Fonden for udsatte drenge og statsministre: Mindst ni kommuner har samarbejdet med Løkkefonden

En lørdag sidst i juni 2017 tog et halvt hundrede drenge og unge mænd hul på en cirka 500 kilometer lang cykeltur rundt i Danmark.

Over fem dage fik tusindvis af borgere et glimt af karavanen på dens tur gennem byer som Middelfart, Faxe, Kolding, Juelsminde, Odense og København. Under stop på turen og i start- og målområderne kunne de lokale flere steder nyde god mad og musik i en stemning af løssluppen landsbyfest. Og i mange byer rapporterede lokale aviser, TV- og radiostationer ivrigt fra begivenheden.

Interessen skyldtes ikke kun de knap 50 unge mænd. Snarere det navn, der stod skrevet med store hvide bogstaver på de sorte cykeltrøjer. Et navn, der blev gengivet i mange nyhedsartikler om turen. Og som prydede både cykelholdets eskorte af servicevogne og flag i målområderne.

Navnet tilhører landets statsminister.

De godt 50 unge var de heldige deltagere på sommerens Løkkefonden Challenge. Det årlige cykelløb arrangeret af den velgørende fond, Løkkefonden, som er stiftet af statsministeren. En fond med det erklærede mål at give udsatte drenge bedre chancer for at få en uddannelse og et job.

En fond som i flere år har høstet anerkendelse for at løfte fagligt svage drenge. Hør bare Anders Holm Nielsen, der er skolelærer i København og har været med til at afvikle flere intensive læringsforløb i samarbejde med Løkkefonden:

»Jeg kan se ud fra drengenes hverdag, at det virker.«

Men det er også en fond, der konstant og højlydt fortæller historien om politikeren Lars Løkke Rasmussens (V) store hjerte og uselviske omsorg for nogle af samfundets svageste.

Som Frederik Preisler, kreativ direktør i reklamebureauet Mensch, formulerer det:

»Man skal selvfølgelig være åben for, at Løkke inderst inde føler noget for de her drenge. Men Løkkefonden fungerer også som Løkkes private reklamekampagne. Den placerer ham centralt i en samvittighedsagenda med en fortælling om en mand, der ønsker at bidrage til fællesskabet.«

Kampagnen for Løkkefonden når bredt ud blandt danske vælgere. De over 200.000 personer, som følger med på statsministerens Facebook må ofte se opdateringer fra regeringslederens cykelture med Løkkefondens drenge eller andre opdateringer fra fundraising- events eller læringscamps i regi af Løkkefonden

For nyligt har fonden sågar søsat en udendørs reklamekampagne med Løkkefondens logo på plakatsøjler ved blandt andet metrostationer i hovedstaden.

Og brandingen sker vel at mærke helt omkostningsfrit for Løkke. Millionerne vælter nemlig ind i Løkkefonden – fra virksomheder, kommuner og selv fagforeninger, der ønsker at være en del af fortællingen om de unge drenges sikre vej til succes.

»Fonden giver Løkke en personlig branding, som man slet ikke ville kunne få som politiker – i hvert fald ikke uden at betale en formue for det. Dermed er alle bidragyderne til fonden indirekte med til at betale for brandingen af Løkke,« siger Frederik Preisler.

Roger Buch er chefforsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og han mener, at fonden på mange måder er en image-gevinst for statsministeren.

»Lars Løkke Rasmussen vil uden tvivl gerne hjælpe drengene af et godt hjerte. Men man kan ikke se bort fra, at han samtidig får noget uvurderlig politisk markedsføring. Det er en klar fordel for ham som politiker, at han har den fond.«

Indtil for ganske nylig var den seks år gamle fond en ren succeshistorie. Mens Lars Løkke Rasmussens forsøg på at fremstå klimabevidst med formandsposten i organisationen GGGI endte i endnu en ydmygende sag om dyre flybilletter og stort forbrug, kunne alle på tværs af politiske skel enes om, at Løkkefonden var et fornuftigt og smukt initiativ.

