Hvilket sted i København holder du mest af?
»Hold nu op, der er mange muligheder. København er jo en fantastisk by på rigtig mange måder. Christianshavn er et af de steder, jeg virkelig holder af. Jeg er flyttet hertil for nylig, men mine tidligere svigerforældre bor i Strandgade, så jeg er kommet her meget gennem årene. Bydelen har et landsbypræg og en stor diversitet. Her findes stadig små lejligheder og klassisk christianshavnerliv, og så er der alle de skæve eksistenser, samtidig med at den kreative klasse er rykket ind, og priserne er steget. På den måde er Christianshavn et godt billede på hele København, bare i miniformat.«
Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?
»Jeg er oprindeligt fra Aarhus, men flyttede hertil i 1992. Frem til år 2000 boede jeg på henholdsvis Nørrebro og Frederiksberg. For fem år siden flyttede jeg tilbage til byen efter at have boet mange år på landet, og nu har jeg ingen planer om at flytte herfra. Jeg begyndte allerede at komme i København i 1982. Jeg husker, at det var en slidt og fattig by, der på ingen måde havde den energi og dynamik, som jeg oplever, at der er i København nu. Jeg havde en kammerat på Frederiksberg, og jeg kan huske, at vi hjalp hans mor med at bære petroleum op i lejligheden. For én som mig var det en anden verden. Jeg husker det som en meget barsk by at komme til.
Op gennem 80erne var København jo en konfliktfyldt by med BZ-bevægelsen og et narko- og prostitutionsmiljø, som var meget synligt. Byen har gennemgået en vanvittig transformation og er blevet en international metropol, som ganske få storbyer i Europa kan måle sig med. Der er ingen grund til at have mindreværd. Det skyldes blandt andet, at man har åbnet byen mod havnen. Den grønne cykelsti, der går gennem Nørrebro, er et andet godt eksempel på god byplanlægning, der har ændret både Nørrebro og Nordvest. Og så er der andre steder, hvor man decideret har tænkt med røven – Kalvebod Brygge og Ørestad for eksempel. Men helt overordnet har udviklingen været positiv.«
Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?
»Jeg tror, at det er vigtigt, at vi fortsat har visioner, og at vi ikke læner os tilbage og tænker: »Det går da meget godt.« Vi har fået anlagt cykelstier og broer over havnen – som jeg sætter meget pris på – og gjort det muligt at bade midt i byen. Men vi skal ikke stoppe her. Vi må gerne have lidt større armbevægelser, så vi ikke går i stå.«
Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …
»Opsøge nogle 14-15-årige, som jeg ønskede ville blive boende i byen resten af deres liv. Jeg ville lade dem komme med deres visioner for det fremtidige København. Der er ikke sikkert, man kan overskue det i den alder, men man får heller ikke de bedste ideer ved at spørge en mand som mig i midten af 50erne. Vi skal lade den næste generation komme til orde.«
Hvor går du ud i København – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink (eller flere)?
»Bistro Boheme, når jeg vil spise klassisk, fransk brasseriemad. Den har et virkelig højt niveau. Bagefter tager jeg mig en drink på Museo Local i Lille Kongensgade – det skal siges, at jeg selv er en af ejerne. Den er et forsøg på at skabe et sted, hvor lokale kommer, men som også er interessant for tilrejsende. Vi kan alle sidde i en hotelfoyer eller et smart sted, vi har læst eller hørt om, men vi er jo alle på jagt efter den der særlige stemning. Det er den, vi prøver at skabe.«
Beskriv en perfekt weekend i København!
»Jeg starter i Torvehallerne, hvor jeg – som altid – kommer til at bruge alt for mange penge på at handle til selv at lave mad. Jeg planlægger besøget, så jeg kan nå en lille frokost på Omegn & Venner. Her kan man sidde i baren og spise god, håndlavet og altid varieret mad. Jeg vælger en pâté en croûte med et glas vin til. Fordi jeg har købt alt for meget, tager jeg metroen hjem til Christianshavn og sætter alle mine varer af. Bagefter går jeg en tur på voldene. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi har et sted midt i København med så megen natur.
Derfra går jeg gennem Christiania og videre ud til Refshaleøen, hvor jeg gør et stop ved restauranten La Banchina og på madmarkedet Reffen. Jeg spiser enten der eller hjemme. Søndag tager jeg i Parken for at se hjemmekamp med FCK – så meget københavner er jeg alligevel blevet efter at have boet her i 30 år. Jeg holder meget af at komme i Parken – særligt med min søn, som er en endnu større fodboldentusiast.«
Hvilke steder/bygninger ville du vise udenlandske gæster?
»Christiania, fordi jeg synes, det afspejler, hvor rummeligt og frisindet et land, vi også er. Det bliver som regel fremstillet som et sted med ballade og salg af hash, men når man bevæger sig rundt derude og møder de mennesker, der bor der, er det et andet indtryk, man får. Jeg ville også sejle dem en tur gennem Christianshavns Kanal og tage dem med på Glyptoteket. Og så skulle de se den nye, hvide bygning på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade. Den er opført med sådan en respekt for de omkringliggende ejendomme både i udtryk og materialevalg. Den huser for øvrigt restaurant Levi, der netop er åbnet med en hybrid af japansk og italiensk mad.
Mine gæster skulle selvfølgelig også introduceres til den københavnske gastronomiscene. Den er et eksempel på, hvordan man, når man dyrker eliten, kan være med til at løfte hele mellemklassen i dansk gastronomi til et fuldstændig uhørt højt niveau. Man kan gå ud og spise virkelig godt for 300 kroner i København. Det kan vi takke de lokomotiver, som har trukket udviklingen i 20 år, for. I et land, hvor vi ellers har travlt med at nedgøre eliten, er det opløftende at se.«
Hvad ville du undgå at vise?
»Kalvebod Brygge. Jeg er også meget spændt på at se, hvor Papirøen ender – om det bliver et sted, man vil vise eller undgå at besøge.«
Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»Jeg kommer rigtig meget i Italien, og der hilser man altså på hinanden. Også når man kommer ind i en forretning, i et venteværelse eller bare går på gaden. Nu, hvor jeg er flyttet ind i et nyt kvarter, gør jeg noget ekstra ud af at hilse på ham, der arbejder i kiosken, eller folk, jeg passerer på gaden. Der er en meget stor chance for, at nogle af dem er naboer. Jeg har ikke selv en hund, men jeg ved, at hundeejere stopper op og snakker. Den gode vibe kunne godt sprede sig til alle i byen.«
Hvad er Københavns mest oversete åndehul?
»Ved Haveselskabets Have, hvor Mielcke & Hurtigkarl ligger, er der en lille, nærmest lukket atriumhave, som jeg først har opdaget for nylig. Der er langt færre mennesker end i Frederiksberg Have, selv om det ligger lige ved siden af.«
Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?
»En koncert på Bremen Teater, hvor jeg hørte Benjamin Koppels »Tribute til Aretha Franklin«. Det var enestående, med fire fantastiske vokale solister.«
Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest?
»Jeg kommer meget på Hotel Cecil. Udover at jeg selv optræder der, synes jeg, stedet har et ret ambitiøst program. Eftersom jeg selv er ude mange aftener om ugen, kan det til gengæld være en udfordring at finde motivationen til at komme afsted, når jeg ikke selv optræder.«
– og aldrig?
»Det lokale bibliotek. Jeg køber de bøger, jeg gerne vil læse, men det er jo også en uvane. På biblioteket bliver jeg tit fristet af noget, jeg måske ellers ikke ville være faldet over – det sker bare for sjældent.«
Hvad burde være Københavns vartegn?
»Vi behøver ikke et konkret vartegn som en skulptur eller et tårn. Det devaluerer, hvad København også er. Hvis man nu kunne få en kunstner til at gribe den særlige stemning og de karakteristika, der kendetegner stemningen i København, og transformere det til et værk, ville det være perfekt.«
Hvis du skulle en købe en ny lejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?
»Oven på min nuværende lejlighed. Jeg kan se, at de har en penthouse med tagterrasse, og det må altså være fedt med nogle ekstra udekvadratmeter om sommeren. Men beliggenheden skulle være den samme – den skal der ikke laves om på.«
