Ordet »historisk« går igen og igen i de britiske beskrivelser af udmeldelsen af EU. Premierminister Theresa May meddelte ved middagstid onsdag Underhuset, at artikel 50 netop var blevet udløst med et brev afleveret i Bruxelles af den britiske EU-ambassadør:

»Dette er et historisk øjeblik. Storbritannien forlader Den Europæiske Union. Vi er på vej til at tage vores egne beslutninger og lave vores egne love. Vi tager kontrollen over de ting, der betyder mest for os,« sagde premierministeren i en alvorlig tale.

May erklærede, at hun vælger at se fremad med »optimisme og håb«, og hun forsøgte at vise en vej fremad i samarbejde med det tilbageværende EU samtidig med, at hun understregede, at »vi er klar over, at det vil få konsekvenser for Storbritannien at forlade EU«. Hun ønskede også i sin tale, at beslutningen om EU-udmeldelsen nu kan få britiske modstandere og tilhængere af Brexit til at se fremad i fællesskab. Skotske SNP erklærede, at det tværtimod vil splitte, og at den konservative regering med en afvisning af en ny skotsk uafhængighedsafstemning fratager den EU-positive, skotske befolkning kontrollen over deres egen fremtid.

Da premierministeren efter sin tale satte sig ned igen på Underhusets forreste bænk, smilede Brexit-minister David Davis ved siden af hende anerkendende, og udenrigsminister Boris Johnson lænte sig jovialt fremad for at rose. Premierministeren stirrede frem for sig og levnede dem ikke et blik.

Den attitude kan man læse meget ind i under et øjeblik til historiebøgerne, men May havde valgt at tage afsked med EU med mindst muligt af den »Storbritannien-ved-bedst-og-kan-selv« retorik, som Davis og Johnson er stået for. I stedet gjorde May sig umage for at gøde jorden for et godt forhold til EU fremover.

»Vi forlader Den Europæiske Union, men vi forlader ikke Europa — og vi ønsker at forblive dedikerede partnere og allierede med vores venner på kontinentet,« lød det i brevet til Bruxelles.

May gjorde også en dyd ud af at forbinde et »særligt partnerskab, der gælder både økonomisk og sikkerhedsmæssig samarbejde« med EU. Briterne er en afgørende brik i det europæiske forsvar og det gælder både militær udstationering i EU-lande og samarbejde mellem efterretningstjenester. Derimod havde May i sit brev udeladt sin tidligere skarpe formulering om, at hun hellere ville forlade forhandlingsbordet end ende med en »dårlig aftale«. Hun konstaterede blot, at uden en handelsaftale vil briter og EU være henvist til WTOs betingelser for verdenshandel, og at det ikke vil tjene hverken Storbritanniens eller EUs interesser:

»Det er ikke det resultat, som nogen af siderne bør gå efter. Vi må derfor arbejde hårdt for at nå det resultat.«

Selve briternes beslutning om Brexit var heller ikke det resultat, som den tidligere premierminister David Cameron ønskede, da han udskrev EU-folkeafstemningen. May talte også inden afstemningen for at forblive i EU. Men briterne valgte modsat, og onsdag blev 44 års medlemskab i EU afbrudt. Nu er det alvor.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien