Følelsen af at være i kontrol er nok noget helt grundlæggende, vi som mennesker stræber efter. Følelsen af at være i kontrol giver os en fornemmelse af, at vi kan forudse fremtiden – og være klar til at favne de krav, den vil indeholde.
Men sådan er livet ikke altid. Sådan er arbejdslivet heller ikke. Specielt i krisetider, hvor uventede usikkerhedsmomenter manifesterer sig, og hvor fundamentet for ens professionelle liv smuldrer, kan man opleve kontroltab. Når det sker, kan man vælge at stå stille og afvente udviklingen. Men man kan også vælge at handle.