Jeg har fulgt den seneste tids debat om magtfulde kvinders udseende med stor forargelse. Jeg har ikke fattet, at vi igen skulle drøfte Helle Thornings-Schmidts lyse lokker under hendes statsministerembede. Tænk, at vi skal debattere kvindelige lederes udseende igen og igen – også i 2021.
Jeg har selv haft chefer i kjoler, i jakkesæt og sågar én i forfærdeligt uklædelige sportssolbriller, som først blev taget af længe efter, at chefen var kommet indendørs. Ingen af delene har betydet noget som helst for deres ledelse, faglighed, eller hvordan jeg arbejdede sammen med dem.