I mit barndomshjem i Skærbæk i Sønderjylland havde vi en stor, dunkel kælder. Den var ikke helt nedgravet, så den havde små, højtsiddende vinduer i alle rum – undtagen i den lange gang, der gik helt ned til det begsorte mørke under vores veranda.
I kælderen var fyret, vaskemaskinen og dybfryseren. Der var rum med lagerreoler med brædder, der var tilfældigt værktøj, gamle møbler og i en årrække også en stor flok kaniner i bur. Men mest af alt var der uhyggeligt.
Del: