Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!
Sådan digtede H.C. Andersen, men det hjalp ikke meget, da et gammelt platantræ for nylig måtte lade livet. Et træ, som samme Andersen meget vel kan have passeret i 1870erne på vej til sin ugentlige middagsaftale hos familien Drewsen.
Del:
