Vi lever i en paradoksal verden. Vi er beriget med materiel velstand. Få mennesker bekymrer sig reelt om brød på bordet. Vi kan realisere os selv, sole os i selvvalgt opmærksomhed på sociale medier, og mange lever et arbejdsliv med en ekstrem grad af selvbestemmelse.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det nok også. Mange liv slår reelt revner. Stress og depression plager et utal af mennesker, og den såkaldte work life-balance er under beskydning. Meget taler for, at nutidsmennesket simpelthen ikke kan tackle den professionelle frihedsgrad og de problemstillinger, den skaber.