Vladimir Putin har aldrig lagt skjul på sin foragt for afhoppere. Da emnet blev bragt på banen for rullende kamera forud for en spionudveksling i 2010, begyndte den russiske præsident at bande og svovle.

»De har forrådt kammerater, der ofrede deres liv for deres land,« sagde Putin.

»Hvordan kan sådan et svin se sine børn i øjnene,« spurgte han videre.

En af de mænd, som Vladimir Putin talte om, var Sergej Skripal. Den selvsamme eksagent, der i denne uge blev forsøgt myrdet i det sydlige England med en kraftig nervegift.

Skripal afsonede dengang en fængselsstraf i Rusland for som dobbeltagent at have solgt fortrolige oplysninger til britiske MI6. Ifølge russiske medier havde han stukket snesevis af hemmelige, russiske agenter til briterne.

Putins ord faldt, netop som Sergej Skripal var blevet hård valuta i en af de største spionudvekslinger i nyere tid. Ti russiske agenter anholdt i USA blev i 2010 udleveret til Rusland. Til gengæld blev Sergej Skripal og tre andre overdraget til USA og Storbritannien, hvor de blev sat på fri fod.

Siden slog Sergej Skripal sig ned i den sydengelske by Salisbury, hvor han levede et stille liv. Lige indtil den gamle historie blev rippet op med et spektakulært tilsyneladende mordforsøg i den lille engelske by.

Mandag blev Sergej Skripal og hans datter fundet livløse på en bænk med en sjælden nervegift i kroppen. Deres tilstand blev fem døgn senere beskrevet som »meget alvorlig«.

En vigtig forskel

Attentatforsøget vakte straks mindelser om mordet på en anden russisk eksagent, nemlig Putin-kritikeren Aleksandr Litvinenko. Han blev myrdet med et sjældent radioaktivt stof i London i 2006.

Siden er en stribe eksilrussere omkommet under mistænkelige omstændigheder i Storbritannien. Ifølge en britisk undersøgelseskommission stod den russiske sikkerhedstjeneste FSB, arvtageren for KGB, bag mordet på Litvinenko.

Der er da også ligheder med seneste mordforsøg, vurderer den pensionerede KGB-oberst Gennadij Gudkov i et interview med Berlingske.

Han arbejdede for den sovjetiske og russiske sikkerhedstjenestes afdeling for kontraspionage mellem 1982 og 1993.

»Du kan ikke gå ind og købe dette stof på det nærmeste apotek. Det fortæller, at der er en eller anden forbindelse til en statslig aktør,« siger Gennadij Gudkov.

Ifølge ham er Putins uforsonlige holdning til afhoppere typisk for kulturen i den russiske sikkerhedstjeneste.

»Holdningen er, at en forræder er værre end en fjende,« siger Gennadij Gudkov.

Han er udover sin KGB-fortid kendt som en fremtrædende Kreml-kritiker og ekspert i russisk sikkerhedspolitik. Han sad i det russiske parlament, Dumaen, indtil 2012.

Gennadij Gudkov peger imidlertid også på en vigtig forskel mellem de to sager.

FSB havde et klart motiv til at likvidere Aleksandr Litvinenko, der offentligt angreb Putin og afslørede hemmeligheder fra sin tid i FSB. Motivet for at myrde Sergej Skripal er derimod mere uklart, mener Gudkov.

Forretningskonflikt eller larmende signal

Det er mindre sandsynligt, at en dobbeltagent anholdt for mere end 15 år siden besidder aktuel følsom information. Hvis nogen i FSB mente, at det var tilfældet, så ville de have skaffet ham af vejen i løbet af de syv år, han befandt sig i et russisk fængsel, vurderer han.

»Det er svært at se logikken. Skripal er ikke en Litvinenko eller en Khodorkovskij,« siger Gudkov om to fremtrædende Putin-modstandere.

Han peger på mulige forretningskonflikter med personer med bånd til sikkerhedstjenester eller Kreml-tro grupperinger, der kunne ønske at straffe en »forræder« selv med syv års forsinkelse som mulige bagmænd.

Hvis en af Ruslands rivaliserende sikkerhedstjenester står bag, så tyder den larmende fremgangsmåde på, at man har ønsket at sende et signal til for eksempel andre mulige afhoppere.

»Jeg håber virkelig ikke, at det er tilfældet. For så er vores tjenester degenereret mere, end jeg troede,« siger han.

De russiske sikkerhedstjenester kæmper imidlertid med desillusionerede medarbejdere, der ikke ubetinget bakker op om det nuværende styre, vurderer han. Samme fænomen gjorde sig gældende i de sene sovjetår, da både Putin og han selv gjorde tjeneste.

»På det ene side er deres job at beskytte landet. På den anden side ser de, at topfolkene bare stjæler. Den erkendelse kan skubbe nogen til at genoverveje deres forhold til magthaverne,« siger Gennadij Gudkov.

Også de statslige russiske TV-kanaler har de seneste dage følt sig kaldet til at advare om faren ved at være afhopper - især i Storbritannien. Russiske »forrædere« i dette land kommer særligt ofte galt afsted, understregede den russiske TV-vært Kirill Klejmenov midt i en nyhedsudsendelse på den russiske Kanal 1.

»Folk bliver hængt, forgiftet, de dør i helikopterstyrt, og de falder ud af vinduer i industrielle mængder,« sagde Kirill Klejmenov.

Han opremsede dermed en række af de måder, hvorpå fremtrædende russiske eksagenter, forretningsmænd og Putin-kritikere har mistet livet de senere år.

»Derfor vil jeg gerne advare dem, der drømmer om en sådan karriere,« sagde TV-værten.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland