Rost festivaldrama minder mest af alt om en kunstnerisk reklame for Kinder Mælkesnitter

Sort/hvid-film er for tiden vældig moderne, men det festival-hyldede udkantsdrama »Bait« er alt for meget form over indhold. Og så godt er indholdet i øvrigt ikke.

Edward Rowe har tidligere gjort det som komiker. Nu spiller han hovedrollen i »Bait«, filmens svar på en Kinder Mælkesnitte Fold sammen
Læs mere

Det engelske drama »Bait« kommer til Danmark med ikke så lidt hype i ryggen. Instruktøren Mark Jenkin vandt en BAFTA (den britiske modpart til Oscar) for bedste debutant, og i skrivende stund har filmen en imponerende score på 100 procent på filmsitet rottentomatoes.com, der samler anmeldelser fra alverdens medier.

Her vil jeg så godt påtage mig rollen som den lille dreng fra »Kejserens nye klæder« og sige: Den er altså ikke særligt god. Og uanset hvor meget filmen bliver hyldet for at være original, så er der primært tale om en instruktør, som har kopieret filmsproget fra de tidlige tonefilm.

»Det, man nemlig skal vide om »Bait«, er, at den er i sort/hvid, og det er den rimelig vigtig omkring.«


Det, man nemlig skal vide om »Bait«, er, at den er i sort/hvid, og det er den rimelig vigtig omkring. Sort/hvid er for tiden vældig moderne med eksempelvis Cannes-vinderen »Cold War«, Oscar-darlingen »Roma« og indiefavoritten »The Lighthouse«, ligesom den sydkoreanske sensation »Parasite« sandelig også er genudsendt i en sort/hvid-version. Og ja, man kan sagtens lave en film uden farver, ligesom man godt kan lave et rockalbum uden bas eller skrive en roman uden at bruge bogstavet K. Det er bare fedest, hvis der er en god grund til det.

Den grund er lidt svær at få øje på i »Bait«, hvor Mark Jenkin ikke bare har lavet en sort/hvid-film, men en sort/hvid-film på en særligt fin måde, idet han har skudt hele herligheden på et håndtrukket 16 mm-kamera – hvorefter lyden er lagt på efterfølgende og al dialog dubbet. Det – sammen med nogle temmelig stive replikker og noget sært kantet skuespil – giver nogle gange fornemmelsen af at se en meget kunstnerisk reklame for Kinder Mælkesnitter.

Det er ellers ikke nogen uinteressant historie, Mark Jenkin prøver at fortælle. I et lille fiskerleje i Cornwall huserer den knarvorne, men godhjertede fisker Martin. Han har ikke længere råd til en fiskerbåd og må ydmygende fiske fra stranden. Hans bror har opgivet fiskeriet og sejler turister rundt på havet, og hans barndomshjem er opkøbt af nogle rige storbytyper, som har forvandlet det til en smart Bed & Breakfast for hipstere i jagt på noget ægte folklore.

Det er moderne at lave film i sorthvid men »Bait« ender ironisk nok med at spænde ben for sig selv – som en tjener i Kødbyen, der insisterer på, at en vin er god, alene fordi det er en naturvin, og han er på fornavn med vinbonden, og uanset hvor sur og fyldt med bundfald den i øvrigt måtte være. Fold sammen
Læs mere

I hænderne på eksempelvis Ken Loach kunne det have været en medrivende fortælling om modsætningerne mellem land og by, mellem fortid og fremtid, mellem det ægte og det forlorne. Samtidig passer historien vældig godt ind i tidsånden: Vi higer efter autenticitet, vi vil allesammen helst på ferie til steder, hvor der ikke er andre turister, vi er skidtvigtige omkring vores surdej og hører nærmest flere vinylplader, end dengang vinylplader var det eneste, man kunne høre musik på.

Men Mark Jenkin ender ironisk nok med at spænde ben for sig selv og sin fortælling med al sin fusentast-autenticitet– som en tjener i Kødbyen, der insisterer på, at en vin er god, alene fordi det er en naturvin, og han er på fornavn med vinbonden, og uanset hvor sur og fyldt med bundfald den i øvrigt måtte være. Indholdet drukner simpelthen i formen – og så godt er indholdet faktisk heller ikke. Hele plottet er en meget lille klat smør smurt ud over et alt for stort stykke brød, og især mod slutningen mister Jenkin grebet om historien og introducerer et umotiveret dødsfald, der virker som noget af en nødløsning for at få en eller anden form for afrunding på skidtet.

Og hvis man i øvrigt er helt tosset med film med 1930er-æstetik, så findes der masser, der er en del bedre. De er typisk lavet i 1930erne.

»Bait«. Drama, 89 minutter. Instruktion og manus: Mark Jenkin. Med: Edward Rowe, Mary Woodvine, Simon Shepherd m.fl. Premiere 16. juli i udvalgte biografer.