En lang række store og små medier har udbredt de positive budskaber om Løkkefonden. DR har tidligere lavet en programserie om fondens arbejde, og statsministeren har stillet op til interview i nichemediet Cycling Planet.

»Jeg har grædt mange gange, når jeg har oplevet, hvordan de her drenge flytter sig. Jeg bliver glad, når jeg mærker deres taknemmelighed,« udtalte han til bladet.

Men for få måneder siden begyndte den perfekte fortælling at slå revner. Pludselig var Løkkefonden centrum i en politisk krise for statsministeren, da det kom frem, at Lars Løkke Rasmussen havde plejet tæt omgang med fondens sponsorer. Det skete, selv om han efter sin tiltræden som statsminister formelt havde overdraget formandsposten til sin kone Sólrun Løkke Rasmussen.

På et samråd i Folketinget 9. november 2017 havde statsministeren udtalt sig på en måde, som antydede, at han ikke havde relationer til de vestjyske storfiskere, som Venstre er blevet beskyldt for at holde hånden over i den såkaldte kvotekongesag.

Efterfølgende afslørede Ekstra Bladet, hvordan regeringschefen havde taget imod et sommerhusophold til en værdi af omtrent 10.000 kroner fra storfiskeren John-Anker Hametner Larsen, som gennem en årrække har taget initiativ til at indsamle mere end en million kroner til Løkkefonden.

Lars Løkke Rasmussen har senere afvist at gå i dybden med sine relationer til de store fiskere, som han kender via Løkkefonden og eventuelle gaver han måtte modtage fra dem med henvisning til, at det er et privat forhold.

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan John-Anker Hametner Larsen ønskede et møde med Lars Løkke Rasmussen om forholdene i fiskeriet. Det lykkedes angiveligt først, da fiskerne tilbød at samle penge ind til Løkkefonden.

Formand for Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen, har i DR2-programmet »Debatten« forklaret, hvordan fiskerne kun fik et politisk møde med statsministeren, fordi han allige-vel var i byen til det årlige torskegilde, hvor fiskerne samler penge ind til fonden.

Dagbladet Politiken har beskrevet en velgørenhedsmiddag for Løkkefonden Challenge i Kolding i januar i år, hvor man mod ekstrabetaling fik lov til at sidde til bords med statsministeren.

Så sent som denne uge holdt Løkkefonden sin årlige fødselsdags-fundraise, hvor statsministeren selv var til stede sammen med en række af Løkkefondens donorer.

Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, bryder Lars Løkke Rasmussens arbejde i fonden med en mangeårig dansk tradition om, at ministre kapper alle tænkelige bånd til private virksomheder og interesseorganisationer, når de træder ind i ministerkontorerne – særligt i en situation, hvor politikerens rolle er at samle penge ind.

»Den naturlige reaktion ville være at både Lars Løkke og hans hustru holdt sig langt væk fra den fond, så længe han styrer landet. Vi har hidtil været meget hellige på dette punkt i Danmark. Men nu er hun indsat som formand i Løkkefonden, mens han ser ud til at spille rollen som skyggeformand,« siger Hans Engell.

Lars Løkke Rasmussen fik angiveligt ideen til Løkkefonden, efter han havde talt med utilpassede drenge fra en ghetto i Hundige, da han i sin tid var statsminister første gang. Da Løkke efterfølgende røg ud af regeringskontorerne, besluttede han sig for i samarbejde med erhvervslivet at gøre noget ved det såkaldte drengeproblem. En fjerdedel af de unge danske mænd på 25 år har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og næsten dobbelt så mange drenge som piger er uden funktionelle læsefærdigheder.

Siden fonden blev stiftet i 2012, er pengestrømmene gradvist taget til i styrke. I 2016 var donationerne til fonden næsten fordoblet til omkring otte mio. kr., viser fondens regnskaber. Regnskaberne for 2017 er endnu ikke tilgængelige.

