Vi vil benytte hjemmearbejde i højere grad, end vi tidligere har gjort. Også selvom det koster på produktiviteten.

Sådan lyder budskabet fra toplederne i en rundspørge til Berlingskes Toplederpanel, hvor i alt 201 topchefer fra Danmarks 1.000 største virksomheder har svaret.

Rundspørgen viser, at begejstringen for hjemmearbejde er kølnet under coronakrisen.

Hvor det for ni måneder siden var 56 procent af de adspurgte topchefer, der svarede, at deres virksomhed i højere grad ville benytte sig af hjemmearbejde i forhold til tiden før coronakrisen, er det nu 50 procent, der forventer et stigende omfang af hjemmearbejde.

Samtidig er andelen af topchefer, der svarer, at hjemmearbejde mindsker produktiviteten, steget fra 36 til 45 procent. 14 procent af de adspurgte topchefer finder, at hjemmearbejde har en positiv betydning for produktiviteten.

»Vi sendte 900 ud af 1.100 ansatte hjem sidste år. Der blev selvfølgelig stadig produceret en masse, men der er ingen tvivl om, at der manglede noget energi. Det var for nogle svært at få det til at fungere, når fritid og arbejdsdag begyndte at flyde sammen,« siger Gert Jonassen, administrerende direktør i Arbejdernes Landsbank.

Generelt viser rundspørgen, at toplederne efter et år med nedlukninger og hjemsendelser er mindre positive i forhold til hjemmearbejde.

»Under anden nedlukning har der nok været mere fokus på ulemperne. Glæden ved fordelene er der jo stadigvæk, men man tænker ikke lige så meget over dette, fordi det er blevet hverdag,« påpeger Carsten Toft Boesen, administrerende direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

Øget eller mindsket produktivitet?

I Arbejdernes Landsbank har man registreret mindre sygdom og fravær i forbindelse med hjemmearbejdet. Alligevel er Gert Jonassens overordnede vurdering, at hjemmearbejde har mindsket produktiviteten i banken – også selvom det er svært at måle en bank på netop produktivitet.

»Det, vi kan måle, er, hvor mange kunder der kommer ind i banken, hvor mange nye kunder vi får, og hvor mange nye lånesager vi får. Og der har motoren kørt med samme omdrejninger som tidligere.«

Han forklarer nærmere:

»Rigtig mange har savnet at være på arbejde og har ikke følt, at de har fået det samme fra hånden, som de plejer. Den kommunikative del er også blevet besværliggjort, og dermed får man en mere stiv organisation.«

Gert Jonassen anslår, at hjemmearbejde for 80 procent af medarbejderne ikke har været en optimal måde at arbejde på. For 20 procent har det, lyder vurderingen. Især bankrådgiverne har savnet den direkte kontakt til kunderne, mener Gert Jonassen.

I den anden ende befinder Carsten Toft Boesen og Niras sig.

Carsten Toft Boesen er generelt positivt stemt over for hjemmearbejde, og hos Niras har man haft vældig gode erfaringer.

»Vi har oplevet en lidt stigende produktivitet i perioden. Det har vi blandt andet, fordi der har været mindre spildtid på at pendle, på rejser og på efteruddannelse. Vi har haft behov for mere tid til at producere produkterne til vores kunder, hvilket trækker produktiviteten lidt mere i den anden retning. Det hænger jo sammen med, at når folk ikke sidder sammen og arbejder, så er der brug for lidt mere kontrol end førhen. Men samlet set har produktiviteten altså været lidt bedre,« forklarer han.

Hjemmearbejde bliver mere udbredt i fremtiden

Er hjemmearbejde en coronadille? Ikke ifølge toplederne, hvor 50 procent svarer, at de efter coronakrisen i højere grad vil benytte hjemmearbejde, end de gjorde tidligere.

I den finansielle sektor har man blandt andet hørt dette fra Danske Bank, der har meddelt sine 22.000 ansatte, at de fremover kan arbejde hjemmefra to dage om ugen.

I forsikringsselskabet Codan er man gået skridtet videre og har givet sine ansatte besked på at arbejde hjemmefra to dage om ugen. Selskabet er nu i færd med at ombygge hovedkontoret, så det rummer færre fysiske arbejdspladser.

Hos Niras går de også i retning af fleksible arbejdspladser.

»Også før corona gik vi i retning af fleksible arbejdspladser, hvor der ikke er en arbejdsplads til alle på kontorerne, fordi rigtig mange af vores ansatte i forvejen er ude ved kunder. Det er meget sjældent, at flere end 60 til 70 procent er på arbejde på samme tid. Det er lidt forskelligt på de enkelte kontorer, men vi har generelt færre arbejdspladser, end vi har ansatte. Over tid vil vi nok gå lidt hurtigere i den retning, men det er ikke sådan, at vi vil tilskynde til mere hjemmearbejde.«

I Niras mener ledelsen, at flere i fremtiden vil gribe muligheden for hjemmearbejde. Fra et gennemsnit på en dag om måneden før coronakrisen til et gennemsnit på en til to dage om ugen, estimerer Carsten Toft Boesen.

I Arbejdernes Landsbank presser administrerende direktør Gert Jonassen ikke på for mere hjemmearbejde, men han er heller ikke modstander af det, forklarer han.

»Der er mange opgaver, hvor hjemmearbejde fungerer rigtig godt. Der vil vi gøre det i det omfang, vi gjorde førhen. Vi vil formentlig også se nogle medarbejdere, der gerne vil arbejde noget mere hjemme, og hvis det er opgaver og funktioner, hvor man ikke er afhængig af at være i tæt relation til sine kollegaer, har jeg ikke noget problem med det.«