Tirsdag d. 16. juni
»Jeg stemte på Socialdemokraterne, fordi jeg havde en ide om, at partiet ville varetage mine interesser. I stedet faldt de mig i ryggen, og jeg har svært ved at genfinde tilliden.«
»Politikerne har i ét væk skiftet parti midt i en valgperiode. Det, synes jeg, er uanstændigt over for de vælgere, der har stemt på dem. På samme måde har regeringens ministre rodet sig ud i en endeløs række af fjollede sager og været nødt til at gå af. I mine øjne gør det dem mindre dygtige, og som vælger mister jeg troen på deres dømmekraft.«
»Noget der kunne genvinde min respekt var, hvis politikerne ærligt og redeligt gik ud og sagde: Vi tog fejl. Der er noget, vi ikke har gjort godt nok. Det retter vi op på.«
»Jeg ved stadig ikke, hvem jeg stemmer på. Jeg er så forbandet over skolereformen, lockouten og det aftalte spil mellem Finansministeriet og KL. Det er svært at tilgive, og jeg har lyst til at straffe rød blok ved at stemme blåt.«
Onsdag d. 3. juni
»Jeg hælder til venstre for midten, men jeg er stadig meget i tvivl. Jeg svor efter lærerkonflikten, at jeg ikke skulle stemme på et af regeringspartierne. De Radikale er arrogante, fører en vattet retspolitik og har allerede nu for meget magt.«
»Socialdemokraterne er stadig i spil, men Christine Antorini minder nærmest om Komiske Ali, når hun står og siger, at alt er i den skønneste orden i folkeskolen. Det ville betyde meget for mig, hvis Socialdemokraterne erkendte, at de har begået nogle alvorlige fejl her og rettede op på problemerne i folkeskolen. Enhedslisten er ikke aktuelt for mig. Socialistisk Folkeparti har svigtet deres kernevælgere, og jeg har ingen grund til at tro, de ikke vil gøre det igen.«
»Jeg er træt af politikere, der ligner hinanden og bruger samme måde at argumentere på. Der gør Alternativet det trods alt på en anderledes måde, men omvendt har jeg svært ved at skille skidt fra kanel af det, Uffe Elbæk melder ud. Måske ender jeg med at må sluge nogle gevaldige kameler.«
Torsdag d. 28. maj
»Jeg er i tvivl, fordi jeg har mistet tilliden til mit gamle parti. Jeg kan ikke længere stole på og regne med Socialdemokraterne, og jeg føler mig meget svigtet. Jeg synes, at S har været arrogante, hovmodige og bedrevidende. Det er især skolereformen, jeg er utilfreds med, og selvom jeg ikke mærker noget til den i mit job, så får den stor betydning for mine døtres skoleliv. Jeg frygter, at de får mere kvantitet end kvalitet i en længere skoledag med mindre forberedelse.«
»Det vigtigste i valgkampen er, at et parti genvinder min tillid. Jeg har imidlertid svært ved at se, hvordan de skal gøre det, for jeg er meget skuffet. For første gang nogensinde føler jeg mig politisk hjemløs, og selvom jeg er meget ked af at stemme blankt, så er det det, jeg hælder til.«