Nogle af Danmarks tungeste erhvervs- og industriinteresser støtter økonomisk op om Løkkefondens arbejde. Grundfos, Danfoss og Ecco støtter Løkkefonden, og før jul meldte Industriens Fond ud, at Løkkefonden modtager 8,6 millioner kroner i én bevilling for et flerårigt samarbejde om at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

I løbet af de første måneder af 2018 er kritikken af Løkkefonden også begyndt at omhandle selve fondens arbejde med de unge drenge. Weekendavisen har afdækket, hvordan den almennyttige fond også er ved at udvikle sig noget, der kunne minde om konsulentlignende virksomhed, der udskriver regninger for hundredtusindvis af kroner til kommuner rundt om i landet, som skal have hjælp til at drive deres egne drengeakademier.

Berlingske har spurgt landets kommuner, om de samarbejder med Løkkefonden og betaler penge til den. Her tegner der sig et klart billede af, at kommunale forvaltninger med en V-borgmester i spidsen samlet set bruger flere penge på at købe ydelser hos Løkkefonden end andre kommuner.

I alt har ni kommuner købt ind i Løkkefonden. Herunder har fem kommuner med V-borgmestre i spidsen for forvaltningerne indgået aftaler om at betale for ydelser, og ofte løber beløbene op i flere hundredetusinde kroner.

I sidste valgperiode var Stén Knuth (V) borgmester i Slagelse, og her indgik kommunen et samarbejde med Løkkefonden, som koster 561.875 kroner eksklusive moms. Pengene er givet i forbindelse med etableringen af et kompetence- og udviklingsforløb for fire af kommunens skoler.

Københavns Kommune er ikke en Venstre-kommune. Men i sidste valgperiode stod Pia Allerslev (V) i spidsen for Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har etableret et årligt drengeakademi i samarbejde med Løkkefonden. Siden 2014 har kommunen betalt lidt over to millioner kroner før moms for dette samarbejde.

Tarm Skole ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ledes af bogmester Hans Østergaard (V). Her bliver skolen ifølge en kontrakt faktureret for 174.000 kr. ekskl. moms.

I alle kommunerne bliver det afvist, at der ligger partipolitiske bevæggrunde bag valget af Løkkefonden som samarbejdspartner, og ofte er aftalerne indgået på opdrag fra kommunens forvaltninger.

Det er dog tydeligt, at S-ledede kommunalforvaltninger ikke i samme omfang betaler penge som led i et samarbejde med Løkkefonden. To S-kommuner har betalt et mindre beløb for en workshop og et oplæg afholdt sammen med Løkkefonden i størrelsesordenen 5.000-23.000 kroner eksklusive moms.

Lyngby-Taarbæk er konservativt drevet og skal ifølge en kontrakt, som Berlingske har fået via aktindsigt, betale 285.000 kroner fraregnet moms for et samarbejde med Løkkefonden om at udvikle et kompetenceforløb for unge.

Ifølge Hans Engell skal så store køb, som flere af V-kommunerne har gjort hos Løkkefonden, typisk igennem et politisk udvalg, hvilket oftest kræver opbakning fra flere partier. Men han er ikke i tvivl om, at der ligger partipolitiske bevæggrunde bag, at kommunale forvaltninger med en S-politiker i front tilsyneladende er mere tilbageholdene med de økonomiske forbindelser til Løkkefonden.

»Lars Løkke fortjener fuld anerkendelse for ideen til projektet. Men kommunerne er klar over, at med støtte til Løkkefonden, så støtter man også Lars Løkke Rasmussen. Det hedder jo netop Løkkefonden og ikke drengefonden. Jeg tror i hvert fald, at flere socialdemokratiske kommuner har lavet den kalkule, at de helst ikke yder støtte til noget, der hedder Løkkefonden opkaldt efter en borgerlig statsminister.«

Nærlæser man flere af kontrakterne mellem kommunerne og Løkkefonden, er det også tydeligt at omtale og medie-opmærksomhed er en central del af arbejdet. Esbjerg kommune har betalt 369.000 kroner ekskl. moms til Løkkefonden for i fællesskab at etablere et drengeakademi. Esbjerg kommune har underskrevet en kontrakt, som forpligter til at »skabe så meget mediedækning som muligt«. Ifølge kontrakten skal fokus i kommunikationen være på »den gode historie«, hvor »sociale medier involveres aktivt«, og Esbjerg Kommune forpligtes til at lave en hjemmeside om projektet.

Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) forklarer, at aftalen med Løkkefonden er blevet til efter bred enighed i kommunens Børn- & Familie-udvalg, hvor han var næstformand i sidste valgperiode. Han afviser, at der ligger partimæssige hensyn bag beslutningen om at købe ydelser hos Løkkefonden, ligesom kommunen ikke har haft noget ønske om, at der skulle stå i kontrakten, at der skal skabes makismal opmærksomhed.

»Det har ingen betydning for os, hvem der står bag fonden, og vi har ikke haft noget ønske om at profilere Løkkefonden. For os handler det alene om at skabe et godt tilbud for nogle drenge, som har det svært.«

Også Løkkefondens direktør, Frederik Nicolas Meyer, skriver til Berlingske, at »faktum er, at vores medarbejdere ikke på noget tidspunkt skulle vælge kommuner på baggrund af, hvilke parti der har borgmesterposten«.

På det seneste er fonden også blevet kritiseret i Weekendavisen for at oversælge resultater, når drengenes faglige kvantespring skal vurderes. På nettet findes flere videoklip og beskrivelser, som promoverer Løkkefondens resultater. Her oplyses det eksempelvis, at deltagerne på et drengeakademi er gået to eller tre »læringsår« frem i matematik eller dansk på få uger. Bl.a. findes en beskrivelse af en dreng fra Varde Kommune, som under et tougers læringsforløb inspireret af Løkkefonden gik hele 7,2 læringsår frem i læsning.

Peter N. Allerup, professor emeritus ved Aarhus Universitet, forklarer til Berlingske, at begrebet er »misvisende«, fordi det ofte bliver fejlfortolket som et skoleår.

»Man kan roligt sige, at Løkkefonden har oversolgt sine budskaber. Begrebet læringsår har intet at gøre med det, et skolebarn lærer i løbet af et helt år,« siger Peter N. Allerup.

Ifølge en artikel på folkeskolen.dk har Løkkefonden efterfølgende droppet brugen af begrebet læringsår.

Anders Holm Nielsen er skolelærer på Grøndalsvængets skole i Københavns nordvest-kvarter, og han har været med til at afvikle tre københavnerakademier, som laves i samarbejde med Løkkefonden. Gennem turboforløb bliver udvalgte drenge med særlige udfordringer fra 13 københavnske skoler på få uger løftet til et højere niveau, forklarer han. De indgår i et intensivt læringsforløb, får sund mad og motion, ligesom fokus bliver lagt på at styrke drengenes selvtillid ud fra Løkkefondens metoder.

Han ønsker ikke at forholde sig til videnskabelige begreber om læringsår. Men han er sikker på, at tilbuddet virker.

»Hvis vi har otte drenge med på akademiet, så er det i hvert fald seks eller syv af dem, som rykker sig, og de fortsætter med en positiv udvikling, når de er tilbage på skolen. For mig har det været noget af det mest udviklende som underviser at samarbejde med folkene fra Løkkefonden, fordi de gør tingene radikalt anderledes end i den danske folkeskole,« siger han.

Anders Holm Nielsen fortæller, at han er blevet drillet af kolleger, når han efter afviklingen af et drengeakademi er mødt op på skolen i Nordvest i en T-shirt, hvorpå der står Løkkefonden. Men for ham er det underordnet, om han indirekte er med til at promovere statsministeren med sit engagement i Københavnerakademiet.

»Jeg stemmer ikke personligt på manden, men man behøver ikke være enig med ham for at se, at han faktisk gør noget godt for de knægte. Når Lars Løkke Rasmussen møder op inde på rådhuset og trykker de her drenge i næven, så har det en virkning. Det betyder noget, at der kommer nogen oppefra og tager dem alvorligt.«