Regeringen fastholder udadtil, at den har fuld tillid til Udlændingestyrelsen, og at der ikke er anledning til at kritisere den rapport om Eritrea, som de seneste uger har skabt diskussion.

Men regeringspartiet de Radikale lover alligevel efter et turbulent hændelsesforløb, at de flere hundrede flygtninge fra Eritrea i den nuværende situation ikke bliver sendt ud af Danmark.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt Udlændingestyrelsen om at redegøre for forløbet bag Eritrea-rapporten, og indtil forløbet er blevet klarlagt, skal eritreanerne ikke frygte at blive sendt hjem, lyder det.

»Vi har besluttet at sige, at vi naturligvis forventer, at der ikke bliver truffet afgørelser i sagerne, så længe undersøgelsen foregår,« siger Klaus Frandsen, landsformand for de Radikale.

Udlændingestyrelsen offentliggjorde sidst i november en 79 sider rapport, som konkluderer, at forholdene i Eritrea er så gode, at eritreanske flygtninge ikke automatisk har krav på ophold i Danmark. Siden har kritikere undret sig over, hvordan Danmark kan konkludere stik modsat af internationale organisationer og eksperter. Ikke mindst fordi rapportens eneste navngivne kilde om Eritrea føler sig misbrugt i rapportens konklusioner, og fordi Berlingske har afsløret, at to erfarne embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som deltog på styrelsens rejse til Eritrea, ligeledes oplever, at deres indsamlede oplysninger er anvendt forkert i rapportens konklusion. Begge embedsmænd har fået en skriftlig advarsel efter et internt opgør og er i dag sygemeldt.

»Det kan være svært at se, hvordan man kommer videre nu, og derfor er det vigtigt, at sagen undersøges,« siger Klaus Frandsen.

Blå blok på Christiansborg lægger op til stramninger på flygtningeområdet, og begge fløje i Folketinget ved, at et flertal af danskerne ikke ønsker at tage imod et stigende antal flygtninge.

Klaus Frandsen sender en klar advarsel om, at sager af denne art rummer en risiko for negativ overbudspolitik på udlændingeområdet.

Fuldstændig indlysende

Også i de Radikales folketingsgruppe forsøger man at berolige de flere hundrede eritreanere på danske asylcentre.

»Så længe det er ét stort spørgsmålstegn, hvilken vægt den rapport kan tillægges, kan vi ikke træffe beslutning om at sende eritreanere ud af landet. Det er fuldstændig indlysende,« siger Camilla Hersom.

Udmeldingen kommer, netop som Udlændingestyrelsen har påbegyndt behandlingen af eritreaneres asylsager, efter at sagsbehandlingen blev sat i bero i august. Udlændingestyrelsens redegørelse om forløbet ventes klar inden jul. Dermed er det usikkert, om de Radikales udmelding vil få nogen reel betydning, hvis man alligevel ikke kan nå at færdigbehandle asylsagerne, inden redegørelsen er klar.

På spørgsmålet om, hvorvidt det så ikke er en tom melding, svarer Camilla Hersom:

»Det synes jeg ikke, det er. For der er folk i mit bagland, som er dybt, dybt bekymrede.«

Mindst 2.200 flygtninge fra Eritrea har bedt Danmark om asyl i 2014.

Folketingets Ombudsmand

I weekenden kom det frem, at Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som bl.a. kontrollerer embedsapparatet, overvejer at gå ind i Eritrea-sagen. Ombudsmanden henviste især til, at der er sået tvivl om Eritrea-rapportens grundlag, og at to embedsmænd er sygemeldt.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), skriver til Berlingske:

»Med den usikkerhed, der er skabt, synes jeg, at det er tilfredsstillende, at justitsministeren har bedt om en redegørelse. Jeg afventer, hvad Ombudsmanden konkluderer, med hensyn til om han også selvstændigt vil undersøge sagens forløb.«

Mandag afkrævede et flertal i Folketinget justitsminister Mette Frederiksen (S) en redegørelse for ministerens egen involvering i sagen om Eritrea-rapporten.

Mette Frederiksen selv har ingen kommentarer til denne artikel, men Social-demokraternes udlændingeordfører, Mette Reissmann, forstår ikke kravet.

»Venstre prøver at slå plat på denne situation. Ministeren har vist handlekraft og bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse for sagen,« mener Reissmann.

Hun forventer, at redegørelsen fra Udlændingestyrelsen om forløbet vil ligge klar inden jul.

Mens Udlændingestyrelsen arbejder på redegørelsen, meldte der sig nye kritikere fra kredsen af de kilder, som styrelsen har interviewet til rapporten. I aftes kom det på DR således frem, at Tamrat Kebede, tidligere etiopisk ambassadør i USA og nu direktør i græsrodsorganisationen Inter African Group med base i Etiopien, at rapportens konklusion er »brutal og umenneskelig«.

»Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter den (konklusionen, red.),« oplyste han i en mail til DR.

Mistanke om politisk bestillingsarbejde

Kristian Jensen, næstformand i Venstre, peger på, at Venstre kræver en redegørelse for, hvilken rolle Mette Frederiksen og forgængeren, Karen Hækkerup (S), har spillet i forløbet med Eritrea-rapporten.

»Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokraterne ikke selv har interesse i at få ryddet mistanken om politisk bestillingsarbejde af vejen,« siger Kristian Jensen og tilføjer:

»Vi er også tilhængere af en stram asylpolitik. Men den skal være baseret på de rigtige oplysninger.«

Liberal Alliance følger Eritrea-sagen med »stor opmærksomhed.«

»Principielt er denne sag meget vigtig. Man må kunne stole på, at det, der bliver sendt ud, er objektivt korrekt,« siger partileder Anders Samuelsen.

Folketingets Ombudsmand er ansat af Folketinget, og Ombudsmanden kan som udgangspunkt ikke undersøge forløb, som Folketinget har forholdt sig til. I 2009 belyste den daværende Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, gråzonen mellem politik og jura i en beretning og konkluderede bl.a., at Ombudsmanden helt skal »undlade at behandle en sag, hvis Folketinget tilkendegiver en opfattelse af sagen«.

I den aktuelle sag skal justitsminister Mette Frederiksen onsdag svare på spørgsmål om Eritrea-forløbet i folketingssalen. Og både Enhedslisten og SF har kaldt ministeren i såkaldt samråd for at få svar på en stribe spørgsmål. Ender samrådet med, at Folketinget udtrykker kritik af ministeren, f.eks. med en såkaldt næse, er Ombudsmanden således afskåret fra at gå ind i sagen. Men anvendes samrådet blot til, at ministeren orienterer folketingsmedlemmerne om sagen, kan Folketingets Ombudsmand godt kulegrave forløbet, forklarer Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, skriver ligeledes til Berlingske, at samrådet i sig selv ikke har betydning.

Tidslinje over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):