Tidligere forfatterskolerektor efter måneder med ballade: Luk forfatterskolen!

En whistleblowerundersøgelse "på falske præmisser" har fået en allerede hårdt ramt institution til at fremstå som et sted med "dybt alkoholiserede, forvirrede klovne", mener tidligere forfatterskolerektor Niels Frank. Efter hans mening kan man lige så godt opgive stedet.

Niels Frank blev »lamslået«, da han læste den whistleblowerundersøgelse, som Forfatterskolens bestyrelse havde bestilt: »Ingen havde søgt at få historierne verificeret, ingen havde stillet indberetterne til ansvar for deres anklager.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Robin Skjoldborg

»Det eksperimenterende værksted, som Forfatterskolen i sin tid var, er nu blevet en tung institution med åremålsansættelser og whistleblowerordning og en bestyrelse, der vil holde rektor i kort snor. Det er kreperligt, ikke blot for skolen, men også for litteraturen.«

Sådan lyder det fra forfatteren Niels Frank, der fra 1996 til 2002 var rektor for den senere så skandaleombruste institution, i et debatindlæg i Weekendavisen.

»I 1987, da Poul Borum oprettede Forfatterskolen, gav det god mening at skabe et nyt litterært fællesskab. I dag tjener skolen kun til splittelse,« mener Niels Frank.

»Derfor synes jeg, at vi skal lukke Forfatterskolen og sige til hinanden, at den skole har haft sin tid, og nu er det på tide at komme videre.«

Rygter og fyring

Niels Franks opsang er foranlediget af den whistleblowerundersøgelse, som Forfatterskolens  bestyrelse i efteråret 2018  bestilte hos Sirius Advokater, efter at 55 forfattere, de fleste uddannet fra Forfatterskolen, havde opfordret skolens ledelse til, at man fik lavet en uvildig undersøgelse af rygter om sexchikane og  upassende opførsel. Fem dage efter modtagelsen af brevet blev den daværende rektor, Jeppe Brixvold, fyret. Forud for whistleblowerundersøgelsen anmodede bestyrelsen Kulturministeriet om en ekstrabevilling på 383.000 kroner til blandt andet netop dét formål, men den fik blankt afslag.

Resultatet af undersøgelsen blev refereret i en pressemeddelelse, udsendt 17. januar i år, hvor der stod, at  der var indgivet 43 indberetninger om personer med tilknytning til Forfatterskolen i perioden 1989 til 2018, at 27 af disse indberetninger vedrørte personer i tidligere ledelsesfunktioner, at størstedelen af indberetningerne vedrørte mere end én person og mere end én isoleret hændelse, og at indberetningerne vedrørte i alt 11 personer. Selve undersøgelsen blev ikke offentliggjort, men Niels Frank kiggede forbi advokatfirmaet og fik lov til at læse den på stedet - i selskab med en af advokatfirmaets advokater.

»Jeg var målløs,« siger Niels Frank til Berlingske. »Jeg var virkelig lamslået.«

Den tilstedeværende advokat kunne, ifølge Niels Frank, fortælle, at en enkelt person stod bag fire indberetninger, men hun ikke kunne svare på, hvor mange der stod bag de resterende 39, hvorfor de altså i princippet kunne være indgivet af én person. Advokaten kunne oplyse, at alle indberetningerne handlede om enkelthændelser, som indberetteren »havde observeret«, men hun kunne ikke fortælle, hvor mange af indberetningerne der handlede om hændelser, indberetteren selv var involveret i, og hvor mange der handlede om hændelser, han eller hun havde hørt om.

»Jeg forstår ikke, at de, der i sin tid skrev brevet til bestyrelsen, ikke kunne indse, at al den opstandelse ville blive resultatet. Det gør mig virkelig vred.«


Falske præmisser

Og her stoppede det ikke. I undersøgelsens indledning hed det, at advokaterne var blevet »anmodet om at tilkendegive, hvorvidt der er omstændigheder, der bør undersøges nærmere«, men følge Niels Frank taler den formulering direkte mod advokatens forsikring den dag på advokatkontoret om, at der ikke var tale om en advokatundersøgelse med mulighed for opfølgning  i form af for eksempel politianmeldelser. Det hed også, at en whistleblowerordning, der var blevet igangsat på Forfatterskolen, skulle lede frem til en »uvildig undersøgelse«, men der var ingen undersøgelse, og der ville heller ikke komme en.

»Præmisserne for undersøgelsen var altså falske,«  siger Niels Frank, der i Weekendavisen formulerer det på den måde, at det eneste, undersøgelsen indeholdt, »var nogle udokumenterede historier, ofte på vegne af andre personer, om muligvis kritisable forhold på skolen. Ingen havde søgt at få historierne verificeret, ingen havde stillet indberetterne til ansvar for deres anklager.«

Til Berlingske siger Niels Frank: »Mit store problem med hele den debat, der har været, er, at Forfatterskolen på en eller anden måde kommer til at fremstå som en skude, der bare har sejlet rundt på et tåget ocean, og hvor alle har drukket sig fra sans og samling. Det gør mig simpelthen så rasende.«

Risikoen er ifølge Niels Frank, at billedet af Forfatterskolen som »en samling dybt alkoholiserede, forvirrede klovne« kan få konsekvenser, både for den økonomiske støtte til institutionen og for den almindelige respekt for litteraturen her i landet. Eller som han også formulerer det:

»Jeg forstår ikke, at de, der i sin tid skrev brevet til bestyrelsen, ikke kunne indse, at al den opstandelse ville blive resultatet. Det gør mig virkelig vred.«

Det har ikke været muligt at træffe Forfatterskolens bestyrelsesformand, professor ved Aarhus Universitet Bodil Marie Stavning Thomsen, for en kommentar til Niels Franks kritik af whistleblowerundersøgelsen.