Selvom Museet for Anden Verdenskrig i Gdansk har levet en stærkt omtumlet tilværelse før og efter dets åbning i april, kan det ikke ses på besøgstallet. En tirsdag midt i juli slanger indgangskøen sig flere hundrede meter op ad trapper og helt ud på pladsen foran det faretruende skrånende tårn, som troner over museets hovedudstilling, der er lokaliseret tre etager og 14 meter under jorden.

Museet har kostet en lille milliard danske kroner, og initiativet blev taget i 2007 af landets daværende liberale premierminister Donald Tusk, som i dag er EU's præsident.