.

Vi er tilhængere af, at alle har mulighed for en god uddannelse. Vi har valgt at arbejde på offentlige institutioner, fordi vi er tilhængere af en offentlig sektor, der sikrer lige uddannelsesmuligheder til alle. Vi har valgt at arbejde i det offentlige, fordi vi tror på velfærdsstaten – ikke fordi vi er dovne eller uambitiøse.

Lad os give dig et konkret eksempel på, hvad du vil opleve, hvis du kom på besøg.

Frokostpausen er til diskussion, men du vil finde, at den i praksis allerede er inddraget. Vi har i teorien betalt frokostpause. Men frokosten er sjældent arbejdsfri. Mange sidder ved computeren, fordi vi ikke er færdige med arbejdet eller skal nå en deadline. Vi holder også møder under frokosten, både formelle og uformelle møder. Desuden bruger vi frokosten til at drøfte forskning. Og vi planlægger undervisning og eksamener.

Vi har meget sjældent en frokost, der ikke består af arbejde. Og vi er ikke alene: En undersøgelse fra Magisterforeningen fra 2017 viste, at hver anden offentligt ansat arbejder i frokostpausen. Kun tre pct. arbejder aldrig i frokostpausen.

Ingen løn for overarbejde

Hvis du fulgte os en arbejdsdag, ville du imidlertid ikke kun skulle arbejde dig gennem frokosten, du skulle også tage arbejdet med hjem.

Som universitetsansatte har vi ingen øvre arbejdstid. Det betyder i praksis, at vi ikke får løn for overarbejde, men samtidig udfører vi det flittigt. Undersøgelser viser, at universitetsansatte i gennemsnit arbejder 46-50 timer om ugen.

Vi har ikke noget imod at arbejde i frokostpausen og lægger gerne de ekstra timer. Vi er hverken dovne eller gerrige. Men nu siger vi som vores forhandlere: Nok er nok.

Vi tror, at din udmelding dækker over, at du og regeringen er i færd med et stort ideologisk opgør med både den danske model og den offentlige sektor. Samtidig med, at I ikke tør stå ved det, og i stedet skyder skylden på os offentligt ansatte.

I tegner et billede af os som nogle, der sagtens kan presses mere på tid og penge. Men I stikker alle blår i øjnene. Det vil ikke bare få konsekvenser for os, men for kvaliteten i de offentlige ydelser, for kernen i velfærdsstaten. Det synes vi, at du og regeringen skal melde ærligt ud.

Sig, at I arbejder på at ødelægge den danske model. Sig, at I, som lovgivere, vil diktere arbejdsmarkedsforholdene, frem for at lade arbejdsmarkedets partnere forhandle sig til overenskomster.

Vi er midt i en økonomisk opgangstid. Der er reelt råd til velfærd, hvis det er det, vi som samfund vil. Så meld dog ærligt ud, at I ønsker en anden kurs, i stedet for at give andre skylden for jeres valg.

Eller er I bange for, hvad der ville ske, hvis folk vidste, hvad I reelt har gang i?

Rikke Andreassen er professor (mso) i kommunikation, RUC, og Sine Nørholm Just er professor i kommunikation, RUC.