WASHINGTON. FBI-direktør James Comey er en respekteret og forsigtig efterretningschef, og han gjorde sig stor anstrengelse for at udtrykke sig diplomatisk, da han mandag under ed blev spurgt til præsident Donald Trumps aflytningsanklage mod Barack Obama.
»Med hensyn til præsidentens tweets,« indledte James Comey og kom så i et højdramatisk øjeblik under høringen i Kongressen om russisk indblanding i det amerikanske valg med sin konklusion:
»Jeg har ingen information, der understøtter de tweets.«
I dét øjeblik blev en amerikansk præsident ydmyget som sjældent set.
For der var reelt tale om, at chefen for den amerikanske efterretningstjeneste sagde, at præsident Donald Trump er fuld af varm luft og blot kaster rundt med løse - men alvorlige - påstande. Helt konkret i de fire tweets, han sendte ud tidligt om morgenen lørdag den 4. marts.
Her fastslog Trump, at Obama »har aflyttet mine telefoner« op til præsidentvalget sidste år, og han karakteriserede derfor den tidligere præsident som en »slem« eller »syg« fyr. Trump hævdede tilmed, at der var tale om, at Obama havde beordret aflytningen og dermed orkestreret en ny »Nixon/Watergate« sag.
En anklage, der har overskygget al debat i USA lige siden, og som er blevet kritiseret fra alle sider, fordi Donald Trump ikke har kunnet eller villet fremlægge beviser for sin anklage. Men omvendt alligevel er blevet ved med at fastholde, at der var noget om snakken.
Men FBI-direktørens ord om, at han ingen information har, der støtter præsidentens tweets, var blot den første af fem ydmygelser af præsidenten under mandagens afhøring. For James Comey fortsatte:
»Og vi har kigget grundigt indad i FBI. Justitsministeriet har bedt mig dele med jer, at svaret er det samme for det amerikanske justitsministerium og alle dets afdelinger. Ministeriet har ingen oplysninger, der understøtter disse tweets.«
Med andre ord: Ikke kun FBI afviser præsidentens påstande på Twitter som ren fantasi. Hans eget justitsministerium ved heller ikke, hvad præsidenten taler om.
Men ydmygelserne var slet ikke slut endnu. Kort efter kom den tredje, da James Comey redegjorde for, hvordan det amerikanske retssystem fungerer.
Han forklarede, at en præsident »slet ikke« kan beordre aflytninger, da en aflytning altid først skal godkendes af en uafhængig domstol.
Med andre ord: Comey udstillede, at præsident Donald Trump end ikke ved, hvordan retssystemet fungerer i den slags sager. For i så tilfælde ville han næppe have hævdet, at Barack Obama egenhændigt havde iværksat en aflytning af sine telefoner.
Den fjerde ydmygelse stod chefen for efterretningstjenesten NSA, Mike Rogers, for under høringen.
Mike Rogers blev afhørt sideløbende med James Comey, og da han af republikaneren Adam Schiff blev spurgt, om han havde bedt den britiske efterretningstjeneste GCHQ om at indsamle efterretninger på Trump, kom han med et klart svar.
»No, Sir,« svarede han og leverede den fjerde ydmygelse af Trump. Nu også i forhold til USAs nærmeste allierede og tætteste efterretningspartner, Storbritannien.
For spørgsmålet bundede i virkeligheden i, at Donald Trump og Det Hvide Hus har oprørt briterne, efter at pressesekretær Sean Spicer under en pressebriefing i Det Hvide Hus gentog en anklage som en juridisk analytiker og kommentator, Andrew Napolitano, var fremkommet med på Fox News.
Andrew Napolitano påstod, at Obama administrationen havde bedt den britiske efterretningstjeneste GCHQ om hjælp til at aflytte Donald Trump for, at der efterfølgende »ikke var nogen amerikanske spor« efter aflytningen. En talsmand fra GCHQ kaldte ifølge Guardian i en erklæring påstanden »aldeles latterlig« og for noget »nonsens«, der burde »ignoreres«.
Den tidligere britiske ambassadør i Washington, Sir Peter Westmacott, har derudover i et indlæg i The Guardian anklaget Det Hvide Hus for ikke blot at »kolportere usandheder«, men at bedrive et »farligt spil«, der er »kritisk« for de to landes fælles anstrengelser for at bekæmpe terrorisme.
Trump har nægtet at beklage over for briterne. Men med efterretningschef Mike Rogers afvisning af, at han har bestilt en sådan efterforskning, står Donald Trump og Det Hvide Hus også på det punkt isoleret.
Trump kunne håbe, det sluttede her, men nej. FBI-direktør James Comey sagde flere gange under sin afhøring, at Rusland blandede sig i det amerikanske valg for at underminere det amerikanske demokrati, skade Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton og hjælpe Donald Trump til magten.
Trump har gentagne gange tidligere nægtet at anerkende, at dette skete. Han har anklaget Demokraterne for at holde gang i den fortælling, fordi partiet ikke vil acceptere, at det tabte præsidentvalget 8. november.
Men FBI fastslår det altså nu som et faktum, at Ruslands præsident Vladimir Putin og hans styre bevidst forsøgte at hjælpe Donald Trump til at indtage Det Hvide Hus.
Og dermed blev mandag den 20. marts dagen, hvor USA's 45. præsident led hele fem ydmygende nederlag. Præcis to måneder efter sin indsættelse i Det Hvide Hus.
Det Hvide Hus lancerede under høringen en modoffensiv. Det Hvide Hus' pressesekretær, Sean Spicer, meddelte, at Donald Trump ikke ville undskylde til Barack Obama for anklagerne mod ham og tilføjede, at der fortsat er udestående spørgsmål omkring en overvågning, der kan have fundet sted under kampagnen sidste år.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.