Ayfer Baykal (SF) ved godt, at hun er sent på den. Den københavnske teknik- og miljøborgmester er udmærket klar over, at hovedstadens havn har manglet en plan længe. Og ikke bare længe, men alt for længe, har dommen lydt fra byplanlæggere, arkitekter og andre eksperter, der har efterspurgt en overordnet vision for byudviklingen af havnen. En vision, som for længe siden burde have besvaret ét enkelt spørgsmål: Hvad skal der ske med hovedstadens blå midte?

Det har længe været på tide. Industrien rykkede ud allerede i 90erne, og den gamle erhvervshavn har siden da haft potentiale til at blive ægte rekreationshavn med plads til byrum langs havnens 42 kilomter kaj. I stedet har en manglende plan resulteret i sporadisk byudvikling uden ét samlet fokus inde mellem blankpolerede erhvervsdomiciler og boliger i tusindtal, der er skudt op ved vandet gennem de seneste årtier.

Men nu er den vision, som Ayfer Baykal har bedt sin forvaltning om at formulere, endelig klar. Første udkast, som forhåbentlig skal tilfredsstille både kritikere og københavnere. Og visionen skal gerne være en realitet i 2025, bebuder borgmesteren.

»Ellers havde vi jo ikke lavet den. Den skal lykkes, for det er virkelig et område, vi har forsømt, så det er så vigtigt, at vi med visionen endelig får sparket gang i det kæmpestore potentiale, der er i en rekreativ udvikling af havnen,« understreger hun.

Flot på papiret

Essentielt i visionen er, at der skal skabes rammer for mere liv og aktivitet i Københavns Havn, og at der skal være plads til alle. Ikke kun til de 1,2 millioner københavnere, der langs havnen skal kunne sætte sig i en park med vandudsigt, hoppe i kanalen fra et havnebad eller gå tur på en promenade, men også til erhverv og boliger på de havnevendte kvadratmeter.

Visionens hovedfokus er på rekreation, for en havneby som København skal udnytte sit blå byrum bedre, fastslår Ayfer Baykal.

Københavns Kommune har planer om niveaudelte kajkanter, der skal gøre det nemmere at komme direkte ned til vandet, og om at sørge for bedre sammenhæng i det stisystem, der i dag gør det svært at gå en sammenhængede tur langs med hele havnen.

Der er ønsker om trædæk direkte ned til vandet, flere grønne pladser, mere sejlerliv og events som koncerter og kunstudstillinger én masse.

»Det er alt sammen noget, der på papiret lyder rigtig flot,« pointerer Bent Flyvbjerg, professor i styring af megaprojekter ved Oxford University og en af de byplanlæggere, der tidligere over for Berlingske har langet ud efter Københavns Kommune for ikke i tide at have formuleret en vision for havnen.

»Men visioner er efter min opfattelse værdiløse, hvis der ikke kommer noget konkret ud af dem. Jeg ser dog det her som et udtryk for en lyst fra Københavns Kommunes side til at sætte endnu mere gang i havneudviklingen, så det er mit indtryk, at visionen nok skal munde ud i mere konkrete projekter,« siger han.Det ligger i visioners natur at være luftige og en kende ukonkrete, og fra etnolog Søren Møller Christensen, som er partner i konsulentfirmaet carlberg/christensen, der rådgiver om byudvikling, er dommen den samme. Han kalder visionen for »vigtig« og roser den for at være et være »et fint første skridt i processen«. Men arbejdet er langtfra slut, lyder det.

»Det er en vision, man ikke rigtig kan være uenig i, fordi den afspejler, at der ikke er truffet så mange valg endnu. Det er meget vigtigt, at visionen bliver konkretiseret i det videre arbejde, og at kommunen tør prioritere og tage nogle kampe. Ellers har den ingen værdi,« siger Søren Møller Christensen, der også var en af kommunens kritikere.

Det er de færreste, der vil modsætte sig tanker og ideer om en havn med aktiviteter, bedre adgang til vandet og opholdssteder med plads til alle.

»Det er jo alt sammen positivt. Lige nu har kommunen valgt alt til, men de bliver nødt til at vælge noget fra på et tidspunkt, og så kommer der til at opstå nogle konflikter. Men det er nødvendigt, hvis visionen reelt skal have betydning og ikke bare være fine ord på et stykke papir,« siger han.

Konkrete forslag søges

En af de store udfordringer er også, at ejerforholdene i Københavns Havn er meget komplicerede. Både staten, kommunen, udviklingsselskabet By & Havn og flere private ejer dele af havnen, og mange aktørers interesser skal spille sammen, hvis visionen skal lykkes.

Det ved Ayfer Baykal også godt. Og hun ved også, at visionen ikke er konkret nok endnu. Netop derfor skal det første udkast til høring i otte uger fra på mandag, så alle aktører som lokaludvalg, interesseorganisationer, private ejere og foreninger kan komme med netop deres forslag til, hvad der skal ske med havnen med udgangspunkt i kommunens vision.

»Jeg håber på rigtig mange høringssvar, for visionen skal yderligere konkretiseres. Det er vigtigt, at det ikke bare bliver en kommunal vision, så derfor har vi været meget forsigtige med ikke bare at lave en facitliste til, hvordan havnen anno 2025, skal se ud,« siger teknik- og miljøborgmesteren, der samtidig understreger, at hun »jo desværre ikke har en kæmpe pose penge udelukkende til at hælde i visionen«.

Derfor skal der løbende findes finansiering til den endeligt formulerede vision på de kommende års budgetter og på kommuneplanen for 2015.

En af dem, der faktisk er glad for, at visionen ikke indeholder helt konkrete planer for havnen, er formanden for Indre Bys Lokaludvalg, Bent Lohmann. Dem vil han nemlig gerne selv have lov til at komme med, og Berlingske »kan være stensikre på«, at han og lokaludvalget sender et høringssvar af sted spækket med forslag til havnens udvikling som eksempelvis pramme i vandet med indhegnede bassiner til både vinterbadere og skolesvømning.

»Københavns Kommune er normalt ret gode til at lytte til os. Men der er selvfølgelig langt fra ord til handling. Vi skal nok komme med ideer til projekter og vil rigtig gerne føre dem ud i livet, hvis politikerne vil være med på dem og sørge for midler til os,« siger han.

Den endelige version af visionen forventes at blive godkendt i løbet af næste år af Teknik- og Miljøudvalget og eventuelt Borgerrepræsentationen.