Kultorvet har et stort problem – og det er ikke Knud Højgaards Hus
Kommentar: Knud Højgaards Hus på Kultorvet skal laves »pænt«. Men det ville være en god idé at gøre noget ved både huset, Kultorvet og Hauser Plads ...

Kommentar: Knud Højgaards Hus på Kultorvet skal laves »pænt«. Men det ville være en god idé at gøre noget ved både huset, Kultorvet og Hauser Plads ...

Kultorvet er en af de vigtigste og mest besværlige pladser i København, en helt nødvendig pause i gadernes strømmende delta, heroppe ved Nørrevold, men også diffus og leddeløs, mere defineret af sin kant end af sit centrum.
At Kultorvet virker sådan lidt løst formet, skyldes det simple faktum, at det er det. Torvet er blevet til ved en række tilfældigheder, ulykker og usammenhængende beslutninger, og den slags kan fornemmes.