Maja går i 9. klasse på Tarm Skole i Vestjylland, og for få uger siden havde hun svært ved at trække tal fra hinanden. Nu regner hun med brøker og potenser. Hendes skolekammerat Frederik gik ofte i stå, når han skulle gange og dividere. Men nu løser han matematiske ligninger.
De har begge deltaget i et to-ugers intensivt kursusforløb udviklet i samarbejde med Løkkefonden, der er stiftet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Fonden er de seneste uger og måneder blevet mødt med massiv kritik: Den udøver en form for skjult politisk kampagne for statsministeren, den oversælger sine resultater, og der er slet ikke bevis for, at fondens arbejde gavner børnene på længere sigt, lyder anklagerne.
I et debatindlæg på netmediet POV.international kalder en underviser fra Niels Brocks Handelsgymnasium ligefrem Løkkefondens metoder for »pædagogisk kvaksalveri«.
De seneste uger har Tarm Skole i Vestjylland samarbejdet med Løkkefonden om et intensivt kursus for 9.-klasses elever med faglige udfordringer, og Berlingske er fulgt efter vestjyderne for at granske fondens arbejde på nærmeste hold.
Den lokale presse har allerede været forbi det lokale idrætscenter for at berette om Løkkefondens ankomst i byen, og inde i idrætscenteret går lokale folkeskolelærere rundt i T-shirts fra fonden. På væggene hænger små plakater med budskaber og slogans fra Løkkefondens Drengeakademi.
Skoleleder på Tarm Skole Else Thorup slår dog en latter op, da hun bliver spurgt, om hun føler, at kommunen er med til at promovere landets mest magtfulde politiker ved at købe konsulentydelser hos Løkkefonden.
»Nej, vi er ikke en del af nogen kampagne. Vores lærere går selvfølgelig rundt i de trøjer (fra Løkkefonden, red.), men vi har med vilje kaldt det Tarm Skoles Læringscamp og ikke Løkkefondens Drengeakademi. Vi går vores eget ærinde og ikke andres,« siger hun.
Skolelederen forklarer, at ingen politikere i byen har været inde over beslutningen om at hyre Løkkefonden.
»Det er en selvstændig beslutning, som vi på skolen har truffet. Vi kunne ikke finde et tilsvarende kursus andre steder. Løkkefonden sælger en pakke, som er lige til at gå til, og vi ved, at det virker,« forklarer hun.
Konceptet for den såkaldte læringscamp fremstår meget simpel: En gruppe unge med fagligt efterslæb hives ud af deres vante skolegang i to uger til et forløb, hvor de får morgenmad, sund kost og motion hver dag. Ellers går dagene med intens undervisning i læsning, stavning og matematik tilsat personlig udvikling i form af fokus på begreber om selvkontrol, sammenhold og selvtillid.
Løkkefonden hjælper normalvis kun drenge, men Tarm Skoles Læringscamp er for begge køn. Her sidder drenge og piger i små oppustelige sofastole, andre sidder på gulvet, og nogle ved almindelige skriveborde. Men alle har hovederne dybt begravet i opgaverne, da Berlingske kigger forbi under en matematiktime. Her er to undervisere og en konsulent fra Løkkefonden klar til at hjælpe de 22 elever, og ingen af de unge venter tilsyneladende længe på personlig assistance, hvis de går i stå med opgaverne.
»Det her er ikke raketvidenskab, men det virker. Det er et meget intenst og sammensat forløb, som sætter skub i de unge både mentalt og fagligt,« siger Heidi Brasen, som er lærer på Tarm Skole og en del af Tarm Skoles Læringscamp.
Et væsentligt kritikpunkt angående Løkkefonden handler om, hvorvidt fonden har oversolgt sine resultater i den brede offentlighed. Løkkefonden har slået sig op på at kunne løfte drenge på kanten to-tre såkaldte læringsår efter få ugers turboundervisning. Resultaterne har bredt set mødt anerkendende blikke, men efter en række kritiske artikler i Weekendavisen er smilene stivnet. De såkaldte læringsår kan nemt forveksles med skoleår, men ifølge flere eksperter har de to ting intet med hinanden at gøre. Løkkefonden har selv bidraget til misforståelserne ved eksempelvis i projektmateriale fra 2013, som stadig er tilgængeligt på fondens hjemmeside, at stille spørgsmålet:
»Kan 95 drenge rykke sig to-tre skoleår på 20 dage?«
»Ja, det kan de. Og det gjorde de,« lyder svaret.
