Op til det seneste britiske Underhusvalg for to år siden dedikerede den daværende britiske premierminister David Cameron reelt én dag i valgkampen til diskussionen om Storbritanniens forhold til EU. Denne gang vil alt i det britiske parlamentsvalg dreje sig om Brexit.
Premierminister Theresa May fokuserede fuldt og helt på, at det er Brexit og udmeldelsesforhandlingerne med EU, der tirsdag fik hende til »modstræbende« at erklære sit ønske om et lynvalg 8. juni.
»I dette øjeblik af enorm national betydning burde der være sammenhold her i Westminster, men i stedet er der splittelse. Landet er ved at finde sammen, men Westminster er ikke,« sagde May, da hun højst uventet ved middagstid trådte frem foran premierministerkontoret 10 Downing Street.
Mens den kolde april-luft greb fat i det grå hår, læste May op fra sin erklæring ved den pult, der de seneste år har været et varsel om store politiske omskiftelser for den britiske befolkning. Denne gang var det en besked om Mays hidtil største politiske satsning. Hun har præsenteret sig som en politiker, vælgerne kan stole på men har gentagne gange afvist, at valg kunne komme på tale.
For at kunne udskrive valg må May onsdag møde frem i Underhuset og få mindst to tredjedele af de folkevalgte til at omgå den valglov med faste valgperioder på fem år, som den daværende indenrigsminister May selv var med til at indføre i Camerons tidligere regering.
Det ser det ikke ud til, at hun får problemer med. Labour-leder Jeremy Corbyn bød et valg »velkommen« og erklærede, at »de konservative ikke har svaret« på de problemer, som Storbritannien står over for. I Corbyns optik er det indledningen på et valg, hvor Labour vil føre kampagne på traditionelle emner som boliger, undervisning og det offentlige sundhedssystem og rette op på »den usikkerhed«, som han sagde var skabt, fordi den konservative regering havde »fejlet med at genopbygge økonomien.«
Politiske kommentatorer bemærkede, at Corbyn havde talt mindre om Brexit og EU-folkeafstemningen, og at det måske hænger sammen med et Labour-parti i voldsom og ødelæggende splid med sig selv, og hvor Corbyn fortsat bliver kritiseret for ikke at have kæmpet helhjertet for at bevare EU-medlemskabet.
Men det bliver under ingen omstændigheder et normalt parlamentsvalg i Storbritannien. Den politiske debat er fuldstændig domineret af Brexit og fremtiden uden for EU. May bejlede i sin erklæring åbenlyst til Brexit-tilhængere og sagde, at hun med et styrket mandat kan afvise forsøg på at udvande Brexit. Samtidig pegede hun over for »Remain«-vælgere på, at den britiske økonomi generelt har klaret sig overraskende godt de seneste ti måneder:
»Splittelse i Westminster vil sætte vores muligheder for at gøre Brexit til en succes på spil, og det vil skabe en skadelig usikkerhed og ustabilitet for landet.«
De øvrige britiske oppositionspartier som Liberaldemokraterne, det skotske nationalister i SNP og UKIP erklærede sig straks villige til at debattere EU-udmeldelsen fra deres vidt forskellige udgangspunkt.
»Vi byder et parlamentsvalg velkommen, men tag ikke fejl — det er forårsaget af Labours åbenlyse svaghed, ikke for landets bedste,« lød det fra UKIP-lederen Paul Nuttall på Twitter.
Han lovede at kæmpe for et »rent brud« med EU og gik let henover, at også UKIP er betydelig svækket af intern strid samt Nuttalls ydmygende nederlag ved et nyligt suppleringsvalg og ikke mere af politiske iagttagere bliver betragtet som en væsentlig trussel for Det Konservative Parti.
Artiklen fortsætter under grafikken:
SNP brugte lejligheden til at kritisere det konservative regeringsparti for at forfølge snævre partipolitiske interesser med »en af de mest ekstraordinære kovendinger i nyere politisk historie«.
»Det gør det endnu vigtigere, at Skotland bliver beskyttet imod et konservativt parti, der nu øjner muligheden for at erobre regeringsmagten mange år fremover og trække Storbritannien længere mod højere — gennemtvinge et hårdt Brexit og gennemføre yderligere nedskæringer i processen,« lød det i en erklæring fra SNP-leder Nicola Sturgeon.
Der er bred enighed blandt politiske iagttagere i Storbritannien om, at omkring 20 procentpoints forspring til De Konservative i meningsmålingerne gennem en længere periode har været afgørende for Mays beslutning. I løbet af tirsdagen bakkede en række konservative politikere op om hendes beslutning, men glæden og forventningerne rækker ikke nødvendigvis helt ud til de konservative kandidater i det velstående Sydengland og de borgerlige valgkredse i London, hvor EU-sympatien er stor.
Det Konservative Parti fik for nyligt en historisk sejr ved et suppleringsvalg i en tilsyneladende »sikker« Labour-valgkreds i Nordengland, men ved et tidligere suppleringsvalg i Richmond-valgkredsen i det sydvestlige London smuldrede et konservativt flertal over for en utvetydig EU-positiv valgkamp fra den liberaldemokratiske kandidat.
»Hvis du ønsker at holde Storbritannien inden for Det Indre Marked, så er det her din chance,« lød budskabet fra liberaldemokraternes leder, Tim Farron.
Alle boldene er igen i luften i britisk politik. Det ser på forhånd ud til, at May kan jonglere dem på plads, men belært af erfaringerne de senere år tør ingen garantere, at de lander, som hun har planlagt.
Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien.