Ny bog: Fem principper sætter hele arbejdslivet i perspektiv
Filosofferne i antikkens Grækenland havde muligvis fat i den lange ende. Forfatteren Niels Overgaard har skåret stoicismen ned til fem principper, som giver god mening at leve efter i dag.

Filosofferne i antikkens Grækenland havde muligvis fat i den lange ende. Forfatteren Niels Overgaard har skåret stoicismen ned til fem principper, som giver god mening at leve efter i dag.

Det kan være udfordrende at oversætte 2.000 år gamle oldgræske principper til nutidsdansk. Det er ikke desto mindre det, som forfatteren Niels Overgaard gør i sin nye bog »Det Hele Handler Ikke Om Dig«, som netop er udkommet på forlaget Peoples Press.
Niels Overgaard er 39 år, uddannet journalist og arbejder i dag som kommunikationschef i pensionsselskabet PFA. Han har fundet balance i sit arbejdsliv ved at læne sig op ad den stoiske filosofi. Han har kogt den ned til fem principper, som han mener, det moderne menneske kan spejle sig i og få gavn af – og som han selv forsøger at leve efter.