Onsdag d. 17. juni

Vurdering af Demokratiets Aften på DR1

»Den helt store vinder var nok Johanne Schmidt-Nielsen. Hun kom igennem med sine pointer, var skarp og talte ikke bare i politiske floskler. Jeg synes, at hun leverede fantastiske stikpiller til Lars Løkke. Uffe Elbæk brændte også godt igennem med sit budskab, og det var i det hele taget en god aften for Alternativet.
For mig var det tydeligt, at Morten Østergaard skulle slå på Løkke, så Helle Thorning kunne koncentrere sig om at tale politik. Den opgave klarede de Radikale fint.«

»Jeg var inde i Koncerthuset og se debatten, og lige foran mig sad Østergaards partifælle Sofie Carsten Nielsen og en spindoktor. De klappede og hujede enormt, hver gang Radikale fremlagde en pointe.
Det var tydeligt fra forreste række, at de borgerlige skulle vise samhørighed og have Helle Thorning til at svare på uoverensstemmelserne mellem R og S. Fra hvor jeg sad, kunne man se, at Lars Løkke på et tidspunkt slog Thulesen Dahl på låret som i: "Nu er det nu, aflever den." Debatten var meget orkestreret fra Venstres side, der nu bruger Dansk Folkeparti i stedet for Konservative.«

»Anders Samuelsen var ringest. Han bragte ikke noget nyt på banen, men kom igen med de tal, vi har hørt. Han brændte ikke igennem og blev hurtigt irriteret, selv om han ikke har noget at være presset over. Han får et fint valg. Partiet skulle have bragt noget nyt på bordet og ikke kun holde sig til den plan, de fremlagde i begyndelsen af valgkampen. De har ikke formået at skifte spor. Og så tror jeg i øvrigt ikke, at der var nogen, der forstod, hvordan den her familie med fem børn ville få 12.000 kr. mere udbetalt om måneden med LAs plan.«

»Kristendemokraternes Stig Grenov er jo egentlig ret fantastisk og har sympatiske pointer, men han minder for meget om en robot. Han læser et manuskript og kigger ned, kigger op, siger et par pointer, kigger ned, kigger op og taler videre. Det er synd.«  

Mandag d. 8. juni

Reaktion på duellen mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt på DR1:

»Duellen var svær at finde hoved og hale i, for de havde to vidt forskellige strategier. Helle Thorning gik efter at hidse Lars op, mens Lars Løkke mest af alt forsøgte at bevare roen. Jeg synes også, duellen viste, at de borgerlige slår på de svageste. Flygtninge og asylansøgere. Det taler til laveste fællesnævner, og hvad der er flest vælgere i, og det bryder jeg mig ikke om.«

»Venstre lancerede umiddelbart inden duellen en kampagne, der langede ud efter Thornings løftebrud. Jeg synes, at det er under lavmålet. Jeg vil meget hellere have noget substans, men det er der åbenbart ikke vælgere i. Hvor hård man kan være i tonen, er ligesom det, der fylder.«

»Der var ikke rigtig nogle af dem, der vandt. Helle Thorning har en kedelig debatform, som jeg aldrig har brudt mig om. Hendes strategi er at afbryde. Det er ærgerligt, at hun ikke lader sin modstander tale færdig engang imellem. Inderst inde synes jeg nok, at Lars Løkke var bedst i går. Han vinder på sin måde at debattere på.«

Torsdag d. 4. juni

»Jeg stemmer ikke på Liberal Alliance, men jeg tror med fordel, at andre partier kunne aflure LAs metoder. Partiet har fremlagt en gennemregnet plan, som de går benhårdt efter. Der er noget politisk substans, man kan tage og føle på, og det tror jeg, at vælgerne belønner. Man kan jo også se, at partiet går frem og står til et flot valg.«

»Til gengæld savner jeg politikere, der vil tage sig af os enlige fædre. Der er mange forfærdelige sager, hvor kvinder beskylder mænd for horrible ting og ender med forældremyndigheden, selv om anklagen er det pure opspind. Jeg synes, at området trænger til mere ligestilling.«

»Konservative klarer sig umådeligt ringe, og Søren Pape har mere travlt med at bygge stråmænd op end at tale om sin egen politik. Han puster sig op og står og råber i stedet for at tale om indhold, og jeg synes ikke, at han er specielt politisk dygtig. Jeg kommer ikke til at stemme på K igen, men hælder i stedet til Radikale Venstre. Jeg kan rigtig godt lide Manu Sareen.«

Serie: Tvivlernes valg

Torsdag d. 28. maj

»Jeg er i tvivl, fordi alle de borgerlige partier er blevet meget indvandrerfjendske. Pludselig gælder det om at være lidt strengere end de andre - eksemplificeret med de Konservatives naziislamisme-kampagne. Jeg synes, at det er for let. Hvorfor ikke have en politik? Hvorfor skal nogen ekskluderes? Det burde ikke være muligt at vinde en valgkamp ved at udstille andre på den måde.«

»Det vigtigste i valgkampen er ordentlighed. Jeg tror, at det i højere grad bliver en person end et parti, jeg sætter mit kryds ved. Eksempelvis er Kristian Jensen gået imod Venstres indvandrerkritiske linje, så ham kunne jeg godt overveje. Og ellers er det vigtigt for mig, at man formår at fortælle sin politik og brænde igennem med den.«