Artiklen fortsætter under billedet
Løkkefonden har desuden lagt en to år gammel artikel ud på fondens hjemmeside, hvor en underviser fra Løkkefonden er på besøg i Tarm for at berette om fondens arbejde. Rubrikken i artiklen fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern lyder: »Tre skoleår presset ned til to uger kan flytte de fagligt svage drenge.«
Underviseren, der i artiklen udtaler sig på vegne af Løkkefonden, hedder Kristian Hulmose Nørgaard, og han er også til stede på denne læringscamp. Han henviser til, at fonden for nylig besluttede at droppe begrebet læringsår, og at han personligt aldrig selv har anvendt det. Brugen af begrebet »skoleår« i den to år gamle artikel er udtryk for journalistens egen fortolkning, påpeger han.
»Jeg er enig i, at der har været forvirring om begreberne. Vi har heller ikke sagt til eleverne her i Tarm, at de kan rykke sig tre læringsår. Vi har bare sagt, at de kan rykke sig fagligt, hvis de gør en indsats. Og det kan de helt tydeligvis,« siger Kristian Hulmose Nørgaard.
Torsdag i sidste uge kunne DR-programmet Detektor løfte sløret for et notat udarbejdet af en forskergruppe. Notatet er en foreløbig effektanalyse af blandt andet Løkkefondens Drengeakademi, hvor man har sammenlignet, hvor godt børnene fra akademiet klarer sig målt op imod en sammenlignelig drengegruppe. Ifølge notatet viser det sig, at »eleverne på Drengeakademiet klarer sig markant dårligere i 9. klasses afgangseksamen end sammenligningsgruppen«.
Økonomiprofessor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet har været med til at udarbejde notatet, og han understreger over for Berlingske, at »rapportens resultater er foreløbige, og at der er meget stor usikkerhed om metoden og dermed resultaternes validitet«. Om halvandet til to år forventer forskerne at have en mere endelig konklusion.
De ansatte på Tarm Skole føler tilsyneladende på ingen måde, at de har købt katten i sækken ved at hyre Løkkefonden. Skolelærer Heidi Brasen er fuld af begejstring over samarbejdet, og hun er sikker på, at der er en langvarig effekt ved brug af Løkkefondens metoder.
»Der er måske kritik af LøkkeFonden, men jeg er ikke i tvivl om, at det virker, og at effekten er langsigtet. Der er en af drengene her, som har en stor drøm om at komme på landbrugsskolen, og jeg er helt sikker på, at han nu kan få den drøm opfyldt. Dette forløb gør, at han kan klare sig godt nok til folkeskolens afgangsprøve til sommer, så han kan komme direkte ind på landbrugsskolen. Det giver ham et skub, så han kan få opfyldt sin drøm. Og man kan vel ikke få en bedre langsigtet effekt end det,« siger Heidi Brasen.
Maja og Frederik går begge i 9. klasse på Tarm Skole. Hun har afbleget hår og er iført Justin Bieber-bluse. Han har pjusket hår, gummisko og løse joggingbukser fra Adidas. På sin vis ligner de helt almindelige børn. Men både Maja og Frederik halter efter deres klassekammerater i læsning, stavning og matematik, forklarer de selv.
Berlingske taler med dem ved et rundt cafebord i en kort pause under den intensive matematiktime.
»Jeg kunne lægge to tal sammen, inden jeg kom her. Men jeg lavede fejl, når jeg skulle lave minus,« siger Maja og forklarer, at hun på to uger har rykket sig et godt stykke i netop matematik.
»Jeg kan regne med potenser af ti, og lige nu sidder jeg og regner med brøker. Jeg har rykket mig meget.«
Frederik forklarer, at han godt kunne finde ud af plus og minus, men han lavede ofte fejl, når det kom til at gange og dividere. Nu kan han regne med decimaltal, procent og brøker. De seneste dage har han også lært at løse ligninger.
»Det havde jeg ikke lært uden det her,« forklarer han om Tarm Skoles Læringscamp.
Hvorfor tror I, at I kan lære det her og ikke i den almindelige folkeskole?
»I min klasse kommer en lærer ind og sætter os i gang, og så skal vi selv løse opgaverne. Men her er der flere lærere om eleverne. Ingen får lov til at sidde og kigge ud i luften. Opgaverne er også nemmere her, så det er nemmere at komme i gang,« siger Maja.
Hvad tænker I egentlig om, at det er statsministeren, som har stiftet den fond, der har udviklet ideen bag dette læringsforløb?
»Det vidste jeg ikke,« siger Maja og smiler genert, mens hun kigger over på Frederik.
»Det anede jeg heller ikke,« svarer han.
Både Maja og Frederik forventer at tage 10. klasse på efterskole. Bagefter vil Maja uddanne sig til veterinærsygeplejerske.
