Egennyttig, kynisk, selvretfærdig. Det er næppe karaktertræk, nogen umiddelbart vil betegne som positive eller eftertragtede. Omvendt er det givetvis de færreste af os, som blankt kan afvise, at vi ikke på et eller andet tidspunkt i vores liv har opført os på den måde – i det mindste i én eller anden grad.
Det gælder også de mennesker, som har større professionelt ansvar end gennemsnittet. Det drejer sig om cheferne. Faktisk viser en ny undersøgelse, at netop ledere oftere end gennemsnittet indeholder nogle af de mørke karaktertræk som ovennævnte.