Statslederne fra Frankrig og Tyskland spænder musklerne i forbindelse med fredsforhandlingerne om Ukraine. Men den russiske præsident, Vladimir Putin, vil ikke opgive den pro-russiske udbryderregion, vurderer russisk analytiker.
MOSKVA: Det seneste fredsmøde gik op i røg i midten af januar, og siden er krigen i Ukraine flammet op mod nye højder.
Pro-russiske styrker er på fremmarch. De har erobret flere landsbyer i nord. Oprørs-tropper har taget et større område vest for hovedbyen Donetsk, der er under stadig ukrainsk beskydning. Senest har oprørshæren ladet raketter og mortergranater regne ned over ukrainske tropper i den belejrede by Debaltseve.
Ifølge Human Rights Watch er 341 blevet dræbt i konflikten alene i januar måned.
Nu forsøger den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, så igen. Mødet mellem den europæiske duo og den russiske præsident Putin var på tegnebrættet allerede i december og igen i midten af januar. Det seneste møde i Kasakhstan blev aflyst efter oprørernes offensiv og nye angreb på civile.
Denne gang flyver Merkel og Hollande til Moskva, hvor de efter planen ankommer fredag efter en mellemlanding i Ukraine.
»Vi vil stille et nyt forslag til en løsning af konflikten, der vil være baseret på Ukraines territoriale integritet,« fortæller François Hollande.
Hvad det europæiske forslag præcist indeholder, er ikke kendt. Situationen på slagmarken forud for den diplomatiske kraftanstrengelse ligner imidlertid den, der i august sidste år førte til indgåelsen af en skrøbelig våbenhvile. Oprørerne er i offensiven, og den ukrainske regering siger, at flere tusinde regulære russiske soldater igen deltager i kampene på de pro-russiske militsers side.
Separatisterne lægger ikke skjul på, at de ønsker at udnytte magtbalancen til at få papir på deres seneste erobringer. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) noterede i sidste uge, at oprørerne »end ikke var parat til at diskutere implementering af våbenhvile og tilbagetrækning af tunge våben«. De ønskede i stedet at trække nye grænser på kortet, præcis som det skete i august, efter at de på få dage fik tilkæmpet sig adgang til Sortehavet.
Nu spiller oprørerne igen højt spil. Forleden talte separatistlederen Aleksandr Sakhartjenko om at mobilisere op til 100.000 mand til oprørshæren. Det ville medføre, at oprørshæren skulle indkalde en væsentlig større andel af de tilbageværende mænd end sovjetdiktatoren Josef Stalin gjorde under hele Anden Verdenskrig.
Ifølge den uafhængige russiske militæranalytiker Aleksandr Golts er meldingen derfor reelt et forvarsel om et nyt troppeindtog fra Rusland.
»Oprørerne har brug for at kunne forsvare deres nye grænser. Det kræver flere tropper. Disse tropper har de ikke,« siger Aleksandr Golts til Berlingske.
Under et besøg i Kiev krævede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, at Rusland lukker grænsen for mandskab og militært materiel og lægger pres på oprørsledere for at få trukket tunge våben væk fra civile områder. Rusland afviser, at der er russiske tropper i Ukraine. Kreml siger, at Ukraines beskydning af oprørerne er årsagen til separatisternes offensiv.
Torsdag indkaldte Vladimir Putin sit sikkerhedsråd forud for mødet med Merkel og Hollande. Topmødet lægger maksimalt pres på parterne for at nå frem til et eller andet resultat. Et reelt gennembrud er imidlertid usandsynligt, vurderer den Putin-loyale kommentator Sergej Markov. Rusland vil presse på for en våbenhvileaftale, der standser beskydningen af oprørskontrollerede byer, siger han.
»Kompromiset består i, at Vesten standser den side, der beskyder Luhansk og Donetsk, og at Moskva arbejder for, at der ikke bliver angreb på Kharkiv, Nikolajev, Dniepropetrovsk og andre regioner,« siger Sergej Markov, direktør for Institut for Politiske Studier i Moskva, til Berlingske.
Rusland vil samtidig stå fast på, at områder under oprørernes kontrol bliver »politisk uafhængige« og aldrig igen kommer under Kievs kontrol, siger Sergej Markov.
»Luhansk og Donetsk går imod en status som Transnistrien,« siger han med henvisning til en lignende pro-russisk udbryderregion i Europas fattigste land Moldova.
Det russiske kompromis er altså, ifølge Markov, en cementering af Ukraines tab af den østlige del af landet – herunder af Krim-halvøen, som Putin har annekteret – mod et løfte om, at pro-russiske militser ikke angriber nye områder i Ukraine. Parterne står dermed milevidt fra hinanden, og det er måske pointen.
Den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, advarede sent torsdag mod at opgive tidligere aftaler og give efter for pres fra russiskstøttede »terrorgrupper«.
»At indgå en ny aftale og ikke føre den tidligere ud i livet ligner for mig en fælde,« sagde Jatsenjuk.
EU-landene har tidligere advaret om nye sanktioner, hvis ikke Rusland sikrer fremgang i fredsprocessen. Og amerikanske embedsmænd har senest gjort det klart, at man i USA har taget spørgsmålet om at sende våben til Ukraine op til «genovervejelse«.
Indtil videre er den russiske præsidents kalkule, at den nuværende optrapning før eller senere kan danne grundlag for en fordelagtig fastfrysning af fronterne, vurderer militæranalytikeren Aleksandr Golts:
«Hvis vi skaber et nyt Transnistrien, så vil de (Kreml, red.) se det som et godt resultat.«
