Djøf: Det går alt for langsomt med ligestillingen: »Derfor er vi nødt til at tage nogle kraftigere redskaber i brug«

Ny undersøgelse fra Djøf viser, at en langt større andel af mænd end kvinder mener, at løn og lønstigninger bliver tildelt retfærdigt. Ligeledes mener markant flere mænd end kvinder, at forfremmelser bliver tildelt retfærdigt på deres arbejdsplads. Vi er nødt til at have øremærket barsel til mænd og kvoter i bestyrelserne, mener formanden for Djøfs Ligestillingskomité, Gitte Seeberg.

Tidligere folketingsmedlem Gitte Seeberg har siden i sommer været formand for Djøfs Ligestillingskomité. Hun mener, at vi ikke kan komme uden om kvoter for kvinder i bestyrelserne og øremærket barsel til mænd. Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Vi skulle have ligestilling på det danske arbejdsmarked, men det har vi ikke. Når det gælder løn, forfremmelser og muligheden for at komme til orde på arbejdspladsen, så mener mændene, at det foregår langt mere retfærdigt end kvinderne.

Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har lavet. Den er lavet både blandt medlemmer af Djøf og blandt et repræsentativt udsnit af danskere. Resultaterne viser, at en langt større andel af mænd end kvinder mener, at løn og lønstigninger bliver tildelt retfærdigt. Det gælder både medlemmerne af Djøf og befolkningen som helhed. Samtidig mener markant flere mænd end kvinder, at forfremmelser bliver tildelt retfærdigt på deres arbejdsplads.

Undersøgelsen er lavet op til kvindernes internationale kampdag mandag den 8. marts.

Gitte Seeberg, administrerende direktør i Autobranchen Danmark, har siden i sommer været formand for Djøfs Ligestillingskomité. Hun har været med i mange år. Tidligere som folketingsmedlem for primært De Konservative og de senere år som direktør i erhvervslivet.

Hun tager resultaterne fra undersøgelsen som udtryk for, at der ikke er sket noget, når det gælder ligestillingen på arbejdsmarkedet. Derfor er vi nødt til at tage fat i to redskaber, mener Gitte Seeberg. Det ene er øremærket barsel til mændene, og det andet er kvoter for bestyrelserne i de danske virksomheder.

Tilbage i 1994 var jeg meget tilhænger af, at det måtte ske af sig selv med flere kvinder i bestyrelserne. Det tror jeg ikke længere. Selvom der bliver talt meget om det, så sker der ikke noget.

Gitte Seeberg erkender, at når det gælder kvoter for bestyrelserne, har hun ændret holdning.

»Tilbage i 1994 var jeg meget tilhænger af, at det måtte ske af sig selv med flere kvinder i bestyrelserne. Det tror jeg ikke længere. Selvom der bliver talt meget om det, så sker der ikke noget. Derfor er vi nødt til at tage nogle kraftigere redskaber i brug i lighed med det, flere andre lande også har gjort,« siger Gitte Seeberg.

»Jeg tror, at hvis du får flere kvinder i bestyrelserne, vil det blive selvforstærkende på grund af flere rollemodeller. Samtidig skal vi både som mandlige og kvindelige chefer blive bedre til at se kvindernes potentiale. Med flere kvinder i bestyrelserne vil det sætte gang i en proces og øge presset for, at der også bør komme flere kvinder i andre lederstillinger,« siger Gitte Seeberg, der mener, at vi har en berøringsangst for at tale om problemerne med den manglende ligestilling.

»Mange taler om, at vi ikke skal have kvoter, fordi ingen vil sidde i en bestyrelse på grund af deres køn. Men det er ikke det, som det handler om. Problemet er, at kvinderne bliver bedømt hårdere end mændene,« siger Gitte Seeberg.

Hun fremhæver, at det ofte også kan være et problem, at mænd og kvinder bliver bedømt forskelligt, når det gælder deres ambitioner.

»Lederne tror ikke, at kvinderne har lige så store ambitioner som mændene. Kvinderne råber måske hellere ikke så højt som mændene. Derved kan lederne fejlagtigt tro, at de har færre ambitioner,« siger Gitte Seeberg.

Bundplacering i Skandinavien

Helt konkret viser undersøgelsen fra Djøf, at i befolkningen som helhed mener 14 procent af mændene og kun otte procent af kvinderne, at forfremmelser i høj grad bliver tildelt retfærdigt på deres arbejdsplads. Lige over halvdelen af mændene – 51 procent – mener, at de har mulighed for at udfordre beslutninger på arbejdspladsen. Det gælder kun for 42 procent af kvinderne. På samme vis er der flere mænd end kvinder, der oplever, at de bliver hørt og har mulighed for at fremføre deres synspunkter.

Formanden for Djøf, Henning Thiesen, mener, at undersøgelsen tydeligt viser, at mænd og kvinder har forskellige opfattelser af deres betingelser på arbejdsmarkedet.

»Mænd og kvinder har ikke samme mulighed for at udleve deres potentialer. Kvindernes opfattelse af, at løn ikke tildeles retfærdigt, er ikke grebet ud af ingenting. Alle analyser viser, at mænd og kvinder aflønnes forskelligt i sammenlignelige job. Det starter allerede i studiejobbene, og hvis du ser på chefgangene, så er der en uforklarlig lønforskel på ni procent mellem mænd og kvinder,« siger han:

»På samme måder med forfremmelser. Mænd mener, at de sker mere retfærdigt end kvinderne. Det er udtryk for, at vi i Danmark indtager en bundplacering blandt de skandinaviske lande, når det gælder kvinders muligheder for en ledelseskarriere.«

Henning Thiesen mener, at den manglende ligestilling skyldes, at der er nogle fordomme i virksomhederne, der skal laves om på. Ligeledes skal virksomhederne tænke sig grundigt om, når de slår stillinger op og afholder ansættelsessamtaler, så der bliver skabt et forum, hvor begge køn føler sig trygge.

Når det gælder kvinder i bestyrelser, har Djøf selv haft kvoter for alle deres bestyrelser siden 2010. Når der indstilles kandidater, skal der være 40 procent af hvert køn.

»Det har virket godt, og jeg har aldrig hørt, at nogen sidder i en given bestyrelse kun på grund af vedkommendes køn,« siger Henning Thiesen.