Et endagstopmøde i Bruxelles fredag kom blandt andet forbi budget, bastante budskaber og Brexit-illusioner.
Her er de vigtigste emner.
Hvad er seneste nyt om Vestager?
»Breaking! Godt nyt for Europas skattesnydere. Danmark vil måske ikke nominere den stærkt succesfulde kommissær Vestager igen.« Sådan skrev den grønne tyske europa-parlamentariker Sven Giegold i et tweet torsdag.
Giegold beklager en udmelding fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Altinget.dk.
»Hvis man kigger i historiebøgerne, så synes der at være udviklet en ret fast dansk tradition for, at det parlamentariske flertals gruppe udnævner en kommissær,« sagde Løkke og spurgte retorisk, om Det Radikale Venstre var i færd med at melde sig ind som en del af regeringens parlamentariske grundlag.
Løkke ser altså ikke for sig, at man udnævner Vestager til endnu en periode som kommissær næste år. På topmødet tilføjede han, at »det er alt for tidligt at spekulere på«.
Statsministeren svarede ikke på, om han kunne se Vestager som formand for EU-Kommissionen, sådan som den franske præsident Emmanuel Macron angiveligt håber på.
Om beslutningen afhænger af Løkke til den tid næste år, er imidlertid ikke sikkert, for der skal være folketingsvalg i mellemtiden.
Hvor gik bølgerne højt?
Pengene. Briternes farvel til EU efterlader et hul på ca. 13 procent i EUs samlede budget. Det er i øvrigt på ca. 150 milliarder euro om året eller omtrent 1.100 milliarder kroner.
Briterne har forpligtet sig til at betale sin andel frem til det nuværende budget løber ud i 2020. Efter det, mener EU-Kommissionen og en række stærke EU-lande at de tilbageværende 27 må frem med læderet og lukke hullet. Men »de nøjsomme fire«, som Danmark, Sverige, Holland og Østrig er blevet kaldt, stod fast på, at EU ikke skulle regne med at se en krone mere.
Det bliver ikke let, sagde Lars Løkke Rasmussen efter topmødet:
»Faktisk føler jeg mig en lille smule mindre alene, end jeg gjorde før mødet. Men det er ikke sådan, at der er bred opbakning til vores indstilling.«
Hvad sker der med den rabat, Danmark har i dag, når Storbritannien vinker farvel til EU?
»Man skal kende prisen på grisen, før det er interessant at vide, om man skal have rabat på den. Hvis man kan købe den til en fornuftig pris, er der ikke brug for en rabat,« sagde Løkke på mødet.
Det var en reaktion på, at EU-Kommissionen har foreslået, at de rabatter i budgettet, som Danmark og en lille håndfuld andre lande nyder godt af, helt fjernes.
Var det kun beløbet, de var uenige om?
Nej, det handler også om, hvordan pengene skal bruges. Landene kunne godt blive enige om, at bruge flere penge på at standse illegale migranter, på sikkerhed og forsvar og på EU-udvekslingsprogrammet Erasmus. Til gengæld skabte Tysklands forbundskansler Angela Merkel røre ved at sige, at hun mener, det skal være et udgangspunkt for udbetaling fra EUs store strukturfonde, at landene også er solidariske i fordelingen af flygtninge.
Uden at henvise specifikt til migrationsdagsordenen, bakkede Løkke op om, at det generelt er »åbenlyst«, at rettigheder og forpligtelser balanceres.
Hvad sagde lederne til Parlamentets spidse budskab om ny kommissionsformand?
Løkke er »ikke nogen varm tilhænger« af ideen. Ideen, eller kravet rettere, er Europa-Parlamentets budskab om, at de vil opstille spidskandidater fra de store politiske familier i parlamentet til posten som formand for EU-Kommissionen. Der skal findes en ny næste år, når Jean-Claude Juncker går af.
Formanden for Parlamentets største politiske familie, det konservative EPPs Manfred Weber, sagde til Berlingske denne uge:
»Jeg vil gerne skære det ud i pap: EPP kommer ikke til at stemme for en kandidat fra Kommissionen, som ikke er udpeget af Parlamentet.«
Men Det Europæiske Råd »kan ikke garantere i forvejen«, at man vil vælge en af spidskandidaterne, sagde Det Europæiske Råds formand Donald Tusk efter mødet.
Parlamentet vil gøre op med mange års sædvane for, at det er stats- og regeringslederne, der vælger kommissionsformanden. De mener, det er et logisk demokratisk skridt.
Er det noget med, vi får flere parlamentarikere?
Ja, det ser ud til, Danmark efter næste valg til Europa-Parlamentet kan gå fra 13 til 14 medlemmer. Parlamentet har selv fremlagt et forslag til, hvordan sammensætningen skal se ud, når Storbritanniens 73 pladser står tomme fra næste år. Fordelingen ligger ikke fast, men der var »bred opbakning til« ideen, lød det fra Tusk.
Forslaget lyder på at skære antallet af folkevalgte fra 751 til 703. Mens de 27 pladser skal omfordeles for bedre at leve op til ændret demografi i EU, sætter man resten i banken. Så er der lidt at tage af, hvis fællesskabet skal udvides med flere lande på et tidspunkt.
Var Brexit på programmet?
Storbritanniens Theresa May var ikke med til mødet, men Tusk sendte alligevel et budskab til hende. Hvis, det medierne skriver er rigtigt, sagde han, »er jeg bange for, at den britiske position i dag er baseret på ren illusion«.
Reaktionen kom som følge af, at den britiske regering ifølge flere medier er blevet enige om en position, som de kalder »styret divergens« i forhold til EU-regler, der skal gælde efter Storbritannien har forladt EU.
Det betyder reelt, at briterne forventer at følge visse EU-regler, men vil forbeholde sig retten til at sige nej til andre.
Det fik Tusk til at sige, at der ikke blev tale om noget »á la carte-kort« til EUs indre marked.
Eva Jung er Berlingske korrespondent i Bruxelles.