Ugen på kanten: En fattigmands-Malcolm X og en kvinde, der har scoret Brad Pitt

Alternativet til Alternativet har svært ved at sætte ord på, hvordan deres politik er anderledes end Alternativets, og Nicole Poturalski har vundet livet. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

»Næste gang, du står med leverpostej op til albuerne en onsdag morgen før fanden får sko på og smører madpakker og skal lufte hund og sætte en vask over og sende ungerne i vuggestue/børnehave/skole, så spørg dig selv: Er jeg dér i mit liv, hvor jeg gerne vil være? Det tror jeg nemlig Nicole Poturalski er.« Fold sammen
Læs mere
Foto: VALERIE MACON

Artiklen er opdateret 14.09.2020.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. I dag kommer det til at handle rigtig meget om Alternativet. Eller, altså, Alternativet og alternativet til Alternativet. Men der kommer også en lille godbid til allersidst.

Frie Grønne hedder de. Den lille gruppe alternativister, der blev trætte af den alternative kultur i Alternativet og besluttede sig for at præsentere et alternativ. Med 33-årige Sikandar Siddique i spidsen har Frie Grønne planer om at blive Danmarks »klimaansvarlige og antiracistiske parti«.

En af de mindre profilerede stemmer blandt de frafaldne alternativister er Susanne Zimmer, der er folketingsmedlem og gruppeforperson. Hun er i ugens løb trådt frem på scenen med Frie Grønnes politik i et interview med Asger Juhl på mediet Den uafhængige. Og her skete der ting og sager.

Nu bliver det måske en kende refererende, men jeg vil påstå, at lige i det her tilfælde har virkeligheden faktisk langt mere satirisk format, end hvad jeg nogensinde kan finde på.

Frie Grønne holder pressemøde på Blågårds Plads. Yderst til højre ses Susanne Zimmer, der i et interview ikke kunne finde ud af, om Pernille Vermund er racist. Den talende er Danmarks kommende svar på Malcolm X, Sikandar Siddique. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Først og fremmest var det lige lovlig svært for Zimmer at pege på egentlige forskelle mellem Alternativets og Frie Grønnes politik. Dernæst fik hun kaget godt og grundigt rundt i, om Frie Grønne på nogen måde kan gå på kompromis med noget som helst og ikke mindst i hendes holdning til, hvorvidt Pernille Vermund er racist eller ej.

Asger Juhl spørger »Er Pernille Vermund racist?«, hvortil Susanne Zimmer svarer: »Jeg vil ikke sige, hun er racistisk, men hun kommer med racistiske udtalelser«. Asger giver igen med »så man kan godt sige racistiske ting, mene racistiske ting, uden at være racist?«, og Zimmer svarer »altså, det er jo et vældig stort stempel at klistre på nogen. Men min personlige opfattelse ... så vil jeg sige, så er hun racistisk.«

Ja, nej, måske, ved ikke. Det begynder at lyse ud af Zimmers øjne, at hun har bevæget sig ud, hvor hun ikke kan bunde. Hun forsøger sig med, at hun jo ikke ved med sikkerhed, om Vermund måske har nogle venner af anden etnisk herkomst, som ifølge Zimmer selv skulle give Vermund helle for det farlige raciststempel.

Interviewet blive aldrig mindre tåkrummende, og jeg vil gerne anbefale alle at finde det som podcast. Måske finder vi aldrig ud af, hvad en racist egentlig er. Nogle gange skulle man tro, at de gode folk fra Fri Grønne har en hemmelig konkurrence kørende om, hvem der kan udtale sig allermest hovedløst.

Kan du huske, dengang Uffe Elbæk sagde »avavdvavdejrkdlavsj, men det er jo crazy, det her!«? Ja, det tænkte jeg nok. Nu har han sagt noget, som er nogenlunde lige så sammenhængende og velovervejet om Sikandar Siddique – faktisk endnu mere hovedløst end dengang, han kaldte selv samme Siddique for den første brune stemme i Danmark, der var »100 procent autentisk«. Uffe siger i et interview med Mandag Morgen:

»Han er stadig ung, og han har en meget interessant personlighed. Nærmest med en visdom i sig, som jeg ikke har mødt før. Der er en enorm, nærmest spirituel tyngde, som jeg er meget fascineret af, og som jeg tror rigtig, rigtig meget på. Jeg har sagt til ham: »Du bliver sgu Danmarks udgave af Malcolm X«. Det er ikke selvtillid, der mangler hos gode gamle Uffe. Selvindsigt? Absolut. Men ikke selvtillid.

Josephine Fock besluttede sig for at ruske op i sagerne hos det alternative alternativ. Under tonerne af sangen »Fuck You« af Lily Allen var der udsalg af gammelt Alternativet-merchandise, herunder Uffe Elbæks gamle valgplakater. I Alternativet er man tydeligvis ikke bange for at række allerdybest ned i smålighedskassen, når der skal uddeles stikpiller til Uffe Elbæk og hans entourage.

Feminismen har nået sit absolutte højdepunkt. Og her taler jeg ikke om de 701 kvinder, der underskrev et brev i Politiken om, at mediemænd kan være ret så klamme. Det var selvfølgelig også et højdepunkt, men jeg synes alligevel, at der er noget, der topper alt.

Jeg taler om én bestemt kvinde, der har vundet livet på vegne af os alle. Du kender hende måske ikke, men hæng på! Nicole Poturalski er en polsk-tysk model, der i sit private liv har en søn på syv år med sin mand, Roland Mary, der ejer den berømte restaurant Borchardt i Berlin.

Nicole og Roland har et åbent ægteskab, og nu vil jeg ikke dømme nogen for, hvordan de vælger at indrette deres privatliv, men hvor har alle, der ikke er Nicole Poturalski, dog taget nogle helt forkerte beslutninger i tilværelsen. Ved siden af sit lykkelige ægteskab er hun kærester med Brad Pitt. Ja, dén Brad Pitt. Den rigtige. Ham fra »Inglourious Basterds« og »Fight Club« og »Seven«.

Så næste gang du står med leverpostej op til albuerne en onsdag morgen, før fanden får sko på, og smører madpakker og skal lufte hund og sætte en vask over og sende ungerne i vuggestue/børnehave/skole, så spørg dig selv: Er jeg det sted i mit liv, hvor jeg gerne vil være? Det tror jeg nemlig, Nicole Poturalski er.