Ugen på kanten: J-dag er aflyst – og Nordsjælland lugter af menneskegødning

Pia Kjærsgaard kan ikke blive helt enig med Pia Kjærsgaard om, hvorvidt det var bedre eller værre i gamle dage, og den danske jul er igen i fare. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

»Jeg har også været ung engang, jeg har da også oplevet nogle ting. Måske endda endnu mere, fordi der var slet ikke nogen debat. Nu er debatten der – det skal jeg så sandelig lige love for. Men jeg synes også, at det er kammet over, for at sige det ligeud,« sagde Pia Kjærsgaard i ugens »Debatten« på DR. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Pia Kjærsgaard og Sofie Linde krydsede klinger i »Debatten« på DR i torsdags. Selvsagt i kølvandet på Sofie Lindes udtalelser om en klam kollega på DR. Og er det bare mig, eller er det, som om redaktionen på »Debatten« har for vane at hive Pia Kjærsgaard i studiet, når man mangler den ultimativt reaktionære boomer til at sige noget boomer-agtigt om »kvindelivet«?

Pia Kjærsgaard er jo ikke som sådan et flagskib for ligestilling generelt, men DR har fået færten af, at hun om ikke andet kan stå på TV og repræsentere »de gamle«, som mener, at »ungdommen« er helt galt afmarcheret. For en ordstyrer er Pia K. den perfekte debattør, fordi hun de facto nægter at prøve at forstå, hvad det er, de andre mener, og måske endda også, hvad hun selv mener. Hun siger: