Antroprolog: Coronakrisen afslører, at mange chefer er komplet overflødige

Forfatter og foredragsholder Dennis Nørmark mener, at coronakrisen har afsløret, at chefer i mange tilfælde er komplet overflødige. Han er fortaler for, at vi ændrer vores måde at tænke ledelse på.

Dennis Nørmark er uddannet antropolog og har skrevet flere bøger, der blandt andet kommer ind på den måde, vi arbejder på. Linda Kastrup

For at kunne arbejde effektivt og målrettet vil en gruppe mennesker eller en organisation have brug for ledelse. Der vil altid være behov for, at en eller anden sætter kursen og vifter resten af flokken i den rigtige retning.

Men måske er situationen ikke så firkantet som så. Hvis man spørger antropolog og forfatter Dennis Nørmark, der i dag ernærer sig som bl.a. konsulent og foredragsholder, så er der ved at blive dannet et mønster på især arbejdspladser, der er tunge på vidensarbejdere.