24. marts 2021 var det 50 år siden, Arne Jacobsen døde. Den elegante skandinaviske modernist har sat et større præg på Danmarks design- og arkitekturopfattelse end de fleste andre arkitekter – både her i landet og i det store udland, hvor han er en af de få danske arkitekter med ægte verdensry.
Da det samtidig sidste år var 60 år siden, SAS Royal Hotel (i dag Radisson Collection Royal Hotel) stod færdigt – og da der i øvrigt altid er god grund til at kigge nærmere på Jacobsens hovedværker – så er det i høj grad velgørende, at DAC (Dansk Arkitektur Center) blandt sine genåbningstilbud har en fin lille udstilling om netop Arne og hotellet.