Der er kun to kilometer mellem familien Rosenberg Wilkies treværelses på Sluseholmen 22 og David Liwochs kaffebar Monster Times på Mozarts Plads. To kilometer, der i afstand ikke synes af meget, men som gør en verden til forskel i den del af København, hvor postnummeret hedder 2450. Sydhavnen. Eller Kongens Enghave som bydelen officielt hedder. Men det er der ingen, der kalder den.

Heidi og Nicolai Rosenberg Wilkie deler sammen med datteren Rie ikke kun postnummer med David Liwoch og Monster Times. De deler også fordomme. Siger man, at man bor i København SV, er det lige meget, om man bor i en nybygget lejlighed med havneudsigt på Sluseholmen, eller om man bor lige i nærheden af sin kaffebar på Mozarts Plads, hvor spritterne ynder at drikke deres guldøl, narkomanerne køber deres heroin, og næsten halvdelen af boligerne i området er almene. Så er man bare fra Sydhavnen. BME BRØD

Københavns fattigste postnummer hvor en fjerdedel af beboerne er på kontanthjælp, halvdelen kun har en grundskoleuddannelse, gennemsnitslevealderen er fem år lavere end i resten af København, og Enhedslisten fik næsten en femtedel af stemmerne ved sidste folketingsvalg.

A- og B-hold

Men Sydhavnen er på vej til at få nyt liv, nye beboere og ny identitet – dele af den. Udviklingen har været undervejs de seneste år i især de tre sydhavnsområder Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge, der ligger ud til havnen – eller faktisk direkte i havnen som små øer monteret på fastlandet. De udgør tilsammen det, der kaldes »det nye« Sydhavn.

Det er dér, spritnye lejligheder er skudt op i tusindtal siden 2004, en ny skole er på vej, blankpolerede erhvervsdomiciler er blevet etableret på de attraktive kvadratmeter, og det er dér, der er forkromede planer om byrum ved vandet i stil med det havnebad ved Sluseholmen, der blev indviet for to år siden. Det er et af det stats- og kommuneejede selskab By & Havns storstilede byudviklingsprojekter foruden Nordhavnen i den modsatte ende af Københavns Havn. Sluseholmen er færdig, Teglholmen på vej til at blive det, og lokalplanen for Enghave Brygge er netop vedtaget.

Men nu melder frygten sig hos Københavns Kommune, By & Havn, de tilflyttende sydhavnere og de gamle sydhavnere. For hvordan undgår man, at de to ret så forskellige dele af Sydhavnen bliver ved med at være, hvad de er i dag: opdelt?

»Vi skal i de fremtidige planer for Sydhavnen hele tiden huske på at lave den naturlige kobling fra det gamle til det nye Sydhavn. Der er desværre stadigvæk et meget tydeligt skel mellem A- og B-holdet,« siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF).

Københavns Amsterdam

De fremtidige planer vender vi tilbage til. Mød først familien Rosenberg Wilkie: Heidi på 37 år, kontorassistent, Nicolai på 43 år, uddannet kok og Rie på syv måneder, på barsel med mor. I fire år har parret boet til leje i en 100 kvadratmeter stor treværelses lejlighed på Sluseholmen. De var de første indflyttere og blev tiltrukket af områdets næsten Amsterdam-lignende udseende med kanaler, der løber mellem de otte små holme med lejlighedskomplekser, som Sluseholmen består af.

»Det føles lidt som om, vi bor uden for byen med vand næsten lige ved hoveddøren. Alligevel har vi kun fem kilometer til Rådhuspladsen,« siger Heidi Rosenberg Wilkie.

»Og selv om vi stadig ikke er trætte af at gå rundt med barnevognen i området og hele tiden opdage nye, sjove detaljer i byggeriet eller ved kanalerne, kunne vi nok godt blive lidt bedre til at lære vores nærområde bedre at kende. Sådan noget som at gå en tur i det gamle Sydhavn en gang imellem,« fortsætter hun.

Går den lille familie tværs over den stærkt trafikerede Sydhavnsgade, havner de netop der. I »det gamle«.

Mød her David Liwoch, der dag ud og dag ind langer hjemmebagt kage, »byens bedste kaffe« – en påstand han selv og flere stamkunder bekræfter – og saftevand med sugerør over disken i sin kaffebar i et lille skur på Mozarts Plads. Pladsen, der er berømt og berygtet for sit klientel.

Skuret er et gammelt værested, hvor man kunne købe BKI-kaffe og juicebrikker til en femmer, indtil David Liwoch overtog den for tre år siden som et led i den socialøkonomiske virksomhed Sydhavnscompagniets planer om at give Mozarts Plads nyt liv. Pladsen fik rullegræs, og skuret fik ny funktion. Alkoholikerne og narkomanerne blev, men der kom også andre til.

»Der er næsten kun bodegaliv i Sydhavnen, så områdets alkoholikere skulle lige se mig an og kaldte mig da også for kapitalist, da jeg kom her med min dyre kaffe. Nu synes de, det er okay, og jeg har hele tiden budt dem velkommen. Livet her er blevet mere alsidigt – mine kunder er alle slags mennesker,« fortæller den selvlærte barista.

»Det nye derude ved havnen er fancy nok, men jeg håber for dem, at der kommer noget liv. Det har vi trods alt herinde. De to bydele skal nok smelte sammen med tiden,« er David Liwoch sikker på.

Byrum skal lokke

Men hvordan skal familien Rosenberg Wilkies del af Sydhavnen og David Liwochs del blive til ét? Det tager tid, forklarer John Andersen, professor ved Plan, By og Proces ved Roskilde Universitet, som har forsket i udsatte boligområder.

Men det kan lade sig gøre, og han nævner især to vigtige redskaber: Infrastruktur og gode byrum.

Sørger man for gode forbindelser for cyklister og fodgængere over den store Sydhavnsgade, der skærer igennem de to dele af københavnerbydelen, ville det ifølge professoren gøre en stor forskel.

»Hvis man derudover gør det gamle Sydhavn mere attraktivt for de nye sydhavnsbeboere som et sted at opholde sig, ville det virkelig rykke. Man kunne eksempelvis lave gader som Borgbjergvej om til strøglignende passager med grønne områder, som Sønder Boulevard på Vesterbro ser ud. Det ville også generere noget forretningsliv,« siger John Andersen.

Ligeledes kunne mere byliv på Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge udover det ene havnebad, der ligger der, hive folk fra den gamle bydel ned til havnen i langt højere grad end nu.

Byrum er på vej, erklærer Ayfer Baykal, der, som tidligere beskrevet i Berlingske, efter sommerferien præsenterer en rekreativ helhedsplan for havnen – detaljerne kendes ikke endnu.

Og By & Havns administrerende direktør, Jens Kramer Mikkelsen, har også en samlet bydel stående højt på sin ønskeliste.

»Bare det, at vi fik en bro som Bryggebroen i 2006, betyder, at folk fra det øvrige Sydhavnen rykker ned til vandet og får en øget adgang til havnen. Det skal vi sørge for mere af – bydelen skal åbnes med broer og lignende. Og så håber jeg også, at det vil skabe mere liv og sammenhæng, når den nye skole åbner,« siger han.