Hvordan kan man se, om direktøren er en mand eller en kvinde? På lønsedlen

Der er kommet flere kvinder på ledelsesgangen i løbet af de seneste 20 år. Men de får mindre i løn end de mandlige topchefer, afslører ny analyse fra Kraka. Det skal vi have gjort noget ved, mener Ledernes Hovedorganisation.

 

Stadig flere kvinder sætter sig i direktørstolene rundt om i de danske virksomheder. En tendens, som de fleste vil mene er positiv, ligestillingen vinder – omend langsomt – frem på flere niveauer.

Men de kvinder, der når til tops, får mindre i løn end deres mandlige kolleger på ledelsesgangen.

Det viser en ny undersøgelse fra den uafhængige tænketank Kraka, som har set på lønudviklingen i toppen i en periode på 14 år mellem 2002 og 2016.

Ser man på den »rå« lønforskel mellem mænd og kvinder i direktørstillinger er den formindsket betydeligt på 14 år – fra 26 procent i 2002 til 13 procent i 2016. Sagt på en måde, tjente mændene i 2016 13 procent mere end kvinderne.

Men for at kunne sammenligne lønningerne blandt de 8.670 direktører – heraf 498 kvinder – i 4.827 virksomheder, har Kraka korrigeret for en række andre faktorer, der kunne forklare lønforskellen. Det er eksempelvis direktørernes forskellige uddannelsesniveau, alder, typer og størrelse på virksomheder, antallet af børn med mere.

Og når man korrigerer for det, er forskellen mellem mænds og kvinders løn ikke faldet nær så meget. I 2002 tjente de mandlige direktører således 13 procent mere end de kvindelige, mens de i 2016 tjente otte procent mere. En lønforskel på otte procent kan altså ikke forklares med, at kvinder og mænd i topstillingerne er forskellige, eller at deres virksomhed er.

Ligeløn om 20 år

Ledende økonom i Kraka, Kristian Binderup Jørgensen, siger:

»Vi kan ikke ud fra de her tal sige noget om årsagen til den del af lønforskellen, som ikke kan forklares. Det kan være, at der er forskel i mænds og kvinders ambitioner, men det kan også være diskrimination. Mit bedste gæt er, at der er flere ting, der spiller sammen.«

Hvis udviklingen fortsætter med samme tempo som nu, vil der være ligeløn på direktionsgangen mellem mænd og kvinder om 20 år, konkluderer Kraka.

Berit Toft Fihl, politisk chef

»Meget af det hænger sammen med, at mænd og kvinder vælger forskellige job og forskellige uddannelser, og at forældre fordeler barselsorloven skævt.«


Politisk chef i Ledernes Hovedorganisation Berit Toft Fihl siger, at lønforskellen matcher det, man har fundet frem til i organisationens egne opgørelser.

»Der er en del af lønforskellen, man kan forklare, og en del man ikke kan. Meget af det hænger sammen med, at mænd og kvinder vælger forskellige job og forskellige uddannelser, og at forældre fordeler barselsorloven skævt,« siger hun og tilføjer:

»Vi skal den skævhed til livs, der er på ledelsesgangen, så vi kan få alle talenter i spil, fordi vi i det her lille land ikke har råd til at miste dem, hvis vi skal kunne klare os i konkurrencen. Men det kræver, at vi får et arbejdsmarked og et valg af uddannelse, som ikke er så skæv som i dag. Så længe vi ikke har det, vil det afspejle sig i lønningerne.«

Når det kommer til kvinder i ledende positioner i erhvervslivet, halter Danmark efter flere af de lande vi normalt sammenligner os med. I den seneste Global Gender Gap Report fra World Economic Forum er Danmark rangeret som nummer 98 i verden, når det kommer til andelen af kvinder i ledende stillinger.

Flere gange har det været foreslået at indføre kvoter for antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Store virksomheder er i dag forpligtiget til at udarbejde en politik, som kan sikre en mere lige kønsmæssig sammensætning blandt deres ledende ansatte.

Syv procent kvinder

Krakas analyse viser, at andelen af kvindelige direktører i virksomheder med over 50 årsværk er steget markant siden 2002, men der er stadig er lang vej til en lige fordeling.

Kvinder udgjorde ca. syv procent af direktørerne i danske virksomheder i 2016. I de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik fra 2018 ser den svagt stigende tendens ud til at fortsætte.

Når det gælder bestyrelsesposter besat af kvinder, er det også gået frem, men i mindre grad.

Kvindernes andel er steget på 14 år fra 13,8 procent i 2002 til 15,3 procent i 2016. Og stigningen er fortrinsvis sket i de store virksomheder.

Ifølge nyere tal fra Danmarks Statistik er den stagnerende tendens i perioden 2011-2016 fortsat frem til 2018.

Steen Müntzberg, vicedirektør

»Det kunne bestemt godt gå hurtigere.«


Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Steen Müntzberg mener, at Krakas analyse afspejler, at vi i Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked »også på ledelsesgangen«.

»Kvindelige og mandlige ledere har forskellig karrieremæssige baggrund, og det er den manglende ligestilling i samfundet, som også slår igennem på ledelsesgangene,« siger han og tilføjer:

»Kvinderne er på vej, men der er stadig langt flere mandlige end kvindelige ledere, så der er helt klart en udfordring med at få flere kvindelige ledere. Og det har mange virksomheder også indset, og de arbejder med programmer, der skal understøtte det.«

Men det ser også ud til at gå meget langsomt?

»Det kunne bestemt godt gå hurtigere,« siger Steen Müntzberg.

Er den lavere løn udtryk for, at de kvindelige topchefer diskrimineres?

»Det mener jeg slet ikke, man kan konkludere på baggrund af de her tal. For danske virksomheder er rekruttering og fastholdelse af medarbejdere meget vigtigt, derfor lønner man markedsmæssigt, fordi det er man nødt til.«

Men så siger du vel også, at kvinderne er mindre værd?

»Nej, kun at det er forskellige markeder, man sammenligner. For det første er der ikke noget underligt i, at forskellige virksomheder aflønner deres direktører forskelligt. For det andet er der en tendens til, at mandlige og kvindelige direktionsmedlemmer varetager forskellige opgaver. Hvis man sidder som direktør for HR eller kommunikation, så er der en tendens til, at det er lavere lønnet, end hvis man sidder med salg eller finansiering. Det er sådan nogle typer, man sammenligner her.«

Men er det rimeligt, at der er den forskel mellem, hvad en HR-direktør og en salgsdirektør tjener?

»Det er jo en markedsbestemt forskel. Og vi ser her, at valget af uddannelse, også afspejler sig på de højere ledelsesniveauer,« siger Steen Müntzberg.