MOSKVA/BERLIN: Vladimir Putin og Angela Merkel har ikke stået ansigt til ansigt siden den aften i november sidste år, da deres personlige forhold gik fra anstrengt til iskoldt. Det var i Brisbane i Australien. Bagefter beskyldte Angela Merkel Vladimir Putin for ikke bare at true Ukraine, men for at destabilisere hele Europa.

Fredag aften mødtes de igen. I en af Kremls sale satte den tyske kansler og den franske præsident, François Hollande, sig i aftes til bords med Vladimir Putin i et forsøg på at finde en vej til fred i Ukraine.

Angela Merkel er blevet Vestens uofficielle chefforhandler i Ukraine-krisen, og besøget markerer det mest ambitiøse forsøg på at sætte en stopper for kampene mellem de ukrainske tropper og de pro-russiske oprørere, siden konflikten brød ud i marts sidste år.

På forhånd forsøgte Merkel at dæmpe forventningerne til et gennembrud.

»Vi ved ikke, om det lykkes i dag, eller om yderligere samtaler kan være nødvendige,« sagde hun umiddelbart før afrejsen.

Ømtålelige temaer

Der er ingen officielle meldinger om, hvad det fransk-tyske fredsforslag går ud på. Iagttagere forventer, at flere ømtålelige temaer kan være i spil: Det gælder status for de oprørskontrollerede områder i Østukraine, Ukraines fremtidige forhold til den vestlige militæralliance, NATO, og et stop for strømmen af våben og væbnede mænd over grænsen fra Rusland til oprørerne.

Også mere praktiske problemer kan blive afgørende for et kompromis mellem parterne. Ifølge russiske analytikere står en garanti for forsyninger med vand og el til Krim-halvøen højt på Putins ønskeliste. Konflikten i Østukraine flammede op, efter at Rusland i marts sidste år annekterede den ukrainske sortehavshalvø. Regionen er dog stadig helt afhængig af ukrainske kraftværker.

Den ukrainske præsidents stabschef sagde i aftes til ukrainsk TV, at det nye europæiske fredsinitiativ indeholder »helt nye forslag,« der udbygger den sønderskudte våbenhvileaftale fra september sidste år.

Den tidligere aftale blev underskrevet i Minsk i Hviderusland mellem Ukraine, Rusland og oprørerne, men store dele af den blev aldrig ført ud i livet. Den tyske avis Süddeutsche skrev fredag, at oprørerne siden dengang har erobret yderligere 1.500 kvadratkilometer af Ukraine, og at den nye plan til en vis grad skulle tage hensyn til det. Artiklen blev senere undsagt af den tyske regering. Territoriale spørgsmål er ikke på bordet, lød det.

Et Transnistrien-scenarie

Imens luftede både de pro-russiske oprørere og kilder i Kreml et såkaldt »Transnistrien-scenarie«. I dette scenarie kan de oprørskontrollerede områder juridisk forblive en del af Ukraine, mens de i praksis vil få politisk uafhængighed og aldrig igen komme under Kiev-regeringens kontrol. Det er situationen i den militariserede udbryder­region Transnistrien, der rev sig løs fra Ukraines naboland, Moldova, i 1990. Det russiske udenrigsministerium har foreslået, at aftalen kan omfatte udsendelse af FN-fredsbevarende styrker.

»Jeg tror, at dette spørgsmål vil blive drøftet åbent,« siger ministeriets talsmand Aleksandr Lukasjevitj til Interfax.

Ukraines premierminister, Arsenij Jatsenjuk, gentog i går, at landets territoriale integritet »ikke er til diskussion.« For Kiev vil et forslag om de facto selvstændighed til de pro-russiske oprørere overskride alle røde linjer. Ukraines regering anklager Moskva for at orkestrere og understøtte oprørernes ugelange offensiv med våben og russiske tropper. En blåstempling af oprørernes erobringer vil ifølge regeringen være en belønning til Putin for en månedlang »skyggeinvasion«.

Ifølge Süddeutsche taler europæiske diplomater da også om en »Minsk plus-aftale«. Ifølge vestlige diplomater indebærer det, at de oprørske områder kan få en udstrakt grad af autonomi men ikke selvstændighed. Det er uklart, hvordan forslaget adskiller sig fra den ukrainske præsidents tidligere tilbud om udstrakt selvstyre til området.

Sikkerhedskonference præget af Ukraine

Den dramatiske krise i Ukraine præger også den årlige sikkerhedskonference i München, der fortsætter lørdag med forventet deltagelse af hele 20 stats- og regeringschefer – herunder Angela Merkel, den ukrainske præsident, Porosjenko, den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, og USAs vicepræsident, Joe Biden, og udenrigsminister, John Kerry.

Konferencens leder, Wolfgang Ischinger, betegnede fredag på TV-stationen ZDF missionen til Moskva som »modig« og »et sidste, beslutsomt forsøg« på at skabe en våbenhvile. Men han mener også, at det er nødvendigt at levere våben til Ukraine for at vende oprørernes fremgang og dermed sikre, at de har et incitament til at forhandle om en fredsaftale.

Den tidligere generalinspektør for den tyske hær, Harald Kujat, fremfører modsat, at vestlige våben vil medføre en eskalering, fordi Vladimir Putin allerede har sat så meget på spil i Ukraine, at han ikke kan tabe ansigt.

I flere europæiske hovedstæder bliver presset på Vladimir Putin øget ved at præsentere fredsplanen som sidste chance for en diplomatisk løsning. Alternativet kan både blive nye økonomiske sanktioner og våbenleverancer, lyder det. De ukrainske tropper er presset tilbage af oprørerne og har længe tryglet Vesten om militær assistance. François Hollande sagde inden afrejsen, at der er to muligheder: Våbenleverancer – på linje med Ruslands støtte til oprørerne – eller diplomati.

»Men også det har på et tidspunkt en ende,« sagde han.

En EU-kilde siger til den tyske avis Die Welt, at man må regne med, at USA vil begynde våbenleverancer, hvis fredsplanen mislykkes. Det er dog tvivlsomt. Den amerikanske regering er uafklaret, mens Angela Merkel ligesom den danske regering har sagt nej.

McCain tordner mod Merkel

Den republikanske senator John McCain kalder Europas linje i Ukraine-konflikten for »en kæmpe skuffelse«. Særlig tordner han mod Angela Merkel.

»Når man ser på den tyske regerings holdning, kan man mene, at de ikke har nogen anelse om, hvad der sker, eller at det er ligegyldigt, at mennesker i Ukraine bliver slagtet,« siger han til ZDF.

Den tyske kansler flyver efter planen mandag videre til Washington for at møde den amerikanske præsident, Barack Obama.