Dataindsamling og -analyse er i dag en integreret del af toptrimmede virksomheders drift. I hvert fald inden for felter som finans, salgsproces og marketing. Men når det kommer til de mere bløde områder som medarbejdertrivsel, så halter vi stadig bagefter.
Det mener Christian Højbo Møller, som er direktør for og medstifter af iværksættervirksomheden Zoios. Hans koncept udgør et eksempel på en ny type servicetilbud, der vokser frem i disse år, og som forsøger at angribe arbejdsgiveres udfordringer med medarbejdertrivsel på en ny måde – og hvor brugen af teknologi og data er helt central.