Selv om det øverste cheflag ikke er medarbejdernes afgørelse, har det digitale konsulenthus Devoteam Danmark valgt en procedure til at bestemme, hvilken mellemleder en medarbejder skal referere til, som er ganske usædvanlig.
Devoteam Danmark, der er en del af en international koncern, som er repræsenteret i 18 lande, har rundt regnet 200 konsulenter til at tackle det danske marked, og her har man altså valgt en usædvanlig tilgang til personaleledelse og faglig ledelse. Medarbejderne vælger simpelthen selv. Det er der gode grunde til, fortæller Søren Nielsen, der er managing partner i virksomheden.